Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Grej & Gaver
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingenKontaktJob hos Løgismose
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 4.564,50
Toscana IGP Testamatta
- 6 stk. 4.564,50
895,-
1.193,33 pr. l.
6 stk.
4.564,50
760,75 pr stk.
Spar 805,50
Anbefalinger
Decanter Magazine
100
Finely textured, with a nuanced perfume that fills the glass and takes you to the intense underbrush of Tuscany. Succulent and yet savoury, this has a lilting freshness that is overlaid with ripe berry fruits, sage and white pepper spice, and clear minerality in terms of its scraping texture that makes your mouth water on the finish. Feels light and sculpted and yet has an intensity that skewers you to the spot. This is a great wine, with scope and imagination that doesn't want to let you go. Jane Anson - August 2020
James Suckling
97
James Suckling - Juli 2020
Robert Parker - The Wine Advocate
94
Monica Larner - August 2020
Beskrivelse
Testamatta er på få år blevet en kultvin. Den er skabt af den norsk, schweizisk, israelske italiener Bibi Graetz, som, i en interimistisk kælder nær familiens slot oppe bag Firenze, på anarkistisk vis sætter sig ud over de forskellige Chianti appellationer for at lade frugten fra før forsømte og forladte enklaver med gamle vinstokke bestemme.
"Testa-Matta" er et kærligt kælenavn, som man i Italien bruger om glade, kreative, stærke ofte lidt skæve eksistenser, og vinen er Bibi Graetz forsøg på at udfordre traditionerne med et skud kreativitet for på den måde at løfte begrebet "super-toscaner" op til next level. Testamatta debuterede så sent som i 2002 i form at bare 4.000 flasker funderet på frugt fra 2000-årgangen, og var i de første år et blend mellem Sangiovese, Canaiolo, Colorino, Moscato Nero og Malvasia Nera.
Robert M. Parker Jr. blev tidligt opmærksom på vinen og kvitterede med 90-point og en bemærkning om, at denne debut meget vel kunne være netop den "new super-Tuscan", som Bibi Graetz drømte om at skabe. Siden har Robert Parkers forskellige musketerer i Italien fulgt Bibi Graetz projekt med det imponerende resultat, at denne Testamatta og Bibi Graetz anden top vin Colore i alle årgange er blevet belønnet med 90-point eller meget mere, selvom begge vine i årenes løb er blevet forvandlet både med hensyn til druesammensætning, fadlagring og frigivelsestidspunkt.
Således forsvandt de 2 aromatiske druer Moscato Nero og Malvasia Nera tidligt ud af drueblandingen, og siden 2005-årgangen har Testamatta være produceret på 100% Sangiovese fra et voksende antal af små parceller med gamle vinstokke. I 2012 kom Bibi Graetz på grund af varme og tørke til at mangle mere end halvdelen af den sædvanlige frugt til vinen, og det fik ham til at intensivere jagten på endnu flere parceller med gamle vinstokke, så han både kunne stabilisere og skalere produktionen.
Efter en pause i 2014 markerede 2015’eren således et kvantitativt kvantespring fremad i det vinen blevet velsignet af frugt fra gamle Sangiovese stokke fra nye samarbejdspartnere i bakkerne omkring Vincigliata, Londa, Lamole, Montefili hvor især frugten fra ”Vigna del Cancello in Casciano del Murlo” nogenlunde midtvejs mellem Siena og Montalcino spiller en central rolle. Dette er således blot den 4. udgave af vinen efter relanceringen.
Over alt plukkes druerne plukkes i hånden, og som noget ganske særlig besøges de forskellige parceller både 3 og 4 gange for at plukke de enkelte klaser ved optimal modenhed. Drueklaserne soigneres allerede oppe i vinmarken, og der sker endnu en sortering på vingården efter alle stilke er fjernet, hvorefter druerne knuses ganske let og fyldes på opretstående op til 16 år gamle fade franske fade hvori de både skal gære og modne. Gæringen forløber uden fremmede gærstammer og uden temperaturkontrol, men med 6 daglige omrøringer i fadene, og derpå følger afhængig af årgangen 18-24 måneders modning inden den endelige vin sammenstikkes og tappes på flaske uden klaring eller filtrering.
En elegant transparent Sangiovese med dejlige røde og blå bær som villigt lader sig omfavne af vilde urter. Langt fra bombastisk. I stedet med finesserig fokus på frugten og nedenunder det hele en herlig livlig syre, som også bidrager til den silkeagtige finish. Sammen med søstervinen Colore er dette en af tidens mest bemærkelsesværdige vine i Toscana lige nu.
