Pont de Gassac Rouge er en af de første vine i en serie af vine, som er frugten af et samarbejde mellem dedikerede vinbønder og det professionelle team, der også står bag vinen Mas de Daumas Gassac, der var den første franske rødvin, der punkterede myten om, at fremragende Cabernet Sauvignon kun kunne komme fra Bordeaux.
Brandet Pont de Gassac blev skabt af Mas de Daumas Gassac grundlægger Aimé Guibert som et modtræk mod daværende EU-forordninger, som begavede vinbønderne med tilskud, hvis de rev deres vinstokke op, og siden den allerførste vin i serien umiddelbart fik succes, og blandt andet blev kåret som verdens bedste vin til prisen i London i 1993 er det gået slag i slag.
Aimé Guibert fik vind i sejlene og efterhånden som flere og flere vinbønder valgte at takke ja til at blive en del af projektet begyndte både kvantiteterne og antallet af vine at vokse, hvilket ledte frem til, at produktionen blev flyttet til Cave de l’Ormarine's moderne vineri i den lille landsby Pinet. Pont de Gassac Rouge er således – trods de grafiske ligheder på etiketterne – ikke 2. vinen til Mas de Daumas Gassac, men derimod en selvstændig vin, som "blot" nyder godt af familien Guiberts spirit.
Der er der tale om frugt fra forskellige vinbønder, der kultiverer deres vinstokke på det unikke amfiteater-lignende terroir oppe bag landsbyen Villeveyrac ikke så langt fra Thau-lagunen og Middelhavet, og der er tale om vinbønder, som kultiverer deres vinstokke i et terroir som er meget lig det, som begaver os med den efterhånden legendariske Mas de Daumas Gassac.
Høsten er manuel og efter en soignering af klaserne fjernes alle stilke inden druerne knuses ganske let og forvandles til vin i rustfrit stål uden manipulation med fremmede gærstammer. De 4 forskellige druesorter vinificeres hver for sig og den endelige cuvée sammenstikkes først i november hvorefter vinene får op til 10 måneder til at finde sammen i tankene inden den filtreres og tappes på flaske.
En på en gang kraftig og elegant vin som i sin drueblanding skeler mere til de oversøiske, end til de franske traditioner og det slår igennem i profilen som ikke rigtig bringer os til Rhône og slet ikke til Bordeaux selvom Cabernet og Merlot til sammen dominerer. I stedet lidt sin egen på den gode måde med masser af røde bær og friske urter såvel til næsen som i munden. Kraftig, vel nærmest kompleks og trods tanniner, som gerne vil spille med, jovial og velafbalanceret.
Hvis man ikke lige er faldet i med de fad- og restsøde rødvine, er dette en vin som rammer meget bredt. og den er en fornøjelse i det salte køkken hvor den vil komplimentere en lang række serveringer med rødt kød, vildt og de ænder, som vi alt for ofte glemmer de 11 af årets 12 måneder.