Product added to basket

  • 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (inkl. moms: 0,00) 0,00

Sæt kulør på hverdagen

Franske klassikere fra to af vores dygtigste håndværkere. Her trylles med druer fra mere ydmyge områder og skabes masser af værdi for pengene. Hverdagen fortjener også gode vine.

Chardonnay ”Margote", Brocard, Vin de France, 2017

6 flasker 495,- SPAR 99,-
12 flasker 850,-
SPAR 338,-

I slutningen af 2018 præsenterede Julien Brocard os for denne lille genistreg. Margote er lavet på Chardonnay, som Julien sammen med sin far, Jean-Marc, udvælger fra forskellige parceller lige udenfor Bourgogne, hvor priserne er markant lavere end indenfor appellationsgrænsen. Druerne vinificeres i Brocards eget vineri, hvor den dygtige stab behandler dem på samme skånsomme vis som Brocards druer fra de bedste marker i Chablis. Resultatet er en vin, der brillerer i sin kategori med en smidig, frugtfyldt palette og en skøn bred profil med både citrus, kernefrugt og en herlig rund fylde. Afslutningen er tør og frisk med associationer til Brocards kernekompetence i Chablis. Servér ved 8 °C til spicy suppe med kylling og kokos eller tarteletter med høns i asparges.

Margote Chardonnay Vin de France

2017

Côtes du Rhône Villages Les Becs Fins rouge

2016

Côtes-du-Rhône ”Becs Fins”, Tardieu-Laurent, 2016

6 flasker 645,- SPAR 123,-
12 flasker 1.195,- SPAR 341,-

Første frigivelse fra superårgangen 2016 fra en af Frankrigs stærkest far-søn-alliancer, Michel og Bastien Tardieu. Becs Fins er en glimrende eksponent for deres stilfyldige, generøse vine med tydeligt oprindelsespræg på druer fra gamle vinstokke. Der høstes Syrah og Grenache fra 30-60 år gamle stokke vest for Châteauneuf-du-Pape, som gæres i betontanke og modner 10 måneder forud for aftapning. Vi er i den fyldigere ende for Côtes-du-Rhône med saftige brombær og blåbær, blomme og tydelige toner af det særlige garrigue-krydderi med associationer til rosmarin og timian, de bedste vine fra Sydfrankrig rummer. Tætpakket, charmerende og perfekt at nyde nu. Servér ved 18 °C.

Hverdagsopskrift

Spicy suppe med kylling og kokos

Få varmen i vinterkulden med denne krydrede kyllingesuppe, der leder tankerne mod varmere himmelstrøg.

Få opskriften