Fakta
- 6 stk. 20.374,50
Chambolle-Musigny Les Amoureuses 1. Cru BIO
- 6 stk. 20.374,50
3.995,-
5.326,67 pr. l.
6 stk.
20.374,50
3.395,75 pr stk.
Spar 3.595,50
Anbefalinger
Allen Meadows - Burghound
90-92
A mentholated top note is present on the even spicier and slightly more floral-suffused aromas of airy dark berries, sandalwood and jasmine tea. The lacy, even lilting, flavors also exude a subtle bead of minerality on the nicely lingering if slightly drying finish. There was quite a bit of gas present, which always renders assessing the balance difficult so note that my range offers the benefit of the doubt. Allen Meadows - April 2022
Beskrivelse
Domaine Pousse d'Or ejer 0,20 sydøst vendte ha. på den øverste del af den berømte Premier Cru mark Les Amoureuses, lige der hvor den slår et knæk, og på 2 sider er omgivet af selveste Les Musigny. Her består jordbundet af et kompakt lag af rødt ler, som vinstokkene skal trænge ned igennem inden de rammer de næringsfattige lag af kalksten. En diversitet i jordbunden, som de få heldige ejere af jordlodder på netop dette sted tilskriver kompleksiteten i deres vine.
Vinstokkene, der er tilplantet 1976 og 1977, passes efter biodynamiske principper, og i kælderen inddrages månefaserne i planlægningen af arbejdet. Altså ingen sprøjtning med pesticider, ingen ukrudtsmidler og kun organisk gødning i vinmarken, der pløjes regelmæssigt med hesteforspand for at lufte og berige jorden uden tryk fra tunge traktordæk, upåagtet hvad der sker i rækkerne ovenfor og nedenunder det sted hvor Pousse d'Or regerer.
Druerne er naturligvis håndplukkede med en soignering allerede oppe i vinmarken og fremme på vingården befries druerne for stilkene inden de får en tur gennem et nyindkøbt optisk sorteringsanlæg. Herefter køles de ned for udblødning i op til en uge inden gæringen sættes i gang uden tilsætning af fremmede gærstammer. I de tre uger gæringen varer arbejdes der med "punch Downs" morgen og aften hvorefter vinen modnes 15 måneder på fade (30% nye) uden omstikninger undervejs. Herefter er vinen tappet på flaske direkte fra fadet uden forudgående klaring og filtrering.
Les Amoureuses lægger langsomt fra land og kan virke noget reserveret mens den er ung, og vil meget gerne på en karaffel, såfremt du skal opleve potentialet og den delikatesse som langsomt pibler frem. En relativt slank vin med markante, men også elegante tanniner, der manifesterer sig i munden som et bevis på at vinen vil udvikle sig yndefuldt mindst 20 år efter høsten.
Da Bourgogne eksperten Allen Meadows var forbi for at smage vinene fra 2020 sammenfattede Benoît Landanger årgangen således: "Like in 2019, we were again blessed with excellent raw materials as the fruit was ripe, clean and remarkably well-balanced between sugar, acid and tannin levels. We picked from the 25th of August and brought in low-ish yields of 25 to 30 hl/ha that were still better than the 20 to 25 hl/ha that we realized in 2019. Potential alcohols were reasonable as they ranged from 13.2 to 13.5%, which is slightly lower than what we obtained last year. The vinifications were easy and overall, I'm very happy with the quality as well as the aging potential. In fact, 2020 is vintage that I would gladly take anytime with the sole proviso of having a bit more volume!"
Producent
Domaine Pousse d'Or udenfor Volnay er en af de mest iøjnefaldende vingårde på hele Côtes de Beaune. Domainet blev etableret i sin nuværende form tilbage i 1964, da 2 domainer blev slået sammen og vinene fra de dengang 13 ha. blev ført frem til verdensberømmelse af Gérard Potel, der både var gourmand, vinkender og en af efterkrigstidens største vinmagere i Bourgogne.
Undervejs fatter forretningsmanden Patrick Landanger interesse for Gérard Potel's projekt, og han køber sig ind på ejendommen for en del af den formue, han havde tjent på at frasælge familiens ortopædiske forretning for at fokusere på kirurgiske instrumenter. Oprindeligt var det Patrick Landanger's plan at investere i Languedoc-Roussillon, men da Gérard Potel døde i 1997, og hele domænet kom til salg slog han til, hvorefter Patrick Landanger måtte erkende, at han ikke længere blot var en passiv invester, men en Propriétaire Récoltant.
Han allierede sig med Hubert Rossignol og i begyndelsen af de nye millennium blev de et af de stærkeste og mest progressive teams i hele Bourgogne. Der kom væsentlige tilføjelser til porteføljen først i Corton og Puligny-Montrachet, senere fulgte større opkøb i Chambolle-Musigny og senest har man også haft musklerne til at købe markante parceller på Les Echezeaux og Charmes Chambertin. Samlet betyder, at Domaine Pousse d'Or i dag disponerer over 18 ha. fordelt på en perlerække af prestigefyldte parceller med Premier og Grand Cru status fra Morey-Saint-Denis og Chambolle-Musigny i nord, over Corton, Pommard og Volnay, og ned til Puligny-Montrachet og Santenay mod syd.
I alt omkring 90.000 årlige flasker fordelt på 7 Grand Crus, 3 Monopoler og 11 Premier Crus, der enten er økologisk certificerede eller som det hedder "skabt med så stor respekt for jorden og de næste generationer", at det ikke betyder noget, at certificeringen af de enkelte parceller blev umuliggjort på grund af den specielle ejendomsfordeling i Bourgogne.
Patrick Landanger oplevede den glæde, at hans søn Benoit delte sin fars passion for bæredygtigt produceret Bourgogne, og allerede inden Patrick på vandretur i Schweiz med hustruen Maria første gang faldt omkuld var Benoit meget aktiv på domænet i Volnay samtidig med, at han var ved at blive kørt i stilling som bestyrelsesformand i Le Groupe Landanger.
Patrick Landanger faldt for sidste gang 2023, og i dag er Benoit Landanger den 11. ejer af Domaine Pousse d'Or, siden det blev etableret kort efter den franske revolution i 1789.
“My wish remains to continue to make the highest quality of wine possible and have the purest nectar of all the plants in the vineyards. To achieve it, we are working with biodynamism and with each vintage we are thinking of what we can do better. We are always looking for incremental gains, no matter the time and cost – this is really our philosophy.” Benoit Landanger til The Buyer i februar 2022
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Chambolle-Musigny er en lille kommune appellation på Cote de Nuits i den nordlige del af Cote d'Or på ca 150 ha. Navnet er en kombination af bynavnet Chambolle og marknavnet Musigny, der referer til en af kommunens bedste marker. Appellationen ligger mellem Morey-St-Denis og Vougeot og indenfor kommunegrænsen findes 2 Grand Cru marker og 24 Premier Cru marker, alle placeret midt på Cote d'Or skråningen. Pinot Noir er stort set eneste dyrkede druesort med en enkelt undtagelse i form af Chardonnay plantet i begrænset omfang i Le Musigny marken. Vinene er kendt for at være blandt de fineste af de røde Bourgogne vine og sidestilles kvalitetsmæssigt ofte med Vosne-Romanee og Gevrey-Chambertin omend udtrykket sædvanligvis er mere elegant og parfumeret end de to andre.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter