Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
{{loginError}}
Bliv medlem af Klub Løgismose Vin & Mad
Fri fragt til pakkeshop ved køb af vin eller spiritus
Klub Løgismose-magasinet tilsendt – elektronisk og som tryksag
Særlige medlemspriser på vin, spiritus, delikatesser og grej i magasinet
Invitation, rabatter og meget mere
Betaling som gæst
Fortsæt til betaling. Vælg denne hvis du gerne vil:
Handle uden at logge ind
Du kan oprette dig som bruger i næste trin og få en konto
winedoctor by Chris Kissack91winedoctor by Chris Kissack
Wine Enthusiast90Wine Enthusiast
Roger Voss - December 2020
Beskrivelse
Producent
Oprindelse
Beskrivelse
Annick Tinel er klar i spyttet, når hun hævder at “I am driven by the desire to preserve the typicity of my wines, reflective of their origins, and their terroirs”, og efterhånden har hun så mange årgange på bogen, at hendes vine taler for sig selv.
Det er genkendelse og bekræftelse, der rammer ens sanser, når man smager hendes portefølje af vellavede hvidvine, og denne, der er Annick ’s fineste Pouilly-Fumé uden fad, er ganske enkelt en nydelig ambassadør for appellationen.
Druerne kommer fra et lille højdepunkt der hedder Arrêt-Buffatte, og når man står på toppen af det geologiske amfiteater, tror man på Annick, når hun fortæller, at det var her de rejsende stoppede for at spise eller hvile inden de fortsatte ad den gamle romerske vej mod enten Paris eller Clermont-Ferrand. De omkring 45 år gamle vinstokkene står med den mest betagende udsigt ned over Loire floden.
Druerne afstilkes forud for presningen og mosten gærer herefter i rustfri ståltanke hvorefter den unge vin modner sammen sted sammen med gærresterne i 10 måneder frem mod en let filtrering og aftapningen på flaske.
En dejlig vin med en mildt blomstrende duft af stikkelsbær og honningmelon, der får lidt kant fra en snert af passionsfrugt og nyslået græs. Fyldig for typen, men stadig sprød og med citrus, lime, asparges, hyldeblomst og gul blomme samt en let kalket tone i baggrunden. Vedvarende og forfriskende.
Prøv den til røget laks med peberrod, dild og avocado eller lette retter med hvid fisk, dampet spinat og brøndkarsesauce.
Læs mere
Årgang
2019
Land
Frankrig
Region
Loire
Distrikt
Pouilly-Fumé
Producent
Domaine Tinel Blondelet
Vinmager
Annick Tinel
Druer
Sauvignon Blanc (100 %)
Nettoindhold
0,75
l
Lukkeanordning
Naturkork
Antal flasker produceret
25000
Produktionsform
HVE (Haute Valeur Environnementale)
Alkoholprocent
13,0 %
Restsukker
0,5 g/l
Syreindhold
4,0 g/l
Svovlindhold
50 mg/l
Indeholder sulfitter
Ja
Lagring
10 måneder sur Lie i rustfrit stål.
Forventet holdbarhed
3-4 år fra høståret. Længere hvis man holder af et lidt mildere mere cremet udtryk.
Varenr.:
212254
Producent
Domaine Tinel-Blondelet ligger et stenkast fra Loire floden lige udenfor den lille by Pouilly-sur-Loire få hundrede meter fra den gamle stål bro der forbinder distrikterne Pouilly-Fumé og Sancerre. Familien begyndte at dyrke druer tilbage i midten af 1600-tallet, og de er således en af de franske familier, der i flest generationer uafbrudt har haft vin avl som levevej.
I de første 300 år var druerne bare en af mange afgrøder, men efter den anden verdenskrig valgte den 11. generation i familien, Camille og Ferdinand Blondelet, at satse stort. De gik i banken og lånte penge. Nye bygninger blev opført ved siden af familiens gamle bolig på Rue René Couard og i det gamle kælderlokale indrettede man en udskænkning hvor de lokale og hvem der ellers kom forbi kunne stoppe op og få smag for sagerne. Det var en nyskabelse i 1950'erne og da vinene allerede dengang var gode og Camille og Ferdinand var et charmerende værtspar fik Domaine Tinel-Blondelet tidligt succes.
Annick Tinel-Blondelet fulgte i sine forældres fodspor i 1983 efter at hun havde afsluttet sine studier i vin avl og ønologi i Beaune, og med mere end 30 årgange på samvittigheden har hun fundet ind til en helt særlig delikat balance, som beundres af mange herunder også de franske og internationale kritikere, som år efter år vurderer vinene højt.
Annick har erkendt at 100% økologi ikke er en seriøs mulighed så tæt på Loire floden. I stedet er Domaine Tinel-Blondelet
i 2014 blevet certificeret efter det franske landbrugsministeriums HVE-standart (Haute Valeur Environnementale), der fastsætter rammer for sprøjtning og gødning for at beskytte og udvikle biodiversiteten.
Domaine Tinel-Blondelet disponerer i dag over 15 ha. i Pouilly Fumé, Sancerre og Pouilly sur Loire fordelt på 21 forskellige parceller og producerer ca. 90.000 flasker fordelt på 7 forskellige vine.
Læs mere
Oprindelse
Region
Loire er opkaldt efter floden Loire i det nordlige Frankrig, som med sine ca 1000 km er landets længste. Vinområderne ligger som perler på en snor fra Muscadet i den vestligste del ved udløbet i Atlanterhavet til Sancerre og Pouilly Fumé dybt inde i det centrale Frankrig.
Loire dalen kaldes også Frankrigs have, og anses af mange for at være et decideret frugtparadis. Sauvignon Blanc trives godt i den indre del, hvor der fremstilles tørre hvidvine, men den centrale del er mere præget af Chenin Blanc. Variationen i vintyper er større for denne drue, og der fremstilles både stille og mousserende vine i varierende sødmegrader, samt ædelsøde vine. Rødvine laves hovedsageligt af Cabernet Franc men også Pinot Noir samt en håndfuld lokale sorter.
Distrikt
Pouilly-Fumé ligger i den indre del af Loire dalen i det nordlige Frankrig og er sammen med nabo appellationen Sancerre blandt Loire dalens mest kendte og eftertragtede appellationer. Modsat Sancerre produceres der kun hvidvin i Pouilly-Fumé og eneste tilladte druesort er Sauvignon Blanc. Appellationen dækker ca 1200 ha, og jordbunden består gennemgående af mergel, kalksten og flint. Pouilly-Fumé er sædvanligvis lidt fyldigere end Sancerre og potentielt blandt verdens fineste udgaver af druesorten Sauvignon Blanc.