"It would be so nice to sit here like professors’, he added, ‘and tell you what the best viticultural and vinification methods are, but we are not sure. We are searching for the optimal solution, we are in constant change, evolving our methods. It is not a very good marketing story! But we don’t know the answers yet. We have a very big challenge: we try to make the best Kadarka in the world. It is not a question of one or two years; we have to do it in 10 years or 20 years." - Zoltán Heimann
Familien Heimann kommer oprindeligt fra Tyskland, men har i flere generationer produceret vin i Ungarn. Men det var i det små og til lokalt konsum. Efter Jerntæppets fald og ovenpå afslutningen af kommunistisk styre i Ungarn i 1989 var Zoltan Heimann Sr. blandt de første, som begyndte at købe vinmarker og i de seneste 15-20 år har hans hustru Agnes Heimann produceret en stribe kraftige vellavede vine primært på internationale druesorter, som har nydt og stadig nyder stor anerkendelse nationalt. Zoltan Heimann var imidlertid også stærkt optaget af druerne Kadarka og Kekfrankos, som i højere grad repræsenterer det oprindelige Szekszard og ved siden af de internationale druesorter som var familiens bread and butter har han sammen med sin søn Zoli etableret en lille planteskole med flere end 50 kloner af de 2 druesorter hentet fra op til 100 år gamle vinstokke rundt omkring i Ungarn, Østrig og Tyskland.
Dette arbejde har ledt frem til 6-8 kloner som far og søn i særlig grad tror på kan eksponere det særlige terroir på denne del af den Pannoniske Slette og det ledte, efter at Zoli Heimann havde skrevet speciale om druerne på landsbrugskolen i Geisenheim, til etableringen af Heimann & Fiai (Heimann & sønner). Et nyt selvstændigt projekt som udelukkende fokuserer på de to historiske druer og ambitionerne fejler ikke noget. Det handler om at producere de bedste og mest originale Kadarka og Kekfrankos vine i Ungarn, og Zoltan Heimann er fortrøstningsfuld selvom han er klar over, at så høje mål ikke indfries på et år eller to: "Vi har arbejdet med vin i vores familien i 11 generationer og vi er allerede godt i gang. Vi har ikke travlt og det er en smukt tanke at jeg vil kunne nyde mit otium sammen med nogle vine, som vil blive forfinet og raffineret for hver ny årgang."
Her den meget overbevisende Szekszard Kadarka fra 2 små parceller som begge er på vej mod økologisk certificering på den vestvendte Porkoláb-Völgy, der er en af de mange små parallellede dale som tilsammen udgør Szekszárd-distriktet. Der er tale om frugt fra 3 forskellige kloner (P123, P115, P131) plukket fra 8-20 år gamle vinstokke i perioden 24. august til 9. september, og da klaserne med Kadarka modner ujævnt på de enkelte vinstokke har høstarbejderne været op og ned gennem rækkerne hele 3 gange især for at plukke på det optimale tidspunkt. Herefter følger spontangæring med omkring 30% hele drueklaser uden fremmede gærstammer af de enkelte partier i en kombination af små plastiktanke og rustfri ståltanke og derpå fulgte 8 måneders uberørt modning i amfora inden den endelige cuvée blev sammenstukket og tappet på flaske uden klaring efter mild filtrering og behersket "forsikring" med svovl.
Resultatet er mere end imponerende og en reel øjenåbner for enhver der holder af tysk Spätburgunder, Pinot Noir fra Côte de Beaune og måske u forcerede Gamay vine fra de fornemste kommuner i Beaujolais. Vidunderlige røde bær, især jordbær, hindbær, tyttebær og gojibær og med en kraft og et bundtræk som man ikke forventer, når man nyder den transparante farve. Der er tørret rose, myntepastil og hvid peber, men først og fremmest er den sirlig som den fineste blonde, luftig og nærmest æterisk fornemt ført frem at runde, blide tanniner. Nærmest tørstslukkende.
Dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og bortset fra det tilsatte svovl nærmer vi os naturvins familien. Hos Løgismose betyder det, at vi ligesom mange andre taler om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere dette grafisk:

Forvent diskrete naturvins-karakteristika