Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring
Andre fristelser fra Bibi Graetz Srl.
Bibi Graetz, Piazza Mino da Fiesole, 37, 50014 Fiesole FI, Italien
Indtast din e-mail og vi sender dig et link, som du kan bruge til at ændre din adgangskode. Bemærk at linket kun er gældende i 3 timer.
Nulstillingslink er afsendt
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Fortsæt til betaling. Vælg denne hvis du gerne vil:
2015 - Bibi Graetz Srl.
895.00
DKK
895,-James Suckling 99 James Suckling
A stunning wine. This is the best Testamatta ever made. August 2017
Wine Spectator 92 Wine Spectator
Bruce Sanderson - Oktober 2018
Beskrivelse
Producent
Oprindelse
Testamatta er på få år blevet en kultvin. Den er skabt af den norsk, schweizisk, israelske italiener Bibi Graetz, som, i en interimistisk kælder nær familiens slot oppe bag Firenze, på anarkistisk vis sætter sig ud over de forskellige Chianti appellationer for at lade frugten fra før forsømte og forladte enklaver med gamle vinstokke bestemme.
"Testa-Matta" er et kærligt kælenavn, som man i Italien bruger om glade, kreative, stærke ofte lidt skæve personligheder, og vinen er Bibi Graetz forsøg på at udfordre traditionerne med et skud kreativitet for på den måde at løfte begrebet "super-toscaner" op til next level. Testamatta debuterede så sent som i 2002 i form at bare 4.000 flasker funderet på frugt fra 2000-årgangen, og var i de første år et blend mellem Sangiovese, Canaiolo, Colorino, Moscato Nero og Malvasia Nera.
Robert M. Parker Jr. blev tidligt gjort opmærksom på vinen og kvitterede med 90-point og en bemærkning om, at denne debut meget vel kunne være netop den "new super-Tuscan", som Bibi Graetz drømte om at skabe. Siden har Robert Parkers forskellige musketerer i Italien fulgt Bibi Graetz projekt med det imponerende resultat, at denne Testamatta og Bibi Graetz anden top vin Colore i alle årgange er blevet belønnet med 90-point eller meget mere, selvom begge vine i årenes løb er blevet forvandlet både med hensyn til druesammensætning, fadlagring og frigivelsestidspunkt.
Således forsvandt de 2 aromatiske druer Moscato Nero og Malvasia Nera tidligt ud af drueblandingen, og siden 2005-årgangen har Testamatta være produceret på 100% Sangiovese fra et voksende antal af små parceller med gamle vinstokke. I 2012 kom Bibi Graetz på grund af varme og tørke til at mangle mere end halvdelen af den sædvanlige frugten til vinen, og det fik ham til at intensivere jagten på endnu flere parceller med gamle vinstokke, så han kunne stabilisere og skalere produktionen.
Efter en pause i 2014 markerer denne 2015’er således et kvantitativt kvantespring fremad i det vinen nu inkluderer frugt fra gamle Sangiovese stokke fra en række nye samarbejdspartnere, som har muliggjort en fordobling af produktionen.
Over alt plukkes druerne plukkes i hånden, og som noget ganske særlig besøges de forskellige parceller både 3 og 4 gange for at plukke de enkelte klaser ved optimal modenhed. Drueklaserne soigneres allerede oppe i vinmarken, og der sker endnu en sortering på vingården efter alle stilke er fjernet, hvorefter druerne knuses ganske let og fyldes på opretstående brugte franske fade hvori de både skal gære og modne. Gæringen forløber uden fremmede gærstammer og uden temperaturkontrol, men med 6 daglige manuelle omrøringer i alle fadene, og derpå følger afhængig af årgangen 18-24 måneders modning inden den endelige vin sammenstikkes og tappes på flaske uden klaring eller filtrering.
Bibi Graetz er selv glad for vinen og noterer blandt andet: "This wine is without any doubts one of the “Great” Testamatta I made. I have a very strong image of the harvest 2015: every single grape was perfectly shaped, weighing no more then 500 grams. This vintage is able to deliver an incredible balance, even though the concentration, creating a unique blend of elegance, structure and finesse.”
Årgang | 2015 |
Land | Italien |
Region | Toscana |
Distrikt | Toscana IGP |
Producent | Bibi Graetz Srl. |
Vinmager | Bibi Graetz & Luigi Temperini |
Druer | Sangiovese (100 %) |
Nettoindhold | 0,75 l |
Lukkeanordning | Naturkork |
Antal flasker produceret | 60000 |
Produktionsform | Konventionel |
Alkoholprocent | 13,5 % |
Restsukker | 2,0 g/l |
Fadlagret | Ja |
Lagring | 24 måneder på brugte franske 225 liters fade. |
Forventet holdbarhed | 10-12 år fra høståret. |
Serveringstemperatur | 15 - 17 °C |
Varenr.: | 214585 |
På en lille undseelig ejendom ikke langt fra forældrenes middelalderlige Castello di Vincigliata fremstiller vinmageren Bibi Graetz sine vine med den vidunderligste udsigt ned mod Firenze.
