Product added to basket

  • 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (inkl. moms: 0,00) 0,00

Tag et break fra tidens stride strømme af gin og vodka med en Grappa di Brunello

Producent: Cordella | Område: Toscana, Italien

Fagekspert, Per Bach

I de mest berømte vindistrikter er det snarere reglen end undtagelsen, at vingårdene inkluderer en grappa i deres sortiment, og sådan skulle det naturligvis også være, da Maddalena Cordella sprang ud som en af de første kvindelige producenter af Brunello di Montalcino tilbage i 2011.

Via sin veninde Rossana Rosini henvendte hun sig til det estimerede boutique-destilleri Nannoni Grappe Srl., hvor grappaerne fra en lang række af de toneangivende producenter, ikke blot i Montalcino men i hele Toscana, står og modner på rad og række. Men her var gode forbindelser slet ikke nok. Rossana forklarede, at der var etableret venteliste, og hun anbefalede, at Maddalena i stedet kontaktede Annamaria Forni fra Distilleria Deta, som oppe i Poggibonsi producerede grappa for en lang række af de førende vingårde i Chianti Classico.

Grappaen er fremstillet af de helt friske presserester (eller på italiensk vinaccia fresca), fra økologisk dyrkede Sangiovesedruer, der køres op til Distilleria Deta, der ligger mellem Siena og Firenze. Her forvandles den friske vinaccia til grappa samme dag som den lander – eller senest dagen efter – og modner herefter 10 måneder i rustfrit stål inden styrken skæres ned til 43 procent og den tappes på aske. 

Resultatet er en helt klar og transparent grappa med en stor umiddelbar appeal. Intens aroma af friske druer og en, for grappa, herlig mild smag, der smukt undgår det sødladne. Man fornemmer næsten de rullende bakker omkring Montalcino, når den skænkes i glasset!

Grappa di Brunello 50cl. - 43%