Her er kassen til dig, der vil prøve lidt af hvert, når det kommer til den populære spritz. Du får ingredienserne til at lave 1) Contratto Spritz, 2) Limoncello Spritz og 3) Chandon Garden Spritz. God fornøjelse!
1. Contratto Spritz
Spritz er et italiensk fænomen, der har bredt sig langt ud over landets grænser. I Løgismose har vi vores helt egen foretrukne opskrift med Contratto Apéritif lavet på en af de ældste opskrifter på den Vermouth, der bruges til den populære drink.
I den klassiske opskrift på Spritz indgår danskvand, men vi synes, den er bedre, når der udelukkende bruges spumante som blandingspartner. Ønsker man en mere lavalkoholisk version kan halvdelen af spumanten selvfølgelig erstattes med boblende kildevand.
CONTRATTO SPRITZ - SÅDAN GØR DU:
Hæld 3-4 isterninger og en appelsinskive i et vinglas
Tilsæt 1/4 del Contratto Aperitif
Top op med 3/4 dele Spumante
Rør evt. let rundt med en ske en gang eller to, så vin
og Aperitif blandes. Servér straks.
2. Limoncello Spritz
INGREDIENSER:
5 cl. Limoncello Limunciel
10 cl. Colli Trevigiani Prosecco Brut Zharpì 2018
10 cl. tonic med Chinotto
1 skive økologisk lime
Isterninger
SÅDAN GØR DU:
Køl et højt slankt glas ned med isterninger
Hæld smeltevandet fra og tilsæt forsigtigt Limoncello, Prosecco og tonic
Pynt med tynde skiver lime, som du evt. squeezer ned i din Spritz for lidt ekstra friskhed
Servér umiddelbart inden boblerne fordufter og isen smelter.
3. Chandon Garden Spritz
Moët Hennessy har efter flere års forberedelse lanceret denne Chandon Garden Spritz, som er en færdigblandet spritz. Den er frisk, fint afstemt og frem for alt ikke for sød. Basen er en hvidvin produceret på Chardonnay, Pinot Noir og en lille smule Semillon, der får sine fine perler fuldstændig som en Prosecco. Til sidst i forbindelse med aftapningen blandes med en krydret bittersød likør, som Moët Hennessy kalder deres Garden liqueur.
Spritz-kassen indeholder således alt til at kunne servere ovenstående 3 typer spritz:
1x Chandon Garden Spritz NV Bodegas Chandon 1559
1x Contratto Aperitif - 100cl NV Contratto
2x Vino Spumanti Brut Bosco dei Cirmioli NV Bosco Viticoltori
1x Limoncello Limunciel Liquorificio Carlo Mansi
2x Colli Trevigiani Prosecco Brut Zharpì - ØKO/VEGAN NV Perlage
2x Tonic vand med Chinotto 275ml Lurisia