Her er den så, den længe ventede Flor de Pingus 2017. Eller "længe ventede" er måske så meget sagt, for vinen blev frigivet præcis 12 måneder efter den fremragende 2016'er. Der har bare været en indledende hype om det voldsomme frostvejr, som i de tidlige morgentimer den 28. april 2017 halverede høsten og en Peter Sissick, som efterfølgende proklamerede, at Flor de Pingus 2017 "gudskelov er en rigtig god vin med fin farve, masser af intensitet og en afvæbnende friskhed, som kun kom på plads på grund af den tidlig høst".
Det eneste problem er, at kvantitativt mangler hele 47% i forhold til 2016, og denne Flor de Pingus 2017 forventes derfor at blive tidligt udsolgt, og senere vil vinen givet blive et samlerobjekt, som opnår auktionspriser langt over de indledende introduktionspriser og de senere markedspriserne i 2019/20.
Flor de Pingus bliver nu som før skabt på frugt fra delvist lejede vinmarker nær de to parceller, der føder selve Pingus. Vinstokkene er blot yngre, men med planter på 40-60 år er der stadig tale om velvoksne vinstokke, hvis rødder trænger dybt ned i undergrunden og bidrager med stor mineralitet til vinen.
Peter Sisseck eksperimenterer med en del hele drueklaser blandt de let knuste druer, der gærer til vin i 2.000 liters egefade, hvor det meste overlades til naturen. Den er modnet 14 måneder på en blanding af nye franske fade og franske fade, der har været brugt først til Flor og siden til Pingus, hvorefter vinen er sammenstukket og tappet på flaske i juni 2019 uden forudgående klaring eller filtrering.
Flor de Pingus er på mange måder et spejl af Pingus, og kvalitets- og stilforskellene er langt mindre end det prisskiltet indikerer. Især i de første år efter frigivelsen, hvilket tilbage i 2008 fik Robert Parkers daværende mand i Spanien Jay Miller til at konkludere, at "In the price/quality sweepstakes, this might be Spain's finest wine."
Sådan er det såmænd stadigvæk og selvom Flor de Pingus langtfra er så superkoncentrerede som tidligere, er der stadig pænt med smæk på. Spanien fornægter sig ikke. Her er masser af blommer, violer og vilde krydrede urter, som legesygt danser med de generøse varme krydderier fra fadene. Kraftfuld og fyldig, men samtidig båret frem af en underliggende frisk, salt mineralitet, som på underfundig vis får de spektakulære tanniner til at glide i baggrunden.