Dette er delikat toskansk hvidvin fra bakkerne vest for Siena, som både kvalificerer sig til betegnelsen bianco og orange. Der er tale om frugten fra 2 små parceller med 30-45 år gamle Trebbiano og Malvasia stokke, som Dante og Helena Lomazzi kultiverer med maksimal respekt for biodiversiteten og med et mantra om, at de nuancer som naturens rytmer bringer tydeligt skal kunne fornemmes i slutproduktet via minimal intervention. Natur vin vil mange kalde det.
Der sker en soignering af frugten inden alle stilke fjernes og druerne pressen til en most som efterfølgende forvandles til vin rustfrit stål uden temperaturkontrol og uden fremmede gærstammer. Og for at give vinen sin nuance og mere end en snert af bitterfrisk garvesyre føres skallerne fra presningen tilbage vinen hvor de får lov til at være med til at præge udtrykket i op til 4 måneder. Herefter følger yderlige nogle måneder i tanken hvorefter vine tappes uden klaring, filtrering eller tilsætning af svovl.
Der er med andre ord tale om både natur og orange vin, og vi er i kategorien hvor hver flaske i princippet er unik. I de bedste øjeblikke er der tale om en vidunderlig læskende letløbende æblemost for voksne. Let gylden og naturligvis uklar at se til og med sprøde æbler, æblekerner, let bitre citrus frugter, citronverbena og salvie såvel i næsen som i munden. Nærmest let, men også meget ekspressiv og så er der lige den garvede bund som napper i tungen på en måde som man godt kan blive lidt charmeret af.
Sjov som aperitif og en spændende kammerat i det salte køkken hvor den snildt lokker nye sider frem i masser af serveringer med fisk, skaldyr og lyst fjerkræ.
- Certificeret ØKO (økologisk) af Suolo e Salute (1999, ITBIO-004)
- Certificeret BIO (biodynamisk) af Demeter (2007, 275)
- Lav intervention i kælderen og med tydelige naturvins karakteristika
Dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og helt uden anvendelse af svovl, hvorved den bliver en del af naturvins familien. Hos Løgismose taler vi ligesom mange andre om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere dette grafisk:

Forvent kraftige naturvins-karakteristika