Product added to basket

  • 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (inkl. moms: 0,00) 0,00

Thomas Madvig

I hvert nummer af Klub Løgismose Vin & Mad magasinet inviterer vi en gæsteskribent til at dele nogle af sine bedste oplevelser, tips og gode råd omkring mad og vin.

Tidligere: Natklubejer. Festivalarrangør. TV og radiovært på MTV Europe, The Voice og Danmarks Radio. Finalist i 2 sæsoner af Masterchef og gæstekok i restauranter til særarrangementer.

Nu: DJ, HR Chef i Madkastellet og reklame-stemme Vil altid være: Madentusiast og livsnyder

Alder: Tæt på 46

Børn: Hugo Max på 5 år

Bor: Ved vandet i Sydhavnen med kæresten Christina


Jeg er ikke den store specialist eller vidensbank når det kommer til mad og drikke og jeg løber hurtigt tør for referencer til råvarer og lækre dråber. Min madglæde kommer af den bølge af lykke, der skyller igennem hele kroppen når mine smagsløg bliver vækket – når en helt ufravigelig craving efter noget helt specifikt bliver belønnet. Og når jeg bare er virkelig sulten – den mad elsker jeg mere end noget andet. Her finder jeg lykke i de mest basic retter og ingredienser. Eksempelvis en hotdog når ”fuldemaven” kalder
på den i de sene nattetimer – et dansk skoleeksempel på de fem smagselementer i ultimativ simpel harmoni – kan få mig til at udbasunere dens åbenlyse Michelin-kvaliteter under indtagelsen. Om end alt dette er glemt i taxaen hjem 10 minutter senere, så lagres et madlykke-minde som dette dybt i mit hjerte.

Jeg husker bedst oplevelsen omkring måltidet og blot nogle eller endda få af de ingredienser, der gjorde det så specielt. En oplevelse jeg aldrig kommer til at glemme er Steff Houlbergs blege plastikpølse-version af Skipperlabskovs. Jeg fik den som lille dreng, da vi flyttede ind i et nyt hus, en sen aften, hvor vi ikke var på plads endnu, i skæret af den ene lampe, der var kommet ud af kassen for give lys til den simple familiemiddag. Følelserne jeg har skabt omkring den skål mos er så store, at jeg for evigt vil forbinde en tynd kartoffelmos tilsat E-numre og fabrikskød med tryghed og glæde. Ikke lige den historie jeg dropper når jeg er i det fine madselskab. Som her. Dælens.

Men jeg elsker at lave mad. Øjeblikke hvor alt jeg har lært, alt jeg har prøvet og smagt i Masterchef, lært af Restaurant No. 1’s Morten Køster igennem 8 dages intens kokketræning op til Masterchef, lært af familie, svigerforældre, venner og professionelle kokke, af fjernsynet uendeligt mange madprogrammer og alle de andre medier – alt smelter sammen og jeg laver mad med mine smagsløg og instinkter i stedet for at lade opskrifter og andet dirigere processen. Ikke at det altid er en succes af den grund. Men fordi jeg føler mig 100% med i alt, der forgår i gryderne og kan spotte fejlen(e) og måske rette dem op igen. Mere salt, olie, eddike, sukker, masser af citron og mere smør. Altid mere smør.

Nogle af mine bedste madoplevelser har jeg sammen med min ven Henrik, når vi tager fat i 3 retter fra ”Simremad og andre ting der tager tid” og bestemmer os for at starte med at lave mad fredag og forsætte lørdag for at spise det med vores familie og venner søndag.

Eller da min ven Lasse tog mig med på Studio til hans ven køkkenchefen Damian Quintana, der gerne ville prøve en masse nye ideer af, og vi bare sad og blev forkælet af hans guddommelige talent for at få alle retter til at flyve på en sky af raffineret balance. Jeg husker specielt en ret med knivmuslinger, brøndkarse-sne, fermenterede hvide asparges og en myre gemt inden i de helt lysende grønne nuancer retten var dækket af. Retten lyste bogstaveligt talt op på alt og alle, der var i nærheden. Og jeg kan stadig tydeligt huske den eksplosion af syrlige og friske smagsindtryk det fulgte hver en bid.

Jeg elsker at lave mad. Jeg elsker at være i køkkenet – professionelle, andres og mit eget. Jeg gad godt at jeg havde tid til at tage en kokkeuddannelse og kunne leve et dobbeltliv som kok. Men jeg føler mig slet ikke snydt. Der er så mange muligheder for at lave mad. Hverdage, weekender, fester, sammenkomster osv. Hver en chance jeg får for at hoppe i forklædet bliver udnyttet til fulde. Også selvom det bare er min søns madpakke til børnehaven.