Region
Loire er opkaldt efter floden Loire i det nordlige Frankrig, som med sine ca 1000 km er landets længste. Vinområderne ligger som perler på en snor fra Muscadet i den vestligste del ved udløbet i Atlanterhavet til Sancerre og Pouilly Fumé dybt inde i det centrale Frankrig.
Loire dalen kaldes også Frankrigs have, og anses af mange for at være et decideret frugtparadis. Sauvignon Blanc trives godt i den indre del, hvor der fremstilles tørre hvidvine, men den centrale del er mere præget af Chenin Blanc. Variationen i vintyper er større for denne drue, og der fremstilles både stille og mousserende vine i varierende sødmegrader, samt ædelsøde vine. Rødvine laves hovedsageligt af Cabernet Franc men også Pinot Noir samt en håndfuld lokale sorter.
Distrikt
Touraine er en AOC i Loiredalen i det nordlige Frankrig. Appellationen dækker ca 5000 ha og inkluderer hvid, rosé rød og mousserende vine. Hovedvægten er på hvidvin på primært Sauvignon Blanc, men der produceres også lidt Chenin Blanc og Chardonnay. For de røde er det primært Gamay, Cabernet Franc, Malbec, Cabernet Sauvignon og lidt Pinot Noir. Til rosé, som generelt er tørre, bruges især Grolleau Noir og Pineau d’Aunis.
Touraine følger Loire floden ca 100 km, og af samme årsag er der variationer i både jordbund og klima. Den vestlige del er vådest og mest præget af nærheden til Atlanterhavet, mens den østlige del er tørrere og med kolde vintre. I de bedre vinmarker er der indslag af Loire dalens berømte jordbund ”tuffeau”, som er rig på kalk.