Product added to basket

  • 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (inkl. moms: 0,00) 0,00

Toppen af Tyskland

Producent: Weingut Dautel | Område: Württemberg

Chefsommelier, Thilde Maarbjerg

Den tyske vinautoritet, Gerhard Eichelmann, der står bag vinguiden af samme navn, har allerede løftet Dautel op blandt sine 25 favoritter i Tyskland med 5 stjerner og udmærkelsen ”Weltklasse”.

Grosses Gewächs – Tysklands Grand Cru

Betegnelsen Grosses Gewächs (GG) er opfundet af VDP, en sammenslutning på mere end 200 tyske topproducenter. Det er således ikke en officiel klassifikation. VDP er dog yderst betydningsfuld og toneangivende i Tyskland, og GG nyder stor respekt både nationalt og internationalt.

Grosses Gewächs-vine kommer fra de vinmarker, der er tildelt udmærkelsen Grosse Lage, den absolutte topkategori, som kun de aller fineste marker findes i. GG-vine er altid tørre og høstudbyttet er sat til max 50 hl/ha. Flaskerne kendes på prægningen i flaskehalsen med ”GG”. Kategorien rummer en stor del af Tysklands bedste vine, og man kan forvente tårnhøj koncentration, karakter og individualitet i vinene.

Steingrüben Riesling GG, Dautel, 2016 1 flaske 297,-

2 flasker 500,- SPAR 94,-
Riesling GG Steingrüben møder næsen med komplekse frugtnuancer af lime, grøn mandarin, nektarin, hvide blomster og rosa grape. En lille snert af den karakteristiske Riesling-karakter, petroleum, lurer også under den intense frugt. I munden er den vertikal og tydelig ungdommelig, levende og potent. Den lander stilmæssigt et sted mellem Mosel og Nahe og hører dermed til den mere stringente og slanke del af Tysklands univers af Riesling. Mineraliteten er tydeligt lurende, og man kan med fordel lade denne sovende kæmpe modne lidt i kælderen. 5 år uden problemer, men blot et års lagring vil tillade den at tage lidt mere på i bredde og folde sig helt ud. Den vil gøre sig godt i et Bordeauxglas ved 8-10 °C til hummer à la nage eller vagtel farseret med kvæder og kantareller.

Riesling Steingrüben Bönnigheim GG

2016

Hans tilgang er præget af målrettet, gennemtænkt forsigtighed. Begavet som han er, ser han på det potentiale, hans vinmarker har hver især, og hans opgave er at beskytte og bevare det helt til asken. Målet er at udtrykke individualitet, finesse og transparens af terroir.

Steingrüben GG – et exceptionelt terroir

Christian Dautels bedste terroir for Riesling er hans parcel i Grosse Lage-marken Bönnigheimer Steingrüben. Jordbunden er nærmest ren strå-sandsten formet for ca. 225 mio. år siden da det, der engang var sandholdige flodbredder, blev presset sammen til enorme massive sandstensformationer. Mange steder ses fossile plantedele fra flodbreddernes bevoksning, deraf navnet strå-sandsten. Stokkene blev plantet i slutningen af 1960’erne og den direkte, sydvendte skråning har en hældning på 50 grader.

Christian Dautel – et talent i særklasse

”Vores ferier gik altid enten til Frankrig eller Italien. Og altid til vinregioner med besøg efter besøg på vinslotte og vingårde. Min far blev vildt inspireret og forsøgte at kopiere det, han så, når vi kom hjem. Særligt var han fascineret af kvalitet på en anden måde, end tidligere generationer af familien havde været det.”

Ernst Dautels beslutning om at forlade det korporativ, hans far havde været med til at grundlægge, bundede til dels i denne fokus. Han troede på, at han kunne få mere ud af sine vinstokke, og det lykkedes ham også at blive optaget i VDP i 1999.

Christian havde allerede set Cos d’Estournel, Latour og en række af de andre verdensstjerner før han gik sin far til hoften. At han begyndte at studere vin på Geisenheim i sin ungdom lå med andre ord i kortene, og som den ældste søn var det nok med en vis grad af lettelse for Ernst, at Christian indirekte havde sagt ja til at overtage vingården, når det en dag blev aktuelt. Under studierne arbejdede han på Laurel Ridge i Oregon, Mount Langi Giran i Australien, Saronsberg i Sydafrika og Weninger i Østrig. I 2009 flyttede han til Meursault og færdiggjorde sine studier hos Comte Lafon. 2010 blev året, hvor han landede nyudklækket men godt klædt på til at arbejde side om side med Ernst.

Hans tanker genkendes hos mange kvalitetsfokuserede vinmagere. ”Vin skabes i marken” udtrykker han med stor ydmyghed omkring sin egen rolle i tilblivelsen af vinene. Han omtaler ligeledes faderens arbejde med stor respekt, selvom han på visse områder anskuer tingene anderledes.

Vinmarkerne dækker 12,5 ha og der produceres ca. 75.000 asker årligt.