Fra en start med bare 2 ha. på en skråning ved Fiesole er er han på bare 20 år blevet en af Italiens mest ikoniske vinmagere, og da han samtidig også besidder et betydeligt talent for abstrakt kunst, kommer hans vine i farvestrålende flasker, som begejstrer alle allerede inden proptrækkerne er begynder at sno sig ned mod dråberne.
Eller måske ikke alle og måske ikke helt abstrakt kunst, al den stund, at hans Soffocone di Vincigliata, hvor han lader en skøn kvindeskikkelse måske, måske ikke hygger sig med et par fabeldyr, er blevet ramt af indrejseforbud til det forjættede USA.
Bibi Graetz hedder egentlig Dan Erland Graetz, og da såvel hans mor som hustru er norske og hans far Gidon Graetz er resultatet af et sammenstød mellem Schweiz og Israel har Bibi Graetz aldrig følt sig knuget eller forpligtet af traditionerne da han som autodidakt fandt på han skulle være vinmager. Hans første vin blev skabt på frugten fra høsten i 2000 og de første havde han en professionel ønolog med på sidelinjen. De blev imidlertid aldrig helt enige om retningen og allerede i 2004 samtidigt med at Robert Parker udråbte debutvinen "The debut of a new super-Tuscan" stillede Bibi Graetz sig alene i spidsen for projektet.
Bibi Graetz udtrykte tidligt sin manglende respekt for de omfattende ny tilplantninger i Chianti-distrikterne i 1980'erne og 1990'erne og talte om uniformering tab af kulturarv. Og de sidste 20 år har han ledt efter og fundet små exceptionelt eksponerede enklaver med gamle vinstokke hvis frugt blev forvandlet til middelmådighed på kooperativerne og hos producenter, som ikke vidste bedre. Bibi Graetz tilbød at købe druerne, og har efterhånden signet mere end 50 aftaler om langvarige samarbejdsaftaler, og så er aftalerne på barndommens ferieø Giglio, som nu leverer frugten til de hvide vine, endda ikke medregnet.
Bibi Graetz er således på forunderligvis både en garagiste, som efter høsten selv står og rører rundt i fadene, og en negociant, som funderer sin virksomhed på købt frugt. Som allerede antydet har Robert Parker og hans forskellige musketerer i Italien fulgt Bibi Graetz projekt lige fra den spæde start med det imponerende resultat, at begge de to tidligste vine Testamatta og Colore i alle årgange er blevet belønnet med 90-point eller meget mere, selvom de i årenes løb er blevet forvandlet både med hensyn til druesammensætning, fadlagring og frigivelsestidspunkt.
Bibi Graetz er således navnet, hvis man vil opleve de traditionelle druesorter Sangiovese, Colorino og Canaiolo høstet fra vinstokke fra en svunden tid blive forvandlet til unikke vine, som med en dragende finesse svømmer mod strømmen.
Ved side af de håndlavede kultvine producerer Bibi Graetz imidlertid også en række andre vine i andre prissegmenter fra knap så gamle vinstokke, der står på andre knap så unikke parceller. Bibi Graetz kontrollerer således i dag omkring 80 ha. i Chianti distrikterne og på øen Giglio og den årlige produktion har nu rundet de 500.000 flasker, som eksporteres til mere end 100 (!) lande.
Det har givet Bibi Graetz musklerne til at købe det gamle Hotel Villa Aurora og den tilhørende berømte Blu-Bar på den centrale plads i Fiesole udenfor Firenze, og det er planen at produktionen af kultvinene Testamatta og Colore, efter en omfattende ombygning, skal flytte ind på adressen i forbindelse med høsten i 2020.
Toscana ligger i den vestlige del af Mellemitalien og flere af landets bedste vine produceres her. De bølgende bakker og pitoreske byer kan mere end at agere kulisse til smukke postkort, og både mad og vin er i højsædet. Det lune Middelhavsklima, regionen nyder, giver optimale forhold for modning af druer. Sangiovese har sin højborg i Toscana, og i distrikter som Brunello di Montalcino og Chianti Classico når den højder, hvis lige ikke findes andre steder i verden. Ved kysten ligger undtagelsen i form af distriktet Bolgheri, der fokuserer på internationale sorter, særligt Cabernet Sauvignon og Merlot. Vernacchia di San Gimignano er tør hvidvin og den velkendte Vin Santo fremstilles også i betydelige mængder på særligt Trebbiano og Malvasia.
Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring