Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Grej & Gaver
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingenKontaktJob hos Løgismose
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 45.874,50
Chambertin Clos-de-Bèze Grand Cru
- 6 stk. 45.874,50
8.995,-
11.993,33 pr. l.
6 stk.
45.874,50
7.645,75 pr stk.
Spar 8.095,50
Anbefalinger
Allen Meadows - Burghound
93-96 - Don't miss!
Allen Meadow - Januar 2015
Robert Parker - The Wine Advocate
93-95
Neal Martin - December 2014
Vinous by Antonio Galloni
96
Stephen Tanzer - Marts 2016
Beskrivelse
Man kunne godt tro de havde fået sig et lille glas eller to over tørsten da de tilbage i 1937 skulle fastlægge rammerne for hvad der skulle have Grand Cru status i Gevrey-Chambertin, og det er sikkert muligt at finde fascinerende historier om de alliancer og studehandler som datidens influenter indgik med hinanden for at nå et resultat, som tilgodeså så mange som muligt.
Dels var det overraskende, at de fandt det nødvenligt at definere hele 6 ekstra Grand Cru marker rundt om Clos de Bèze, Chambertin og Charmes-Chambertin, og dels var det besynderligt, at de bare 1,82 ha. som udgjorde Mazoères-Chambertin fik tilladelse til at sælge deres vin som Charmes-Chambertin.
Hvorom alting er fik de 3 store Clos de Bèze, Chambertin og Charmes-Chambertin hele 6 satellitter på begge sider af Route des Grands Crus og Christophe Perrot-Minot, der har samlet på exceptionelle parceller i mere 25 år, har stadig en lille drøm om være repræsenteret i dem alle.
Det har ledt frem til et usædvanligt partnerskab med Pierre Damoy, som blandt andet ejer hele 5,36 ha. omkring det lille berømte landhus midt oppe på Clos de Bèze. Christophe og Pierre har således siden 2003 kultiveret en del af vinstokkene i fællesskab og også fastlagt høsttidspunktet sammen, og når druerne så bliver plukket får Christophe som regel tilstrækkeligt til at kunne fylde 6-8 fade svarende til 1.600-2.200 flasker.
Druerne er naturligvis håndhøstede, med en sortering både oppe i vinmarken og endnu en nede foran kælderen hvor der blev taget hårdt fat på grund af masser af problemer eller som Christophe Perrot-Minot formulerede det i forbindelse med lanceringen: ”2013 was a very complicated vintage to manage and this was true basically from start to finish. It seemed as though there was always something either wrong or threatening to go sideways, and even the harvest was complicated. We picked from the 2nd to the 15th of October and because there was rot pressure along with rain during the harvest period, things basically slowly deteriorated with each passing day. As a result there was ever more sorting to do as the incidence of rot-affected berries rose accordingly.” Omkring 80% af stilkene blev fjernet hvorefter klaserne/druerne/mosten gennemgik en såkaldt kold maceration ved 14 grader i rustfrit stål i en uges tid inden temperaturen blev hævet og der blev chaptaliseret med 0,5% hvorefter den egentlige gæring gik i gang. Efter gæringen og presningen fik vinen lov til at sætte sig i en uges tid inden den blev fyldt på nye og brugte fade fra Allier leveret af Remond i Ladoix-Serrigny, hvor den modnede i 16 måneder uden omstikninger og med kun få omrøringer frem mod aftapningen, der fandt sted uden klaring eller filtrering.
Hver enkelt flaske er i forbindelse med etiketteringen forsynet med en "logstrip" hvilket gør det muligt at indhente oplysninger om vinen på internettet.
Producent
Dette domaine kom til verden da Marie-France Merme i 1963 giftede sig med Henri Perrot-Minot. Henri arbejde i begyndelsen sammen med sin svigerfar om driften, og da svigerfaderen døde besluttede han at bygge videre på de traditioner funderet på kvalitet og innovation, som allerede regerede på stedet, men nu under navnet Henri Perrot-Minot.
Det er imidlertid først efter 1993 da familiens søn Christophe Perrot-Minot vendte hjem til gården efter 7 års læretid som vinmægler, at tingene for alvor tog fart.
Christophe begyndte at udvide portofølgen først med druer fra små lejede parceller i Chambertin og siden med en række fine parceller i Côtes de Nuits. Siden lykkedes det for Christophe Perrot-Minot at erhverve Domaine Pernin Rossin i Vosne-Romanée, da dette blev sat til salg.
Domænet ejer i dag således hele 18 ha. rundt omkring i Gevrey-Chambertin, Morey-Saint-Denis, Chambolly-Musigny, Vosne-Romanée og Nuits-Saint-Georges og producerer hvert år mindst 25 forskellige vine.
For Christophe er vinstokkenes alder blevet det helt centrale omdrejningspunkt, og tilplantninger med nye vinstokke er næsten ikke eksisterende. Derfor lanceres de allerfleste vine som Vieilles Vignes eller Vieilles Vignes - Cuvée Ultra såfremt vinstokkene er særligt gamle.
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Gevrey-Chambertin ligger på Cote de Nuits i den nordlige del af Cote d'Or. Gevrey er navnet på den lille by, hvor omkring markerne ligger, og Chambertin er navnet på kommunens fineste mark samt indgår i flere af Grand Cru navnene. Hele 8 (9 hvis Mazoyeres-Chambertin tælles med, det meste vin fra Mazoyeres-Chambertin markedsføres som Charmes-Chambertin) Grand Cru marker findes i Gevrey-Chambertin, hvorfra der produceres nogle af Bourgognes og verdens mest eftertragtede vine. Kommunen dækker ca 435 ha vinmarker og flankeres mod syd af Morey-St-Denis. Kun rødvin må produceres og druesorten er Pinot Noir. Vinene anses generelt for at være blandt de mest strukturerede og maskuline røde Bourgognevine og vil som oftest have et rigtig godt lagringspotentiale.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter