Den britiske Master og Wine Tim Atkin har regelmæssigt besøgt Ribera del Duero siden starten af 1990'erne, og siden han for et par år siden af det lokale Consejo Regulador blev opfordret til at afholde en serie af såkaldte Master Classes for sommelierer, journalister og importører i Storbritannien, er han vel lige nu den person, som har det dybeste kendskab til vinene fra Spaniens førende rødvinsdistrikt.

I efteråret 2019 udmøntede dette sig i en rapport, som han selv kaldte resultatet af "a lot tasting, travel and hard work, as well as no little pleasure." Rapporten hedder kort og godt "Ribera del Duero Top 100 2019", men er reelt mere end det, nemlig et imponerende øjebliksbillede af hierarkiet i Ribera del Duero funderet på smagningen af de senest frigivne vine fra stor set samtlige producenter i distriktet.

Helt i top finder vi legenden Vega Sicilia, den nye duks i klassen Dominio de Es og så denne Dominio de Pingus 2017, der med 97 point får disse ord med på vejen: "Deservedly regarded as one of Spain's greatest reds, this is never a blockbuster Tempranillo, even in a year like 2017 when 30% of the crop was lost to frost. Made with 4.5 hectares of old-vine fruit from the Barroso and San Cristóbal pagos, it has youthful flavours of blood orange, black cherry and raspberry and beautifully understated wood. The tannins are silky and refined, the palate very long indeed."

Pingus er for længst blevet et ikon, som alle med en ædruelig bankrådgiver bliver frarådet at nærme sig, men det er også en vin som især danske vinelskere bør spare op til at opleve bare en sjælden lang i mellem ikke mindst i det senere årgange hvor vinen synes mere transparent og hvor det derfor er nemmere at fornemme formatet mens vinen stadig er vital og legesyg.

Samtidig er det sympatisk, at ikke alle pengene ender i banken, men at en del også bruges til at forankre succesen og til forsøg på at sikre den fremtidige indtjening. Således har Peter Sisseck som en af de eneste vinmagere på planeten betalt kassen for at få installeret ventilatorer/varmluftsblæsere omkring de parceller, som leverer frugten til guldægget Pingus.

I de tidlige morgentimer den 28. april 2017 blev alle ventilatorer tændt og skruet op på max. og mens den lille indikator for strømforbruget truede med at sprænge elmåleren faldt temperaturen til 6 grader under frysepunktet. Bare ikke på Barroso og San Cristóbal. Mens andre mistede halvdelen eller mere mistede Peter Sisseck kun 24% (undskyld Tim Atkin), og da høsten i efteråret var i hus, var der nok til at fylde 19 fade. Bare 6 mindre end normalt.

Selv noterer Peter Sisseck om resultatet i 2017: "Thank God the wines are very good. Both Flor and Pingus itself are wines very high in colour, a powerful attack but also with a lot of freshness due to the early harvest. The finishes are impressive, and the wines are very long on the palate. We could not be happier with the quality of the wines but of course very sad that we have so few bottles."

Dette er som bekendt det mest berømte danske fingeraftryk i vinens verden, og få andre spanske vine - om nogen - har opnået så stor international anerkendelse som Pingus. Således er Pingus en af de meget få vine, der i nyere tid er blevet føjet til rækken af verdens mest eftertragtede vine og i dag rangerer den på linje med f.eks. Coche-Dury's Corton Charlemagne, Guigal's "LaLaLa" vine og Giacomo Conterno's Barolo Monfortino for blot at nævne 3 af de største.

Pingus er blevet kendt og agtet overalt, hvor stor vin er på dagsordenen, og ligesom de andre helt store navne rummer Pingus en kvalitet og ultimativ intensitet, der gør den til Peter Sissecks unikke signatur vin.

Peter kom til Spanien i 1993 for at lede et nyt projekt finansieret af danske investorer. Han fik en stor pose penge til at udvikle Hacienda Monasterio i Ribera del Duero til et mønster vinbrug, men sideløbende med det puslede han i sin sparsomme fritid med sit eget lille projekt funderet på købte Tempranillo druer fra et par små parceller med gamle vinstokke ikke langt fra de vinmarker der støber det stof legenden Vega Sicilia er skabt af.

Projektet fik navnet "Pingus" som var Peters kælenavn i barndommen, og da han dukkede op med et par prøveflasker af den førstefødte 1995'er hos Corney & Barrow i London i marts 1996 blev en legende født. Til stede kom også en hvis Robert Parker, som senere udtalte, at dette var den største unge rødvin fra Spanien han nogensinde havde smagt, hvorefter han kvitterede med de nu historiske 96-100 point i augustnummeret af Wine Advocate, et fuldt år inden vinen overhovedet kom i handelen.

Forhåndsinteressen antog hysteriske dimensioner og da endelig de blot 3.900 flasker kom i handelen 6 dobledes priserne inden 1996 årgangen så dagens lys. Dette gav Peter en uventet chance for at realisere drømmen om at få fod under eget bord, og kort efter gav han delvis slip på tøjlerne hos Hacienda Monasterio, for at forfølge drømmen om at presse Tempranillo til dens ypperste grænse i Ribera del Duero.

Peters faste beslutning om at springe ud i vinens verden stammer fra hans barndoms besøg i Bordeaux hos onklen Peter Vinding-Diers. Her lod han sig fascinere af de elementer der indgår i jobbet på en vingård, og selvom Pingus i den grad besidder spansk temperament var og er inspirationen til vinen hentet i Bordeaux nærmere bestemt i det arbejde og de tanker som ligger bag vine som Le Pin og Valandraud.