2019 er et varmt og regnfattigt år i Ribera del Duero, hvor Peter Sisseck satsede ved at lade lidt flere drueklaser blive hængende på vinstokkene for at undgå for meget alkohol og for voldsomme tanniner. Han kalkulerede rigtigt. Takket være de meget gamle vinstokke var der (langt nede) netop vandreserver nok og fra den 26. september og den følgende uges tid, plukkede hans høstarbejde smukt og meget homogent modnede druer.

Flor de Pingus bliver nu som før skabt på frugt fra delvist lejede vinmarker nær de to parceller Barrosso og San Cristóbal, der føder selve Pingus. Peter Sisseck eksperimenterer med en del hele drueklaser blandt de let knuste druer, der gærer til vin i 2.000 liters egefade, hvor det meste overlades til naturen. Den er modnet 14 måneder på en blanding af omkring 30% nye franske fade og ligeledes franske fade, der har været brugt til Pingus, hvorefter vinen er sammenstukket og tappet på flaske i juni 2021 uden forudgående klaring eller filtrering.

Flor de Pingus er på mange måder et spejl af Pingus, og kvalitets- og stil forskellene er langt mindre, end prisskiltet indikerer. Især i de første år efter frigivelsen hvilket tilbage i 2008 fik Robert Parkers daværende mand i Spanien, Jay Miller, til at konkludere, at "In the price/quality sweepstakes, this might be Spain's finest wine." Sådan er det såmænd stadigvæk, også selvom prispunktet måske ikke ligefrem er det, de fleste opererer med en mandag aften.

Flor de Pingus er langtfra så superkoncentreret som tidligere, men der er stadig pænt med smæk på. Spanien fornægter sig ikke, og her er masser af blommer, violer og vilde krydrede urter, som igen dansker legesygt med de generøse varme krydderier fra fadene. Kraftfuld og fyldig, men samtidig båret frem af en underliggende frisk, salt mineralitet, som på underfundig vis nok engang får tanninerne til at glide i baggrunden.

"In the lineup of this year’s wines, Flor de Pingus really stood out. What I would call perfect ripeness is shown in the nose no green hints just delicious ripe fruit. When we get this kind of ripeness it is often associated with a certain heaviness. Not in this case. When one taste the wine it is utterly seamless. No hard edges. Very beautiful long flow in the wine. The 30% new oak is barely noticeable and just sucked up in the wine. The slight sweetness of the oak just smooth over the wine in a very positive sense. Peter Sisseck - November 2020

Dette er som bekendt det mest berømte danske fingeraftryk i vinens verden, og få andre spanske vine - om nogen - har opnået så stor international anerkendelse som Pingus. Således er Pingus en af de meget få vine, der i nyere tid er blevet føjet til rækken af verdens mest eftertragtede vine og i dag rangerer den på linje med f.eks. Coche-Dury's Corton Charlemagne, Guigal's "LaLaLa" vine og Giacomo Conterno's Barolo Monfortino for blot at nævne 3 af de største.

Pingus er blevet kendt og agtet overalt, hvor stor vin er på dagsordenen, og ligesom de andre helt store navne rummer Pingus en kvalitet og ultimativ intensitet, der gør den til Peter Sissecks unikke signatur vin.

Peter kom til Spanien i 1993 for at lede et nyt projekt finansieret af danske investorer. Han fik en stor pose penge til at udvikle Hacienda Monasterio i Ribera del Duero til et mønster vinbrug, men sideløbende med det puslede han i sin sparsomme fritid med sit eget lille projekt funderet på købte Tempranillo druer fra et par små parceller med gamle vinstokke ikke langt fra de vinmarker der støber det stof legenden Vega Sicilia er skabt af.

Projektet fik navnet "Pingus" som var Peters kælenavn i barndommen, og da han dukkede op med et par prøveflasker af den førstefødte 1995'er hos Corney & Barrow i London i marts 1996 blev en legende født. Til stede kom også en hvis Robert Parker, som senere udtalte, at dette var den største unge rødvin fra Spanien han nogensinde havde smagt, hvorefter han kvitterede med de nu historiske 96-100 point i augustnummeret af Wine Advocate, et fuldt år inden vinen overhovedet kom i handelen.

Forhåndsinteressen antog hysteriske dimensioner og da endelig de blot 3.900 flasker kom i handelen 6 dobledes priserne inden 1996 årgangen så dagens lys. Dette gav Peter en uventet chance for at realisere drømmen om at få fod under eget bord, og kort efter gav han delvis slip på tøjlerne hos Hacienda Monasterio, for at forfølge drømmen om at presse Tempranillo til dens ypperste grænse i Ribera del Duero.

Peters faste beslutning om at springe ud i vinens verden stammer fra hans barndoms besøg i Bordeaux hos onklen Peter Vinding-Diers. Her lod han sig fascinere af de elementer der indgår i jobbet på en vingård, og selvom Pingus i den grad besidder spansk temperament var og er inspirationen til vinen hentet i Bordeaux nærmere bestemt i det arbejde og de tanker som ligger bag vine som Le Pin og Valandraud.