Product added to basket

  • 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (inkl. moms: 0,00) 0,00

Sådan lagrer du vinen bedst

Myte & fakta

 

Propper

 

Vidste du, at vinflasker lukket med korkprop ikke behøver at lagre liggende? Det er en fejlagtig antagelse, at vinen skal være i kontakt med korkproppen for at sikre, proppen ikke tørrer ud.

 

Luftfugtigheden inde i en vinflaske vil på alle tidspunkter være tæt på 100%, så det kan ikke ske, at proppen tørrer indefra og ud. Det modsatte, at proppen tørrer udefra og ind, kan til gengæld ske, hvis vinen opbevares et for tørt sted over en længere periode. Af praktiske årsager kan man godt lagre vin liggende, men det er ikke en nødvendighed. Optimal temperatur for lagring af vin er 12 °C, men 10-16 °C. er acceptabelt.

Vigtigst er, at temperaturen ikke svinger for meget og for hurtigt. Optimal fugtighed i rummet er mellem 65 og 70%, hvilket sjældent er et problem at opnå i Danmark.

Køkkenet er typisk det værste sted at opbevare vin, da det er det rum i huset, hvor temperaturen svinger mest. Soveværelset, f.eks. under sengen eller i bunden af et skab, er langt bedre og vinen bør altid opbevares så tæt på gulvet som muligt, da varme stiger opad.

Flaskens lukning har betydning for holdbarheden. Plastikpropper er klart den ringeste lukning, da de hurtigt kan blive utætte. Jeg vil ikke anbefale at lagre vine lukket med plastikprop i mere end maksimalt 6 måneder.

Korkpropper lukker generelt godt, fordi kork er et elastisk materiale. Vine under skruelåg kan ligeledes lagres, også længe, selvom mange ikke vil anerkende, at der faktisk på nuværende tidspunkt er beviser nok for det. De første eksperimenter startede i 60’erne, og der foretages stadig prøvesmagninger på disse flasker, som sammenlignes med tilsvarende, lukket med kork.

 Chefsommelier Thilde Maarbjerg 

 

 

Få det bedste ud af dine vinglas

Bliv klogere på hvordan du vasker dine vinglas og hvordan du opbevarer dem korrekt.

Læs Thildes tips