Producent
På en lille undseelig ejendom ikke langt fra forældrenes middelalderlige Castello di Vincigliata fremstiller vinmageren Bibi Graetz sine vine med den vidunderligste udsigt ned mod Firenze.
Fra en start med bare 2 ha. på en skråning ved Fiesole er er han på bare 20 år blevet en af Italiens mest ikoniske vinmagere, og da han samtidig også besidder et betydeligt talent for abstrakt kunst, kommer hans vine i farvestrålende flasker, som begejstrer alle allerede inden proptrækkerne er begynder at sno sig ned mod dråberne.
Eller måske ikke alle og måske ikke helt abstrakt kunst, al den stund, at hans Soffocone di Vincigliata, hvor han lader en skøn kvindeskikkelse måske, måske ikke hygger sig med et par fabeldyr, er blevet ramt af indrejseforbud til det forjættede USA.
Bibi Graetz hedder egentlig Dan Erland Graetz, og da såvel hans mor som hustru er norske og hans far Gidon Graetz er resultatet af et sammenstød mellem Schweiz og Israel har Bibi Graetz aldrig følt sig knuget eller forpligtet af traditionerne da han som autodidakt fandt på han skulle være vinmager. Hans første vin blev skabt på frugten fra høsten i 2000 og de første havde han en professionel ønolog med på sidelinjen. De blev imidlertid aldrig helt enige om retningen og allerede i 2004 samtidigt med at Robert Parker udråbte debutvinen "The debut of a new super-Tuscan" stillede Bibi Graetz sig alene i spidsen for projektet.
Bibi Graetz udtrykte tidligt sin manglende respekt for de omfattende ny tilplantninger i Chianti-distrikterne i 1980'erne og 1990'erne og talte om uniformering tab af kulturarv. Og de sidste 20 år har han ledt efter og fundet små exceptionelt eksponerede enklaver med gamle vinstokke hvis frugt blev forvandlet til middelmådighed på kooperativerne og hos producenter, som ikke vidste bedre. Bibi Graetz tilbød at købe druerne, og har efterhånden signet mere end 50 aftaler om langvarige samarbejdsaftaler, og så er aftalerne på barndommens ferieø Giglio, som nu leverer frugten til de hvide vine, endda ikke medregnet.
Bibi Graetz er således på forunderligvis både en garagiste, som efter høsten selv står og rører rundt i fadene, og en negociant, som funderer sin virksomhed på købt frugt. Som allerede antydet har Robert Parker og hans forskellige musketerer i Italien fulgt Bibi Graetz projekt lige fra den spæde start med det imponerende resultat, at begge de to tidligste vine Testamatta og Colore i alle årgange er blevet belønnet med 90-point eller meget mere, selvom de i årenes løb er blevet forvandlet både med hensyn til druesammensætning, fadlagring og frigivelsestidspunkt.
Bibi Graetz er således navnet, hvis man vil opleve de traditionelle druesorter Sangiovese, Colorino og Canaiolo høstet fra vinstokke fra en svunden tid blive forvandlet til unikke vine, som med en dragende finesse svømmer mod strømmen.
Ved side af de håndlavede kultvine producerer Bibi Graetz imidlertid også en række andre vine i andre prissegmenter fra knap så gamle vinstokke, der står på andre knap så unikke parceller. Bibi Graetz kontrollerer således i dag omkring 80 ha. i Chianti distrikterne og på øen Giglio og den årlige produktion har nu rundet de 500.000 flasker, som eksporteres til mere end 100 (!) lande.
Det har givet Bibi Graetz musklerne til at købe det gamle Hotel Villa Aurora og den tilhørende berømte Blu-Bar på den centrale plads i Fiesole udenfor Firenze, og det er planen at produktionen af kultvinene Testamatta og Colore, efter en omfattende ombygning, skal flytte ind på adressen i forbindelse med høsten i 2020.
Oprindelse
Region
Toscana ligger i den vestlige del af Mellemitalien og flere af landets bedste vine produceres her. De bølgende bakker og pitoreske byer kan mere end at agere kulisse til smukke postkort, og både mad og vin er i højsædet. Det lune Middelhavsklima, regionen nyder, giver optimale forhold for modning af druer. Sangiovese har sin højborg i Toscana, og i distrikter som Brunello di Montalcino og Chianti Classico når den højder, hvis lige ikke findes andre steder i verden. Ved kysten ligger undtagelsen i form af distriktet Bolgheri, der fokuserer på internationale sorter, særligt Cabernet Sauvignon og Merlot. Vernacchia di San Gimignano er tør hvidvin og den velkendte Vin Santo fremstilles også i betydelige mængder på særligt Trebbiano og Malvasia.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter