Product added to basket

  • 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (inkl. moms: 0,00) 0,00

ELEGANTE OG SUBTILE RØDVINE FRA PORTUGALS ÆLDSTE VINDISTRIKT

Producent: Vinha Paz - Quinta da Leira | Område: Dâo, Portugal

Vinha Paz, eller på dansk ”fredens vingård”, er opkaldt efter den aldrende Maria da Paz Othon, som på sin egen krop oplevede, hvorledes den forhadte Junta Nacional do Vinhos i perioden 1937 til 1986 tvang vinbønderne ind i en statsligt kontrolleret kooperativ bevægelse, som langsomt sugede stoltheden og arbejdsglæden ud af mange af dem, som blev en del af den. At navnet så også signalerer, at familien har sluttet fred med fortiden og nu spejder efter de muligheder som fremtiden bringer, var ikke tilsigtet.

 

Vinha Paz

Den smukke port fra vingården er varemærket for Vinha Paz og er illustreret på vinetiketterne.
Læs mere om Portugals ældste vindistrikt

 

Forholdet til kooperativet

Maria da Paz giftede sig ind i familien Canto Moniz, som i mere end 100 år havde levet om ikke af så for Dâo-vinene. Hendes mand blev præsident for det lokale kooperativ og druerne fra familiens Quinta blev – som det var besluttet ovenfra – afleveret på kooperativet, mens familiens væsentligste indtægt kom fra hans job som kirurg på Santo António hospitalet i Porto.


Deres søn António Cantos Moniz fulgte i faderens fodspor, men efterhånden som optimismen vendte tilbage til den portugisiske vinsektor modnedes ideen om igen at producere sin egen vin. I 1996 blev aftalerne med kooperativet opsagt, og samtidig påbegyndtes en renovering af det gamle vineri, så det var parat, når familien havde vristet sig fri af alle aftaler.

 

 

Vinha Paz årets vigtigste debutant

Målet var at skabe autentiske fodtrådte Dâo-vine på et niveau, som – om ikke med det samme så i løbet af få år – kunne være med til at sætte nye standarder for, hvad vi kunne forvente os fra dette historiske distrikt. Han allierede sig med den unge Carlos Silva, som netop var dimitteret som Mestre em Viticultura e Enologia fra Det Tekniske Universitet i Lissabon. Da de første vine ramte markedet, skete det så eftertrykkeligt, at det portugisiske magasin Revista de Vinhos kårede Vinha Paz som årets vigtigste debutant.


Det var i 2002, og i dag er det almindeligt anerkendt at Vinha Paz, som nu ledes af Maria da Paz barnebarn Henrique Canto Moniz, tilhører den lille elite i Dâo-distriktet.
Vin

Dâo Colheita Tinto, 2015

1 fl 135,-

3 fl 325,- SPAR 80,- 

Rank rødvin primært skabt på druen Touriga Nacional, som er fodtrådt og gæret i gamle granit lagares og siden modnet 8 måneder på små brugte franske og amerikanske fade. Dyb aroma fra modne mørke bær og markant mineralitet og syre, som peger mange år frem. Servér ved 18 °C.

Dâo Reserva Tinto, 2015

1 fl 195,-

2 fl 325,- SPAR 65,-

Generøs og subtil rødvin helt overvejende skabt på fodtrådt Touriga Nacional, som efter gæringen i granit er modnet hele 17 måneder på små franske fade. Masser af saftig moden frugt i en sjælden vellykket kombination af koncentration, god stil og elegance. Servér ved 18 °C.