Det er efterhånden mere end 20 år siden, at søskendeparret Francesca og Marco Sartori gik i udbrud og sammen med naboejendommen Tenuta Sant'Antonio begyndte at sætte nye standarder for hvor rank, frugtfyldt og finurligt nuanceret en fadlagret Valpolicella kunne blive. Lige siden har deres vine været blandt de mest efterspurgte i hele Veneto.

Marco arbejder ud fra en filosofi som på en gang er simpel og samtidig gør ham til en ener i hele distriktet. Væk er den unge Valpolicella, væk er fænomenet Ripasso, som Marco ynder at kalde en vin, der har været til "reparation" og væk er alle tanker om at presse citronen ved at tilbyde vine fra gamle vinstokke og særlige hjørner af vinmarkerne.

Tilbage er som udgangspunkt bare én rødvin fra familiens 12 ha. tilplantet med blå druer, og kun hvis drueklaserne er perfekte og druerne har tilstrækkelig med syre, bliver der produceret en Amarone. Hvis ikke ender hele høsten i denne Valpolicella hvortil de de smukkeste drueklaser var blevet hensat til tørring.

Herefter blev først de friske druer og 3 uger senere de hele let tørrede drueklaser forvandlet til vin i rustfrit stål uden tilsætning af fremmede gærstammer. De 2 vine blev forenet og derpå modnet 20 måneder på 225, 1.500 og 2.200 liters franske fade, hvorefter den endelige vin blev sammenstukket og tappet på flaske uden forudgående klaring eller filtrering. Endelig er vinen modnet 12 måneder i flasken inden frigivelsen.

En smukt mørkerød vin med så meget glycerin, at vinen næsten bliver hængende på glassets inderside. Det første indtryk er stor vinøsitet til næsen og en herligt inspirerende kompleksitet med en intens frugtrigdom, som fint suppleres af krydderurter og krydderier.

I munden er vinen magtfuld, mild og indsmigrende på samme tid. Alle næsens oplevelser udfoldes på paletten og dertil kommer nogle balsamiske toner, som tilfører vinen et befriende forfriskede element, der afbalancerer det relativt høje alkoholindhold.

Det er en vin, som det er svært ikke at blive en lille smule forelsket i, og samtidig er det en meget alsidig madvin, som loyalt supporterer næsten alle kokkenes bestræbelser i det salte køkken.

Prøv den for eksempel sammen med en gang Tagliata, en ganske uimodståelig italiensk klassiker bestående af saftig onglet eller ribeye serveret helt simpelt med rucola, parmesan og frisk olivenolie.

Historien om Roccolo Grassi er historien om søskendeparret Marco og Francesca Sartori, der i 1996 viede deres liv til drømmen at producere nogle af de bedste vin i hele Valpolicella. Dengang var de helt unge og på én gang ydmyge og ambitiøse. I dag har de italienske vinjournalister for længst identificeret Marco, som en af de klarest lysende stjerner på himlen over Valpolicella, og selv mesteren, Romano Dal Forno er ikke i tvivl. Når han skal fremhæve bare én anden producent i Valpolicella kommer svaret prompte: Roccolo Grassi.

Vingården er på 14 ha., og den samlet produktion af husets 5 forskellige vine overstiger sjældent 40.000 flasker. Det betyder at Marco og Francesca slet ikke kan producere nok og salget sker derfor i dag via allokeringer, og der er etableret ventelister til de importører som endnu ikke er kommet ind i varmen.

Det var i 2006, at vi forelskede os i vinene fra Roccolo Grassi. Vi sad på en restaurant i Verona, og selvom vi allerede havde smagt adskillige herlige vine på den store Vinitaly udstilling, så var det den smukke Valpolicella fra Roccolo Grassi, som blev dagens vin, og set i bakspejlet måske den største italienske vinoplevelse det år.

Desværre deltog Marco og Francesca ikke i Vinitaly, så vi måtte returnere til Danmark uden at have mødt søskendeparret, og herefter tog det et halvt år inden, der var hul igennem. Men da prøveflaskerne endelig ankom til Toldboden, var vi ikke i tvivl. Her var den kvalitet, vi gerne ville formidle til vore kunder.

Vi tog derfor på besøg hos Francesca og Marco for at høre historien om hvorledes de sammen med naboerne fra Tenuta Sant' Antonio havde formået at skubbe vinene fra skråninger oppe bag Mezzane di Sotto op i Valpolicella's absolutte elite. Der var god kemi med det samme, og de ville da gerne indlede et samarbejde, men der var bare det lille problem at næsten alle deres vine var solgt, reserveret eller lovet væk.

Siden er vi rykket lidt op i hierarkiet og har nu Roccolo Grassi’s Soave, Valpolicella og Amarone fast i sortiment. Derimod kniber det stadig med de 2 Recioto vine. Her er mængderne så små at vi nogle gange slet ikke får nogen flasker!