• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Calvados

8 Resultater

Udvalgt Calvados

Calvados Selection

Christian Drouins bud på den helt sprøde, friske og potente fortolkning af den populære franske æblebrændevin, Calvados. Christian Drouin kaldes også for Mr. Calvados, og han har for nyligt overleveret sit livsværk til sønnen Guillaume, som i den grad får noget at leve op til. Den lyse farve afslører begrænset fadlagring, og æblekarakteren står tydeligt frem med gnistrende frugtige toner både frisk og bagt æble samt et strejf af vanilje og æbleblomst. Servér ved 15 °C.

 

 

Et glas Calvados Selection ved siden af et bundt æbler

Calvados Domfrontais 

Denne calvados har en ganske særlig profil indenfor produktion af Normandiets højtelskede æblebrændevin. Allerede i 1400-tallet begyndte man at blande æbler og pærer til brændevinsproduktion, og Domfront-området har siden da været kendt for sin store andel pærelunde, der leverer sin del af råmaterialet til den lokale Calvados.

Minimum 30% af den cider, der destilleres til Calvados Domfrontais skal udgøres af pærer. De bidrager i højere grad med en blomsternote end decideret duft og smag af pære, som i selskab med æbler kan have svært ved at trænge igennem, og det er heller ikke meningen, at den skal distancere sig for markant i grundstil fra Calvados fra andre områder.

Comte Louis Lauriston stod i spidsen for den knap ti år lange proces med godkendelse af området som en separat AOC.

Det var ikke kvalitet, der havde manglet tidligere, men nærmere én, der kunne samle de mange små producenter i området og få udarbejdet ansøgningen til INAO, som i 1997 blev endelig anerkendt.

Når frugterne er presset, gærer de til cider i store træfade, hvorefter de destilleres på et kolonneapparat. Den efterfølgende lagring på fad forener de friske frugttoner med vanilje og krydderi fra fadet samt giver spiritussen en mørkere farve. Jo længere fadlagring, jo mere mørk og krydderpræget bliver Calvados’en. Lagringen på fad er desuden med til at gøre æblekarakteren mindre fremtrædende.