Renato Fenocchio: Når Piemonte er smukkest

Det er forunderligt, at de usædvanligt delikate vine fra Renato Fenocchio foreløbig har formået at flyve under de nationale og internationale anmelderes radar. Men heldigvis for det, for nu kan du mixe 6 flasker og spare 33%. Du kan også mixe 3 flasker og spare 25%. Tilbuddet gælder til og med 18. maj.

8 Resultater
Barbaresco Rombone

Spar 33%

v/6 stk.

Langhe Nebbiolo

Spar 33%

v/6 stk.

Barbera d'Alba Elena

Spar 33%

v/6 stk.

Langhe Nebbiolo

Spar 33%

v/6 stk.

Barbaresco Rombone

Spar 33%

v/6 stk.

Barbaresco Starderi

Spar 33%

v/6 stk.

Barbaresco Basarin

Spar 33%

v/6 stk.

Barbaresco Starderi

Spar 33%

v/6 stk.

RENATO FENOCCHIO

Det er forunderligt, at de usædvanlig delikate vine fra Renato Fenocchio foreløbig har formået at flyve under de nationale og internationale anmelderes radar. Eller også er det ikke så underligt, for Renato Fenocchio kalder sig for "Un Contadino a Neive" (en bonde fra Neive), og selvom det nu snart er 20 år siden han fremstillede sine første 1.349 flasker Barbaresco i garagen hos en ven, ligger det ikke til ham, at sende flasker af sted til bedømmelse hos Gambero Rosso, Veronelli, Duemilavini - eller hvad de nu ellers hedder alle sammen.

"Hvis de vil bedømme vores vine, må de komme forbi og købe de flasker de skal bruge" siger Milva, der er Renatos hustru og partner, og fortsætter: "Vi behøver dem ikke. Selvom vi i de gavmilde år efterhånden producerer op mod 40.000 flasker, er vi så heldige, at vi har fundet sammen med en stribe internationale aktører, som har stolet på os og deres egne smagsløg. Faktisk har de i flere år lagt billet ind på mere, end vi kan produceres, og lige nu beholder vi kun omkring 15% til os selv, vores venner og det lille Enoteca Regionale oppe i Barbaresco."

Renato og Milva er begge børn af vinbønder. De har sideløbende med skolen hjulpet til i vinmarkerne og mødte hinanden tidligt mens Milva studerede arkitektur på universitetet og Renato arbejde hos Bruno Giacosa og flere andre af de store kanoner i Barbaresco. De besluttede tidligt, at de sammen ville følge i deres forældres fodspor.

LÆS ARTIKLEN "DET UMULIGES KUNST" OM FENOCCHIO

Maden dertil:

Svinekoteletter i italienske klæder

Sæt de italienske rødvine i selskab med svinekoteletter, som (desværre) ofte bliver overset, når der skal kræses i køkkenet. Sørg for at købe svinekoteletter af høj kvalitet, eksempelvis hos din slagter og servér med smør- og parmesan- mættet polenta – vi lover du ikke vil fortryde!

Opskrift til 2 personer

INGREDIENSER

2 store svinekoteletter
250 g polenta
50 g fintrevet parmesan
50 g smør
2 fed hvidløg, pillet og skåret i tynde skiver
50 g groftplukkede krydderurter, evt. persille, merian, timian, salvie 
Vindruekerneolie

Sådan tilbereder du svinekoteletter 

Kog polentaen som beskrevet på pakken, rør smør og parmesan i og smag til med salt. Hold polentaen lun og rør jævnligt i den – bliver polentaen for fast tilsæt da en lille smule vand. Bank koteletterne let og steg dem på en godt varm pande i 4-5 minutter på hver side. Tag koteletterne af panden, krydr med salt og peber og skru blusset ned til middelvarme. Hæld 1 dl olie på panden og tilsæt hvidløg og krydderurter og sautér til krydderurterne bliver sprøde. Pas på det ikke brænder på.

Hæld olie og krydderurter over koteletterne ved anretning, og servér polentaen i en gryde eller skål ved siden af, toppet med friskhøvlede ager af parmesan.