Med al respekt for pioneren Stefan Hajszan har vinene nydt godt, af han i 2014 valgte at træde ud af rollen som vinmager for at lade Wiens ukronede vinkejser Fritz Wieninger føre projektet videre i en konstruktion, hvor vinmarkerne leasedes af Heinz Neumann og hvor Fritz Wieningers mangeårige vinmager Luis Teixeria rykkede ind i kælderen, og denne Riesling oppe fra Nussberg er således her i 2018-årgangen, hvor druerne var ekstraordinært modne og nærmest fejlfri, mere saftig og velafbalanceret end nogensinde.
Der er tale om et sammenstik af frugt fra forskellige små parceller hvor jordbunden overalt består af generøse mængder af ler som Luis Teixeria trods et meget højt indhold af kridt kalder for “tung jord” og han forklarer, at det betyder, en cremet tekstur, dybere frugt toner, moderat med syre og udtalt mineralitet i vinene.
Der er tale om en manuel og selektiv høst og alle stilke er fjernet hvorefter druerne er blevet let knust således at de kan få lov til at stå og macerere (trække aroma) i adskillige timer inden inden omkring 60% af saften presses ud af druerne hvorefter mosten får lov til at stå og bundfælde natten over inden gæringen ved moderat lave temperaturer uden fremmede gærstammer får lov til at gå i gang i rustfrit stål. Den malolaktiske gæring er undertrykt og vinen er modnet 6 måneder i tanken inden den er tappet på flaske uden klaring eller filtrering, hvilket betyder, at den også kvalificerer sig til det veganske marked.
En dejlig Riesling med en moden profil og appellerende noter af ferskner og abrikoser og omme bagved også lidt mango og ananas. Smagen er ren, med strejf af pære og masser af stenfrugter. Ikke så let som så mange andre Riesling vine, men en velsmagende fornøjelse med storartet mineralitet og fin friskhed til sidst.
Da dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og bortset fra det tilsatte svovl nærmer vi os naturvins familien, hvor vi hos Løgismose ligesom mange andre taler vi om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere dette grafisk:

Forvent ingen eller meget begrænsede naturvins-karakteristika.