• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Rosévin

Rosévin har for alvor fået fat om danskerne! Rosévin drikkes ikke længere kun, når vi hylder og hilser foråret og sommeren velkommen, men rosévin er blevet en drik, som vi, selv her oppe i det kolde nord, kan finde på at nyde hele året.

77 Resultater
Coteaux d'Aix en Provence Rosé - ØKO
Vinosse Sparkling Rosé  - Alkoholfri
Côtes du Rhône Rosé

6 stk. 550,00

Côtes de Provence Rosé
IGP Pays d'Hérault Rosé Ombre
Akakies Amyndeon Rosé

2 stk. 175,00

Côtes de Provence Rosé
Rosevin Sancerre Rosé
Cuvée des Oliviers Rosé - ØKO
Tavel Rose - ØKO
Rosé No. 01
Cabernet Franc Rosé Les Rafelieres

18 stk. 995,00

Champagne Royale Réserve Rosé Brut
Champagne Rosé Brut
Champagne Brut Rosé
Venezia è Bio  Rosato  - ØKO/VEGAN
Cuvée Paul Bocuse Rosé
Côtes de Provence Rosé Cuvée Clarendon
Fleur de Rosé Carafe

Hvor stammer rosévin fra?

Rosa vin blev drukket helt tilbage i det antikke Grækenland, hvor alle de gode drikkevaner startede. Her blev det betragtet som civiliseret at fortynde vinen, da ingen ønskede et ry som en drukkenbolt. I dag anses Middelhavsområdet, nærmere Provence, som rosévinens hjemstavn. Men også Italien, Spanien, USA og resten af Frankrig producerer i stigende grad den let pigmenterede vin.

Det meste rosévin bliver ikke bedre med tiden. Men der findes dog varianter, der bliver bedre med lagring. Om end flertallet af rosévine som fin tommelfingerregel bør nydes 1-2 år fra høståret og ved 7-10 grader.

Mange rosévine vil med tiden blive mere brunlige – orange – i skæret, men vær opmærksom på, at nogle rosévine kan have et orange skær, selvom de er helt unge og frisk.

Tre flasker rosevin ved siden af et stjerneskud, bestående af rejer og æg
Tre flasker rosevin bag en rejecocktail


Hvordan fremstilles rosévin?

Rosévin er ikke en blanding af rød- og hvidvin. Det er en skrøne. Når man laver rosévin, starter man som regel, som var det en rødvin, man ville lave og slutter som regel, som var det hvidvin.

Det kræver altså blå druer at lave rosé. Druerne afstilkes og knuses, hvorefter de pumpes op i en åben tank. Frugtkødet i druerne, hvor mosten sidder, er med ganske få undtagelser altid lyst, og ved direkte presning af druerne efter høst vil både blå og grønne druer give en hvid most. Farven sidder i skallerne, og de skal derfor udbløde i mosten.

Som tommelfingerregel gælder, at jo længere tid skallerne ligger i mosten, des mørkere bliver vinen. Ønsker man at lave en meget lys rosévin, kræves der måske kun tre-seks timers udblødning for at opnå den ønskede farve. Skal den være til den mørke side, kræves op til 48 timers udblødning. Temperaturen under udblødningen spiller også en rolle, idet højere temperatur giver kraftigere udtræk. 

Når man ønsker at stoppe udblødningen, drænes tanken for most, så skaller og most separeres. Fordelen ved den korte udblødning er desuden, at tanninerne ikke frigøres lige så let som farvepigmenterne, anthocyaninerne, så rosévin vil normalt ikke indeholde tanniner i nogen mærkbar grad. 

Den lyserøde most gærer nu som hvidvin, typisk på ståltanke ved lav temperatur for at fremme frugtigheden og friskheden. Visse rosévine fadlagres, hvilket giver en tungere og mere krydret smagsprofil, der i højere grad bør nydes til mad.

Rosévin og mad

Ligesom rosévin hurtigt kun forbindes med forår, lys og lethed, vælger de fleste kun at servere rosévin som aperitif, til skaldyr eller alene i solen på terrassen. Og det er en skam!

Rosévin, som ligger sig mellem rød- og hvidvin, passer rigtig godt til meget forskellig mad. Lys rosévin kan sagtens akkompagnere en hovedret med lyst fjerkræ, fisk såsom grillet laks og hvid fisk eller en simpel grøntsagsret, mens mørkere og kraftig rosévin kan drikkes til BBQ-grill med knald på kullet, ketchup og sennep.

Rosevin fra sancerre ved siden af vandbakkelser fyldt med stenbidderrogn

Drik Rosévin i selskab med...