Product added to basket

  • 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (inkl. moms: 0,00) 0,00

Opsigtvækkende vine fra den franske del af baskerlandet

Producent: Château Haute-Serre | Område: Cahors, Frankrig

Pudsigt nok var det i 1974, samme år som dronningen og prins- gemalen købte Château Cayx i Cahors, at Lene og Sven Grønlykke købte deres hus i Etchegaraya nede i den franske del af Baskerlandet og skabte deres franske base når de skulle hente inspiration, finde vine og tackle det lidt stivbenede franske bureaukrati.

 

Fagekspert, Per Bach

Vinene fra Cahors fik derfor tidligt en særlig plads i Løgismoses sortiment og mens folkeopinionen rejse sig mod prinsens vin blev der brugt mange timer på Falsled Kro og senere i Lø- gismoses vinudsalg på at overbevise skeptiske kunder om at det gamle vin- distrikt ved Lot-floden skam også var leveringsdygtige i vine, som indfriede alle forventninger.

Især Jean Jauffreau og hans Clos de Gamot skabt på frugten fra mere end 100 år gamle vinstokke omvendte mange skeptikere og banede vejen for Château du Cayrou og så den-
ne Château de Haute-Serre, som vi introducerede første gang for 5 år siden samtidig med, at 2010-årgangen strøg ind på en flot 40. plads på Wine Spectator's Top 100 liste.

Produktionen på Château Haute-Ser- re blev egentlig opgivet, da vinlusen ramte Frankrig, og i de næste næsten 100 år var skråningerne omkring slottet dækket af enebærbuske og små for- krøblede egetræer. Men tilbage i 1970'erne opsøgte Cahors’ grand old man Georges Vigouroux imidlertid slottets historie og fandt ud af, at skrå- ningerne engang havde leveret frugt til en af Frankrigs mest feterede vine. En vin, som havde gnubbet skuldre med Château Margaux og andre store vine. Han købte stedet og iværksatte et omfattende arbejde med at genskabe vinmarkerne og renovere slottet.

Siden er Château Haute-Serre blevet Familien Vigouroux’ stolthed og slottet har i dag positioneret sig som et af de sikreste kort i hele Cahors-distriktet, med en nytilkommen restaurant, der ledet af den unge chef Allan Duplouich, lige nu bejler til sin første stjerne i den røde guide Michelin.

Château Lafleur de Haute-Serre 2014

Charmerende 2. vin hvor Malbec-druerne passes smukt op ad 10% Merlot og 10 måneders modning i de såkaldte foudres. Mørke kirsebær med kirsch på, som fint akkompagneres af diskrete aromaer fra de gamle fade. En vin, som virkelig er skabt med gefühl og lige nu befinder sig i en smuk drikkeperiode.

Château de Haute-Serre Grand Vin Seigneur 2014

Mørk og imponerende Grand Vin hvor Merlot-druen har måttet afgive 3% til Tannat og hvor de store gamle foudres er erstattet af 12 måneder i 228 liters barriques. 33% nye. En øjenåbner for alle, som har glemt hvor Malbec-druen har sine rødder og sikkert endnu mere subtil om både 5 og 10 år.

Cahors fine forvandling

Et af de vindistrikter som flest danskere har en mening om er Cahors, der ligger ved Lot-floden et par 100 km sydøst for Bordeaux.

Det var her hendes kongelige højhed og prinsen købte Château Cayx tilbage i 1974 og da vinene de første mange år både var krasbørstige og noget tyndbenene blev det lidt af en dansk nationalsport at latterliggøre projektet. Ikke bare prinsgemalens, men hele distriktets vine blev sat i bås, og desværre var der ikke mange, der satte sig ind i hvad der også blev produceret i Cahors dengang. Senere var der kun få, der opdagede at Cayx og Cahors havde taget hul på en forvandling, der mindede om den vi kender fra eventyret om den grimme ælling.

Måske var det det nye "take" på Malbec-druen, som skyllede ind over Europa fra Argentina, som for alvor fik producenterne til at indse at tiden var ved at løbe fra den ætsende sortfrugt, som bare tårnede sig op i glasset. I det nye millennium har rigtig mange producenter justeret både på arbejdet i marken og i kælderen og i dag høster de bedste slotte færre, men bedre modnede druer, som med den rette fadlagring giver os nogle vine, som stadig er tørre, men samtidigt også brillerer med større saftighed og runde tanniner. Det
er ganske opsigtsvækkende og alle, der stadig holder af de fine vine fra Medoc bør kende og udforske dette interessante alternativ.