Product added to basket

  • 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (inkl. moms: 0,00) 0,00

Nyhed: et spændende alternativ til vin

Med en mere end 1000-år lang historie for frugtdyrkning er Luscombe fra Devon i England solidt funderet indenfor frugtbaserede, alkoholfri drikkevarer. Prioriteten er mere frugt, mindre sukker og oveni det har Luscombe med Gabriel David i spidsen gjort sig bemærkede for den minutiøse tilsmagning af hvert enkelt produkt i porteføljen. Intet er overladt til tilfældighederne.

 

Chefsommelier, Thilde Maarbjerg

”Luscombe har en særlig stjerne hos mig for altid at smage af det, der er i flasken og for at have høj ”drinkability”. Mange juicer og frugtdrikke mætter for meget blandt andet fordi, der er meget sukker i. Med Luscombe får man lyst til et glas mere, og de er læskende og altid forfriskende.”
Thilde Maarbjerg

Luscombe Rabarber Crush, ØKO

Forførende nyhed i Crush-serien, der endnu engang understreger Luscombes eminente kompetence indenfor smagsbalance. Kildevand blandes med frisk rabarberjuice, rørsukker, blåbærjuice, vanilje fra Madagaskar og citronolie inden der tilsættes kulsyre, så drikken får det velkendte ”light zz”. Glimrende til alle aldre og perfekt som aperitif eventuelt blandet med vodka eller mild gin.

Sparkling Sour Cherry Water, ØKO

Luscombes Water-serie adskiller sig fra Crush-serien ved ikke at være tilsat rørsukker. Kildevand, kuldioxid og frugtsaft (25%) er alt, og resultatet er en tør drik med tydelig smag af frugt, men uden den tyngde og sødme, man finder i juice. Det gør den særligt anvendelig til mad, f.eks. som erstatning for vin, hvis der ønskes et alkoholfrit alternativ. Vores valg faldt på kirsebærvarianten, som rummer stor friskhed og tydelig kirsebærsmag trods de blot 8 gram sukker pr. flaske. Water-serien henvender sig med sin tørre smag især til voksne.