Stefano Inama har med sin dedikation til detaljerne og sine konsekvent lave udbytter utvivlsomt tilhørt førerfeltet i Soave, næsten lige siden han debuterede i 1991. Med fravalget af andre druer end den klassiske Garganega, med sin konsekvente insisteren på, at vinstokkene skulle opbindes i pergolaer og dyrkes efter økologiske principper, blev han en ledestjerne for en hel generation af unge vinmagere, som valgte at vende ryggen til den laveste fællesnævner og nu i fællesskab har genskabt respekten for det klassiske Soave-udtryk.

Der har aldrig tidligere været så mange vellavede Soave-vine som nu, og førerfeltet er vokset fra en lille håndfuld til en flok, som kunne stille hold og spille fodbold mod hinanden, hvis det var det, de ville. Det har fået Stefano til at overveje, hvad der skulle være ”next step”, og han nåede frem til den erkendelse, at han ikke længere alene kunne tilføre sine Soave-vine yderligere finesse og delikatesse.

Det var nødvendigt med ekspertise og erfaring udefra, og derfor ansatte han i 2015 to nye legekammerater. Dels Lorenzo Manfreda, der er en af Italiens førende agronomer, dels ønologen Alessandro Sterchele, som havde sin store andel i, at Soave vinene fra Monte Tondo var strøget helt til tops i de italienske vinguider.

Dette er den vigtige generiske og arketypiske Soave fra Inama. 100% Garganega fra 30-35 år gamle vinstokke, hvoraf hovedparten har stået med rødderne i basaltlava. Manuel høst og sortering af druerne både før og efter alle stilke er fjernet. Herefter let knusning  og aroma udtræk i 8-16 timer inden presningen og gæring i rustfrit stål, hvor vinen også gennemgår den malolaktiske gæring og modner 8 måneder Sur Lie forud for let filtrering og aftapningen på flaske.

Diskret, men vidunderlig duft af akaciehonning, citron, mandarin, saftige hvide ferskner, kamille og iris. Dejlig tør og slank i munden hvor gule blommer og grøn ananas balancerer den underliggende snert af bitre urter, mandler og læskende mineralitet, som får fylden til at svæve og bidrager til den friske smag.

"Jeg mødte Stefano Inama foran hans topmoderne vinhus uden for den lille by San Bonifacio lige syd for de udslukte vulkaner, der danner rammerne for Soave Classico.
Efter en kort rundvisning og besigtigelse af de obligate egefade og ståltanke, kørte vi en kort tur nordpå for at se hans vinmarker. Det var isnende koldt, og rimfrosten lå over de smukke vinstokke, som stod bundet op i espalier. Jeg kunne ikke lade være med at rose det smukke syn, men det skulle jeg aldrig have gjort.
Dette var ikke Soave Classico, det var bare Soave, et nymodens distrikt, der havde ødelagt navnet for den rigtige Soave, der kun kan gro i lava af basalt. Espalierer var en grådig og dum opfindelse, som gav et stort udbytte, men ringe kvalitet.
Stefano indrømmede imidlertid, at han selv havde marker med espalier, men det var meget gamle stokke, og de gamle stokke udgjorde et dilemma. De havde lavt udbytte, men en intens smag, så han mente de skulle blive stående ­ men når han planter nye, bliver det med guyot ikke espalier.
Talen om kvalitet, jorden og markens eksponering fortsatte, indtil vi sad på et af Soaves lokale Enoteca med hans medbragte vine, pasta med knust ansjos, komaver i tomat og rosmarin, oste og creme catalan ­ og så går vi over til at snakke om samarbejdet."
Christian Grønlykke i 2006