Franskmanden Bertrand Sourdais fortsætter sin søgen efter de ypperste parceller med Tempranillo vinstokke i de mest afsidesliggende og uudforskede kroge af Ribera del Duero, og med de seneste vine fra det projekt, som har fået navnet Dominio de Es, udfordrer han selveste Peter Sisseck og Pingus.
Den første vin var 2011-årgangen af Viñas Viejas de Soria skabt på frugten fra de første højt placerede parceller orkestreret af masser af sand og kalksten som Bertrand Sourdais erhvervede i Valdegatiles, Llanos del Almendro og La Mala alle i Atauta-dalen. Året efter fulgte Divaen fra en lille ekstrem muromkranset vinmark, og i forbindelse med 2016-årgangen foretog Bertrand så endnu en selektion og skabte denne La Mata efter at han og hans team var færdige med at revitalisere en parcel på 0,3 ha. på en kølig næsten østvendt skråning som gamle optenelser dokumenteter allerede var tilplantet i 1904!
Dette er således den blot 4. udgave af vinen, som her ankommer i et så overbevisende udtryk, at den igen suser op Flor de Pingus og ånder selve Pingus i nakken på "Ribera del Duero Top-100 2021" listen, som vor tids måske største Ribera del Duero ekspert Tim Atkin for 5. gang har udarbejdet på foranledning af det lokale Consejo Regulador.
De meget gamle (herunder også pre-phylloxera) Tempranillo vinstokke samt Albillo og Alicante Bouschet vinstokke af unik genetik kultiveres biodynamisk (uden certifikat - Bertrand behøver det ikke), og høsten fandt sted en smuk formiddag den 26. september hvor høstarbejderne havde god tid til at gøre sig umage med soigneringen af klaserne allerede oppe på den blide skråning.
Alle stilke fjernes hvorefter druerne - blå som grønne - går direkte op i et åbent lodretstående egefad på 1.500 liter hvor de med fodtramp og manuelle omrøringer uden temperaturregulering og uden tilsætning af fremmede gærstammer forvandles til vin. I januar 2020 er vinen hældt på tre nye Bourgogne fade, hvor vinen er modnet i 17 måneder frem mod aftapningen på flaske, der skete direkte fra fadet uden klaring eller filtrering.
En imponerende vin som måske lige savner at ryste sig fri af høvlspånerne, hvorfor dekantering eller en direkte rystetur i en karaffel de første 4-5 år efter høståret anbefales. Men det er en vin, som bestemt åbner op for posen, hvis man giver den tid og byder den velkommen i familiens største glas. Kraftfuld, mørk, tannisk og næsten alvorsfuld, men efterhånden også med mere og mere moden frugt og til sidst direkte parfumeret og uafrystelig.
Bertrand Sourdais er så begejstret for 2019-høsten, at han glemmer, at han mistede en del til frosten den 4.-5. maj og noterer: “As many of the vintages that end in number 9, 2019 is so far the best Dominio de Es vintage. Quite dry weather, two heatwaves and the vineyard which, despite these features, did not show any sign of stress. Today, it is hard to understand this situation. The abundant and generosity of rainfall in 2018 may have had something to do. The legacy of the weather in 2018 combined with the dry weather in 2019 has resulted in a great vintage.”
Bertrand Sourdais har de sidste år valgt at inkludere Margarethe Chapelle i sit projekt, og derfor har vi medtaget et lidt underligt, men også smukt billede af vinen. Margarethe er især i biodynamiske og naturvins kredse blevet for sit arbejde med den såkaldte krystallisationsteknik hvor hun inddamper vinen således at vines krystaller bliver synlige som herefter kan analyseres og "sladre" om vinens tilblivelse, sundhedstilstand og udviklingsmuligheder. Lidt ligesom en blodprøve uden sammenligning i øvrigt. Behøver vi tilføje at Margarethe Chapelles analyser viser at vinene fra Dominio de Es er i topform?