Product added to basket

  • 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (inkl. moms: 0,00) 0,00

VIDUNDERLIGE VINE FRA VALTELLINA

PRODUCENT: RIVETTI & LAURO | OMRÅDE: VALTELLINA, ITALIEN

Vinene fra de dramatiske ”steilhang”, der meget passende har fået navnet Inferno har sammen med de øvrige vine fra Valtellina-dalen på forunderlig vis formået at flyve under den internationale radar. Således bliver flertallet af de mange vinelskere, der for længst har kastet deres kærlighed på Barolo og Barbaresco, forvandlet til store spørgsmålstegn, når de bliver præsenteret for fortællingen om, at nogle af de allermest subtile Nebbiolo-vine slet ikke kommer fra Piemonte, men fra nogle stejle terrasser oppe i grænselandet mellem Schweiz og Italien.

Fagekspert Per Bach


I Løgismose har vi gerne villet kunne tilbyde vine fra Valtellina lige siden Christian Grønlykke en aften for snart 10 år siden ringede hjem fra en skiferie i Italien og bedyrede, at han sad med en vin i glasset som vi skulle introducere i Løgismoses Vinklub. Det viste sig, at det var en af vinene fra Nino Negri's La Selezione di Prestigio som han havde forelsket sig i, og da Nino Negri dengang var i stald hos en af de importører, som vi ikke ønskede at drille, kunne det ikke lige lade sig gøre.

Vi smagte forskellige alternativer, men de var ikke på niveau med Nino Negri, og vi skal derfor helt frem til 2016 før det lykkedes at lande en aftale med det lille nyetablerede vinhus Rivetti & Lauro som på trods af, at de kun havde været på markedet i 3 år allerede blev rost til skyerne hos mange af de toneangivende anmeldere.

Bag navnet Rivetti & Lauro gemmer sig Alberto Rivetti, der kommer fra en stor stilling i den lukrative italienske kaffeindustri og Dino Lauro, der sad solidt med ansvaret for vinmarkerne hos netop Nino Negri. Sammen har de to venner siden årtusindeskiftet opkøbt små parceller med gamle vinstokke på de stejleste terrasser, og mens de ventede på at få jord nok under neglene, solgte de deres frugt til nogle af regionens veletablerede producenter.

I 2010 var ventetiden forbi. De lånte et hjørne i kælderen hos Nino Negri for at se om frugten fra deres patchwork af små vinmarker kunne forvandles til de vine, som de gik og drømte om. Det blev til 4 vine, som en indbudt ok af journalister k lov til at smage i efteråret 2014. Resten er, som man siger, historie.