Domaine Pousse d'Or ejer 0,75 ha. af den muromkransede Clos Les Caillerets, der ligger klos op ad selveste Le Montrachet. En parcel som det til manges overraskelse lykkedes at købe fra Domaine Jean Chartron i 2004.

Jean-Michel Chartron har senere flere gange kontaktet Patrick Landanger i håb om tilbagekøb, men på Domaine Pousse d'Or er de naturligvis glade for nu også at kunne tilbyde vine fra en af de bedste 1. Cru marker i Puligny-Montrachet, og de har ingen planer om at lade handlen gå tilbage.

Clos Les Caillerets er særdeles kalkrig med en jordbund domineret af små strandsten, som sikrer en fremragende dræning, og de fleste eksperter er enige om, at netop her er potentialet enormt. Hovedparten af vinstokkene er plantet i perioden 1944 til 1984, og gennemsnitsalderen på den lille parcel spadserer pænt af sted mod de 60 år.

Vinstokkenes passes efter biodynamiske principper, og i kælderen inddrages også månefaserne i planlægningen af arbejdet. Så ingen sprøjtning med pesticider, ingen ukrudtsmidler og kun organisk gødning i vinmarken, der pløjes regelmæssigt med heste forspand for at lufte og berige jorden.

Druerne er naturligvis håndplukkede og fremme ved vingården sker der en systematisk sortering på et nyindkøbt rystebord efter at druerne er blevet befriet for stilkene. Herefter køles druerne ned for at samle aromaer i 2-3 døgn inden gæringen sættes i gang i 1/3 nye og 2/3 brugte fade uden tilsætning af fremmede gærstammer. Efter gæringen modner vinen derpå 15 måneder på bærmen hvor også den malolaktiske gæring får lov til at finde sted, inden vinen sammenstikkes og tappes på flaske uden brug af pumper, forudgående klaring eller filtrering.

Resultatet har alle årene været en overbevisende vin med masser af grape, mandler, ristede hasselnødder og mineralitet til næsen. Trods de markante noter fra fadene er det friskheden som styrer, og de fine under strømmende modne citrusnoter fascinerer. En vin som givet vil være en oplevelse også når den fylder 8 eller måske 12 år.

Benoît Landanger funderede over det at være biodynamiker i solrige og generøse årgange; da Allen Meadow var forbi i april 2020 for at smage vinene fra 2018-årgangen, og han sagde blandt andet: Man skulle tro, det var enkelt i en varm og tør årgang som 2018, men faktisk var det af forskellige grunde overraskende kompliceret. Det sværeste var beslutningen om det optimale øjeblik for at starte høsten. På trods af en hurtig og jævn blomstring var modningen ujævn på mange af vores parceller, så den rækkefølge vi høstede de forskellige parceller var ikke den samme, som normalt. Vi valgte til sidst at begynde allerede den 27. august, og vi plukkede meget sund og moden frugt med et godt potentielt alkohol indhold i gavmilde mængder. Faktisk de samme som dem, vi oplevede i 2017. Jeg valgte også at vinificere meget blødt af frygt for at udtrække for meget tannin og dermed ende med vine ude af balance. Jeg tror, vi fik truffet flest rigtige beslutninger, men jeg indrømmer at der var en masse små detaljer, som stressede mig under vejs."

Domaine Pousse d'Or udenfor Volnay er en af de mest iøjnefaldende vingårde i Côtes de Beaune. Domainet blev etableret i sin nuværende form tilbage i 1964, da 2 domainer blev slået sammen og vinene fra de dengang 13 ha. blev ført frem til verdensberømmelse af Gérard Potel, der både var gourment, vinkender og en af efterkrigstidens største vinmagere i Bourgogene.

Undervejs fatter forretningsmanden Patrick Landanger interesse for Gérard Potel's projekt, og han køber sig ind på ejendommen for en del af den formue han havde tjent på produktion af ​​kirurgiske og ortopædiske instrumenter. Oprindeligt var det Patrick Landanger's at investere i Midi, men da Gérard Potel døde i 1997 og hele domainet kom til salg slog han til, og Patrick Landanger måtte erkende at han ikke længere blot var en passiv invester, men en Propriétaire Récoltant.

Det førte til væsentlige tilføjelser til porteføljen; i Corton og Puligny-Montrachet og senere et større opkøb i Chambolle-Musigny som betyder at Domaine Pousse d'Or idag disponerer over 18 ha. fordelt på en perlerække af prestigefyldte parceller med premier og grand crus status fra Morey-Saint-Denis og Chambolle-Musigny i nord, over Corton, Pommard og Volnay, og ned til Puligny-Montrachet og Santenay mod syd.

Tilsammen resulterer det i omkring 90.000 årlige flasker fordelt på 16 forskellige labels, der enten er økologisk certificerede eller som det hedder "skabt med så stor respekt for jorden og de næste gennerationer" at det ikke betyder noget at certificeringen af de enkelte parceller blev umuliggjort på grund af den specielle ejemdomsfordeling i Bourgogne.