Smagekassen der byder Lambrusco'erne tilbage. 4 sprudlende vine. 2 røde, 1 rosé og 1 hvid. 4 flasker
Sommerens veloplagte sprudlende saftige vine, der kommer med så velovervejede paralleller til de voldsomt populære Prosecco-vine, at tanken strejfer Svend Gehrs legendarisk speak fra 1986: "Det er genialt, dét der!"
Formigine Pedemontana er resultatet af en sammenlægning af to mindre kooperativer, og deres bread and butter er produktion af basisvine til nogle af de store spillere i den italienske vinindustri. Men de producerer også deres egne vine, og i 2017 fik den unge talentfulde vinmager Matteo Venturelli grønt lys til at udvikle en serie, som skulle trække de mange unge, der ellers havde glemt, hvordan man stavede til andet end Prosecco, tilbage i folden. Serien fik navnet For.Mo.Sa., en forkortelse af navnene på byerne Formigine, Modena og Sassuolo, hvor vinene først skulle sparke benene væk under de lokale.
Smagekassen indeholder:
- 1 fl. Pignoletto 2021, For.Mo.Sa Bianco Spumante Extra Dry
- 1 fl. Lambrusco Modena 2021, For.Mo.Sa Rosato Spumante Extra Dry
- 1 fl. Lambrusco Grasparossa di Castelvetro 2021, For.Mo.Sa Rosso Spumante Extra Dry
- 1 fl. Lambrusco Grasparossa di Castelvetro 2021, Passione Biologico Rosso Spumante Secco
Pignoletto 2021, For.Mo.Sa Bianco Spumante Extra Dry
Sprød og sprudlende, aromatisk, gnistrende ren og læskende. What's not to like? Pignoletto var druen, indtil DNA-analyser viste, der var tale om Grechetto. Så fandt man en klynge huse og opkaldte vinen efter dem. Efter 7 års efterforskning har embedsmændene i Bruxelles endnu ikke fundet husene, og sidste år erklærede de navngivningen for ulovlig.
Lambrusco Modena 2021, For.Mo.Sa Rosato Spumante Extra Dry
Delikat mousserende, forfriskende og vedholdende. Med sine noter af jordbær, hindbær og hybenrose nærmest raffineret. En fornem version af den en gang elskede og siden forkætrede lyserøde Lambrusco.
Lambrusco Grasparossa di Castelvetro 2021, For.Mo.Sa Rosso Spumante Extra Dry
Meget smuk balance, hvor en lille, næsten umærkelig sødme formilder de bitre garvede noter fra Lambrusco druerne, der ellers godt kan være pågående. Her er udtrykket fyldigt, friskt og vanedannende.
Lambrusco Grasparossa di Castelvetro 2021, Passione Biologico Rosso Spumante Secco
Pedemontana's økologiske Lambrusco er det lille ekstranummer, som kommer med lidt større intensitet og lidt mindre restsødme, så den kan kalde sig Secco frem for Extra Dry. Intens, vinøs og vedholdende med masser af saftige brombær og hindbær.