Andre spændende produkter
Weingut Emmerich Knoll, Unterloiben 10, 3601 Dürnstein, Østrig
Indtast din e-mail og vi sender dig et link, som du kan bruge til at ændre din adgangskode. Bemærk at linket kun er gældende i 3 timer.
Nulstillingslink er afsendt
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Fortsæt til betaling. Vælg denne hvis du gerne vil:
Beskrivelse
Producent
Oprindelse
Denne Riesling Federspiel er det underspillede åbningsnummer i det imponerende program af Riesling vine fra Weingut Emmerich Knoll, der bare fortsætter med at producere unikke referencevine i verdensklasse fra familiens 14 ha. på det stejle Loibenberg ved Donau-floden. Federspiel er den gamle fællesbetegnelse, som de vinbønder, der er medlemmer af ”Vinea Wachau Nobilis Districtus” bruger til at indikere, at deres vin er frisk og tør og kommer med et alkoholindhold mellem 11,5 og 12,5%.
Hos Knoll handler det om frugten fra små enklaver med yngre vinstokke rundt omkring på Loibenberg og Pfaffenberg, der høstes inden den ædle råddenskab får fat og begynder at koncentrere sukkerindholdet i druerne. Den forsigtigt pressede druemost gærer til vin i gamle østrigske egetræsfade uden tilsætning af fremmede gærstammer og uden temperaturkontrol. Bare en langsom gæring i den vinterkolde kælder, måske tilsætning af lidt ”overskudsvin” fra andre fade og så en aftapning på flaske uden klaring eller filtrering ved Påsketid, så vi kan få de første fornemmelser af årgangens bonitet.
En herlig ren og sprød Riesling med en glædelig friskhed, der er bundet op på stimulerende moden citrus og salt stenet mineralitet, der understøttes af hvide ferskner, delikate blomsteraromaer og næsten umærkelige strejf af bitter bergamotte. En vidunderligt på én gang saftig og nervøs Riesling på et niveau, som mange andre producenter end ikke drømmer om at nå op på med deres bedste vin.
Nydes ved 8 til 10 grader til de fleste fiskeretter, til sushi, til fjerkræ eller bare helt alene, som en introduktion til Knoll ’s univers.
Årgang | 2016 |
Land | Østrig |
Region | Niederosterreich |
Distrikt | Wachau |
Producent | Weingut Emmerich Knoll |
Vinmager | Emmerich Knoll senior og junior |
Druer | Riesling (100 %) |
Nettoindhold | 0,75 l |
Lukkeanordning | Naturkork |
Produktionsform | Konventionel |
Alkoholprocent | 12,0 % |
Restsukker | 1,1 g/l |
Syreindhold | 7,2 g/l |
Svovlindhold | 7 mg/l |
Indeholder sulfitter | Ja |
Lagring | 10 måneder på store gamle østrigske egefade. |
Forventet holdbarhed | 6-10 år fra høståret. |
Serveringstemperatur | 8 - 10 °C |
Varenr.: | 207885 |
Knoll holder til i den lille by Unterloiben i Wachau distriktet et halvt hundrede kilometer vest for Wien. Det er en af de smukkeste strækninger på Donau flodens løb gennem Østrig, og dermed også et af de herligste vinområder overhovedet.
Familien Knoll har holdt til i Unterloiben i generationer og i dag driver familien den dejlige restaurant Loibnerhof og så en af Østrigs allermest respekterede vingårde. Det er Emmerich senior og Emmerich junior, som deles om ansvaret i kælderen, og ud fra en meget konservativ, nogle ville sige gammeldags filosofi, har de i mere end 30 år hvert år produceret nogle af Østrigs allermest forrygende Grüner Veltliner og Riesling vine.
Kodeordene er ifølge Emmerich junior "Elegance og kompleksitet uden den umiddelbare glæde ved vinen i glasset sættes over styr". Resultat nås i princippet med enkle midler hvor en sen høst, og herefter så lidt indblanding som mulig er de to vigtigste elementer. Først når de fleste andre er ved at være færdige, går høsten i gang, og de fleste år fortsætter den til langt ind i november måned hvor en betragtelig del af druerne er angrebet af ædelt råd, og hvor perioder med let nattefrost er en del af høstens orden.
Udbyttet er ikke specielt lavt. Især Grüner Veltliner modner ifølge Knoll senior ved kraftig beskæring for tidligt, og når derfor ikke at opleve de temperatursvingninger mellem nat og dag, som i det sene efterår beriger druerne med kompleksitet.
Knoll junior har rejst verden rundt og set al den ny teknologi, som findes. Alligevel er alt ved det gamle hjemme i kælderen under Unterloiben 10. Hvert parcel i vinmarken har nu som før sit eget ege eller akacie fad og størrelsen er tilpasset det forventede udbytte fra vinmarken! Nogen år er der ikke nok vin til fadet, og så forbliver vinen på stål med interessante årgangsvariationer til følge, og på samme måde skifter de enkelte vine karakter, når det er blevet tid til at forny deres fad.
Weingut Knoll ejer 14 ha. og producerer omkring 120.000 flasker fordelt på 25 forskellige vine. Nogle få frigives i tidlige forår efter høsten, men de fleste først i løbet af september måned, og på forunderlig vis lykkes det hvert eneste år at fremtrylle Wachau's mest imponerende vine, som byder på store oplevelser fra dag et, og som efter 10 år stadig er så friske og vitale, at man gerne tiltror dem yderligere 10 år i en god kælder.
Vinene fra Weingut Knoll tilhører verdens mest efterspurgte og mængderne er stærkt begrænsede. Løgismose's allokering er på 600 flasker om året, og række af vinene vil derfor være udsolgt i kortere eller længere perioder.
Østrigske Vinaria giver deres Trophy 2018 til Emmerich Knoll i respekt for hans livsværk.
Østrigske VINEUS hylder i efteråret 2017 Emmerich Knoll for hans livsværk og producerer efterfølgende denne video
Niederösterreich ligger i den nordøstlige del af Østrig, og regionen står for ca halvdelen af landets vinproduktion. 8 af Østrigs 6 officielle vindistrikter ligger i Niederösterreich og hovedvægten af vinene laves på Grüner Veltliner og Riesling samt Chardonnay, Zweigelt, Pinot Noir og Saint Laurent. Området er påvirket af varme vinde fra Pannonien i Ungarn, og flere steder i Niederösterreich er vinmarkerne placeret tæt ved floder. Af kendte vindistrikter i Niederösterreich kan nævnes Wachau Kremstal og Kamptal.
Wachau er et lille, prestigefyldt vindistrikt langs Donaufloden i regionen Niederösterreich i Østrig. Distriktets vinmarker er centreret på stejle skråninger ned mod floden, hvor af flere er terrasserede og sydvendte. Jordbunden er præget af aflejringer fra floden med både sand, grus og løss. De lune somre med rigeligt sollys resulterer i kraftfulde intense udgaver af Grüner Veltliner og Riesling, som klassificeres efter et særligt system kun anvendt i Wachau. Steinfeder er friske, sprøde vine under 11,5% alk, Federspiel er mere vægtige men stadig med elegance og max 12,5% alkohol. Top kategorien er Smaragd, som udgøres af fyldige, kraftfulde vine med alkohol over 12,5%.