• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Ribera del Duero

33 Resultater
Ribera del Duero PSI Peter Sisseck

Medlemspris

Ribera del Duero Flor de Pingus
6 spanske vine med relation til Peter Sisseck

Medlemspris

Ribera del Duero Flor de Pingus
Ribera del Duero Reserva
Ribera Del Duero Cosecha ØKO
Ribera del Duero Cosecha

Medlemspris

6 fl. Flor de Pingus & 1 fl. Pingus
Ribera del Duero Tempranillo

Medlemspris

Ribera Del Duero Cosecha ØKO
Ribera del Duero Roble

Medlemspris

6 udvalgte vine fra Ribera del Duero

Medlemspris

Ribera del Duero Pingus BIO
Ribera del Duero Senda de Los Olivos Roble

Medlemspris

Ribera del Duero Flor de Pingus - MAGNUM
Ribera del Duero Antídoto

Medlemspris

Ribera Del Duero Reserva ØKO

Ribera del Duero

Fagekspert Per Bach

"Der var engang". Sådan begynder alle gode eventyr, og derfor begynder vores fortælling om Ribera del Duero også sådan. Engang havde vi kun en enkelt vin fra den spanske højslette på hylderne udover vinene fra Vega Sicilia, som vi alle dage har haft stor veneration for. Det var dengang, det meste handlede om Frankrig og skulle det partout være spansk, havde vi svært ved at stave til andet end Rioja.

Det var først da en ung dansk vinmager begyndte at rumstere i området, at vi og alle andre for alvor fik øjnene op for Ribera del Duero, og det er vel ikke forkert at hævde, at Peter Sisseck er blevet det ypperste symbol på den mest bemærkelsesværdige transformation i de spanske vines historie.

Funderet på en blanding af flid, en veludviklet evne til at møde de rette indflydelsesrige mennesker og ikke mindst et nysgerrigt og reflekterende talent, har Peter Sisseck positioneret sig, som en vinmager de fleste beundrer. Nogen kalder ham ligefrem for vinmagikeren!

­

RIBERA DEL DUERO ER STADIG ET UNGT VINDISTRIKT

Så sent som i 1980 blev de fleste druer i Ribera del Duero indvejet på kooperativerne og den vin, der kom ud af anstrengelserne, var i bedste fald en jovial lidt rustik sag, som det ikke var værd at skrive hjem om.

Det første egentlige know how blev importeret fra Bordeaux og implementeret i en vingård nær Valbuena del Duero i slutningen af det 19. århundrede. En vingård, som vi siden har lært at kende som den verdensberømte Vega Sicilia. Men Vega Sicilia forblev i næsten 100 år en enligt blinkende stjerne. Det, der skete her, var simpelthen så majestætisk, at alle vogtede sig for efterligninger.

Ribera del Duero fik sin Denominación de Origen i 1982, og takket være nærheden af Madrid, den generelt voksende lyst til de røde dråber og måske også en fransk præsident, som smed om sig med atombomber, begyndte den mest bemærkelsesværdige transformation, vi har oplevet i Europa. I 1982 var det 9 Bodegaer og en håndfuld kooperativer, som tog sig af frugten fra 6.000. ha. I 2015 passerede antallet af bodegaer de 300 og i dag produceres der fra i omegnen af 23.500 ha. flere end 1.500 forskellige vine, som alle bærer appellationens logo.

TEMPRANILLO-DRUEN

Tempranillo er Spaniens stolthed og blå nationalsort. Oprindeligt har druen kun været dyrket i Spanien, men grundet dens finesse og udsøgte aromatiske egenskaber, har den nydt stor udbredelse globalt.

Læs mere her

Det er gået rasende stærkt i Ribera del Duero, men her i 2021 er det min fornemmelse, at pilen peger opad

­

VINENE FRA RIBERA DEL DUERO KOMMER I ALLE MULIGE FORKLÆDNINGER

Vinstokkene i Ribera del Duero står i 750 og op over 1.000 meters højde med mægtige temperatursvingninger mellem brandvarme dage og kølige nætter, og der er tale om en af de korteste vækstsæsoner på planeten.

Det er ekstremt, og det fornemmes i vinene, som er mindre konsistente end så mange andre, og mange tilflyttere med forskellige forudsætningen og ambitioner har produceret vine, som vi heldigvis allerede har glemt. Vine som havde meget lidt til fælles med dem, der stadig var funderet på frugten fra de oprindelige parceller med gamle knortede vinstokke.

Det er gået rasende stærkt i Ribera del Duero, men her i 2021 er det min fornemmelse, at pilen peger opad. Der er blevet længere mellem de spekulative vine, og den epoke, hvor det kun handlede om maksimal modenhed, ekstrem ekstraktion og generøse mængder af egetræ, er heldigvis ved at være forbi. Flere og flere producenter er begyndt at reflektere over, at power alene ikke er det bedste for Ribera del Duero, og mange steder er vinene blevet mindre prangende.

Flere og flere vinmagere erkender, at den lave pH-værdi som Tempranillo-druerne høstes med langs Duero-floden er deres særlige gave. Der værnes i højere grad om frugten og den aromatiske finesse. "Less" er ved at blive til "more" i Ribera del Duero.

Lammebov (næsten) som i Ribera del Duero

Retten bør, for det bedste resultat, tilberedes med spædlam – en yndet spise i Ribera del Duero, men ganske svær at opstøve herhjemme, i stedet kan du bruge dansk lammebov.

Læs opskriften

­

ALTERNATIVE VINE TIL PETER SISSECK 

Lige siden priserne på Peters Sissecks vine begyndte at overhale inflationen, har vi hos Løgismose med stor appetit smagt os igennem mange af alternativerne. Og i et område, der adskillige gange har budt på flere end 10 debuterende producenter om året, har der været nok at tage fat i. Vi har ikke tal på, hvor mange der i årenes løb har været til eksamen, men vi tør godt sige, at vi har et ganske godt begreb om, hvad der er op og ned i Ribera del Duero. Vi fornægter ikke, at et vist fadpræg er en del af fortællingen, men vi forlanger også, at der altid også er frugt til stede, og hvis vinene bliver for anmassende, bliver de smidt på porten.

Her på siden finder du både vine fra Peter Sisseck og alternative vine fra området, der både er friske, læskende og har smag. 

 

Ribera del Duero spanien vine