Tenuta Belguardo ligger lidt syd Grossetto på kanten af Parco Regionale della Maremma små 10 kilometer fra det Tyrrhenske hav. Ejendommen blev i 1997 købt af de to brødre Filippo og Francesco Mazzei, som i lige linje er efterkommere af, Ser Lapo Mazzei, der forfattede det nu ikoniske dokument, hvori udtrykket "Chianti" for første gang blev nævnt.
Brødrene residerer på Castello di Fonterutoli, som deres far Lapo Mazzei gjorte til et af fyrtårnene i Chianti Classico. Det var Francesco som, efter at have studeret statskundskab og arbejdet med ekspansive industrielle organisationer, syntes, det var på tide at træde ud af de stramme discipliner i Chianti Classico for at se, hvad familiens team kunne udrette, hvis de fik lov til næsten at starte på bar mark.
Ikke fordi der ikke allerede var vinstokke på Tenuta Belguardo. Der var masser af Sangiovese, og vinene kvalificerede sig fint til den officielle Morellino di Scansano appellation. Men brødrene ønskede at steppe op med gamle lavtydende Sangiovese kloner og andre druesorter, som passede til det terroir de havde købt og til tidens smag.
Så efter i de første år at have produceret vine fra de eksisterende vinstokke fulgte - efter grundige analyser af jordbunden i det gamle mine landskab "Colline Metallifere Grossetane" - ny tilplantninger med hovedsageligt de autoktone druesorter Vermentino, Alicante og Sangiovese suppleret med Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Syrah, så de også kunne ramme det udtryk, som producenterne i Bolgheri eksponerede med så stor succes.
De nye vine ramte markedet - som Gambero Rosso senere formulerede det - "som små lynnedslag", og ved siden af en fortræffelig Morellino di Scansano handler det i dag om seriøse alternativer til netop Bolgheri, nogle af de fineste Vermentino vine, der produceres i Toscana og så en Rosato som Robert Parker slet og ret kaldte for "One of Italy's Finest Rosés Wines", da han smagte den for første gang.
Data & fakta:
- Druesorter: Sangiovese, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Syrah, Alicante og Vermentino.
- Praksis: Konventionelt landbrug, men med hensyntagen til biodiversitet og på en sådan måde at de naturligt forekommende gærceller stadig kan forvandle druerne til vin.
- Kunstgødning: Nej
- Plantebeskyttelse: Kobber og svovl
- Manuel høst: Ja
- Tilplantet areal: Efterhånden mere end 40 ha. 70-130 meter over havets overflade med en syd, sydvest vendt eksponering på parceller der indeholder et højt indhold af kalk- og sandsten, der sørger for fremragende dræning.
- Certifikater: Ingen
- Relation: Hos Løgismose siden marts 2021
Se vores aktuelle vine fra Tenuta Belguardo
"The Maremma branch of the Mazzei family gained general recognition, virtually in the form of a lightning action, thereby underpinning the already undisputed reputation of one of the most prestigious Italian wine houses." Gambero Rosso 2009