Her er den så, den længe ventede Flor de Pingus 2017. Eller "længe ventede" er måske så meget sagt, for vinen blev frigivet præcis 12 måneder efter den fremragende 2016'er. Der har bare været en indledende hype om det voldsomme frostvejr, som i de tidlige morgentimer den 28. april 2017 halverede høsten og en Peter Sissick, som efterfølgende proklamerede, at Flor de Pingus 2017 "gudskelov er en rigtig god vin med fin farve, masser af intensitet og en afvæbnende friskhed, som kun kom på plads på grund af den tidlig høst".

Det eneste problem er, at kvantitativt mangler hele 47% i forhold til 2016, og denne Flor de Pingus 2017 forventes derfor at blive tidligt udsolgt, og senere vil vinen givet blive et samlerobjekt, som opnår auktionspriser langt over de indledende introduktionspriser og de senere markedspriserne i 2019/20.

Flor de Pingus bliver nu som før skabt på frugt fra delvist lejede vinmarker nær de to parceller, der føder selve Pingus. Vinstokkene er blot yngre, men med planter på 40-60 år er der stadig tale om velvoksne vinstokke, hvis rødder trænger dybt ned i undergrunden og bidrager med stor mineralitet til vinen.

Peter Sisseck eksperimenterer med en del hele drueklaser blandt de let knuste druer, der gærer til vin i 2.000 liters egefade, hvor det meste overlades til naturen. Den er modnet 14 måneder på en blanding af nye franske fade og franske fade, der har været brugt først til Flor og siden til Pingus, hvorefter vinen er sammenstukket og tappet på flaske i juni 2019 uden forudgående klaring eller filtrering.

Flor de Pingus er på mange måder et spejl af Pingus, og kvalitets- og stilforskellene er langt mindre end det prisskiltet indikerer. Især i de første år efter frigivelsen, hvilket tilbage i 2008 fik Robert Parkers daværende mand i Spanien Jay Miller til at konkludere, at "In the price/quality sweepstakes, this might be Spain's finest wine."

Sådan er det såmænd stadigvæk og selvom Flor de Pingus langtfra er så superkoncentrerede som tidligere, er der stadig pænt med smæk på. Spanien fornægter sig ikke. Her er masser af blommer, violer og vilde krydrede urter, som legesygt danser med de generøse varme krydderier fra fadene. Kraftfuld og fyldig, men samtidig båret frem af en underliggende frisk, salt mineralitet, som på underfundig vis får de spektakulære tanniner til at glide i baggrunden.

Dette er som bekendt det mest berømte danske fingeraftryk i vinens verden, og få andre spanske vine - om nogen - har opnået så stor international anerkendelse som Pingus. Således er Pingus en af de meget få vine, der i nyere tid er blevet føjet til rækken af verdens mest eftertragtede vine og i dag rangerer den på linje med f.eks. Coche-Dury's Corton Charlemagne, Guigal's "LaLaLa" vine og Giacomo Conterno's Barolo Monfortino for blot at nævne 3 af de største.

Pingus er blevet kendt og agtet overalt, hvor stor vin er på dagsordenen, og ligesom de andre helt store navne rummer Pingus en kvalitet og ultimativ intensitet, der gør den til Peter Sissecks unikke signatur vin.

Peter kom til Spanien i 1993 for at lede et nyt projekt finansieret af danske investorer. Han fik en stor pose penge til at udvikle Hacienda Monasterio i Ribera del Duero til et mønster vinbrug, men sideløbende med det puslede han i sin sparsomme fritid med sit eget lille projekt funderet på købte Tempranillo druer fra et par små parceller med gamle vinstokke ikke langt fra de vinmarker der støber det stof legenden Vega Sicilia er skabt af.

Projektet fik navnet "Pingus" som var Peters kælenavn i barndommen, og da han dukkede op med et par prøveflasker af den førstefødte 1995'er hos Corney & Barrow i London i marts 1996 blev en legende født. Til stede kom også en hvis Robert Parker, som senere udtalte, at dette var den største unge rødvin fra Spanien han nogensinde havde smagt, hvorefter han kvitterede med de nu historiske 96-100 point i augustnummeret af Wine Advocate, et fuldt år inden vinen overhovedet kom i handelen.

Forhåndsinteressen antog hysteriske dimensioner og da endelig de blot 3.900 flasker kom i handelen 6 dobledes priserne inden 1996 årgangen så dagens lys. Dette gav Peter en uventet chance for at realisere drømmen om at få fod under eget bord, og kort efter gav han delvis slip på tøjlerne hos Hacienda Monasterio, for at forfølge drømmen om at presse Tempranillo til dens ypperste grænse i Ribera del Duero.

Peters faste beslutning om at springe ud i vinens verden stammer fra hans barndoms besøg i Bordeaux hos onklen Peter Vinding-Diers. Her lod han sig fascinere af de elementer der indgår i jobbet på en vingård, og selvom Pingus i den grad besidder spansk temperament var og er inspirationen til vinen hentet i Bordeaux nærmere bestemt i det arbejde og de tanker som ligger bag vine som Le Pin og Valandraud.