Pont de Gassac Blanc er en af de første vine i en serie af vine som er frugten af et samarbejde mellem dedikerede vinbønder og det professionelle team, der også står bag vinen Mas de Daumas Gassac, der var den første franske rødvin, der punkterede myten om, at fremragende Cabernet Sauvignon kun kunne komme fra Bordeaux. Brandet Pont de Gassac blev skabt af Mas de Daumas Gassac grundlægger Aimé Guibert som et modtræk mod daværende EU-forordninger, som begavede vinbønderne med tilskud, hvis de rev deres vinstokke op. Den allerførste vin i serien fik umiddelbart succes og blev blandt andet i 1993 i London kåret som verdens bedste vin til prisen.

Det var medvirkende til at Aimé Guibert fik vind i sejlene og efterhånden som flere og flere vinbønder valgte at takke ja til at blive en del af projektet begyndte både kvantiteterne og antallet af vine at vokse, hvilket ledte frem til, at produktionen blev flyttet til Cave de l’Ormarine's moderne vineri i den lille landsby Pinet. Pont de Gassac Blanc er således (ikke længere) en egentlig 2. vin til hvidvinen fra Mas de Daumas Gassac, men derimod en selvstændig vin, som "blot" nyder godt af familien Guiberts spirit.

Der er der tale om frugt fra forskellige vinbønder, der kultiverer deres vinstokke på det unikke amfiteater-lignende terroir oppe bag landsbyen Villeveyrac ikke så langt fra Thau-lagunen og Middelhavet, og der er tale om vinbønder som alle har sagt ja tak til at lege med nogle af de samme druesorter som den meget nysgerrige Aimé Guibert i sin tid begyndte at eksperimentere med da han skabte den hvide Mas de Daumas Gassac. Der er dog ikke tale om en hel symfoni af druesorter som i modervinen, men derimod en nogenlunde ligelig blanding af Vermentino, Chardonnay, Colombard og Viognier fra vinstokke, der står med aldersspænd på mellem 8 og 30 år.

Høsten er manuel og efter en soignering af klaserne fjernes alle stilke inden druerne ryger i den pneumatiske presse hvorefter mosten køles ned og for Vermentinos og Viogniers vedkommende får lov til at trække sammen med drueskallerne i flere dage. Mosten fra de 4 druesorter forvandles hver for sig til vin i rustfrit stål, hvorefter den endelige cuvée sammenstikkes i november for derpå at modne sur Lie uden malolaktisk forgæring i 5-6 måneder inden den filtreres og tappes på flaske

En meget aromatisk og blomstrende vin med intense noter af både pære, melon og mandarin, der får et fint og også nødvendigt modspil fra en bund af moden citrus og den mineralitet, som også er en del af charmen i den lokale stolthed, hvidvinen Picpoul de Pinet. Fyldig, ganske rigt facetteret og så med en lille næsten tanninsk bitterhed til sidst, som fascinerer.

Et dejligt match til fiske- og skaldyrsretter med fyldige saucer, og en lun sommeraften erstatter den fint de rødvine man ellers ville servere til serveringer med svine- og kalvekød.

Moulin de Gassac er ikke en vingård, men derimod frugten af et samarbejde mellem dedikerede vinbønder, familien Guibert og det professionelle team, der står bag Mas de Daumas Gassac.

Domainet, der i 1980'erne nærmest ud af ingenting, men med uvurderlig hjælp fra den i Bordeaux bosatte professor i geologi Henri Enjalbert (forfatter til referenceværket “The Origin of Quality”), punkterede myten om, at fremragende Cabernet Sauvignon kun kunne komme fra Bordeaux og blev selve ledestjernen for vinbønderne i Languedoc. Med på sidelinjen var i de første år også den legendariske vinmager Emile Peynaud som selvom han havde travlt med revitaliseringen af Château Léoville-Las-Cases og konsulterede Château Margaux, Haut-Brion, La Mission Haut Brion og La Lagune også fandt tid til at iscenesætte Mas de Daumas Gassac. Som han senere udtalte: “I have advised the best properties in France, but there, for the first time, I had the good fortune to be present at the birth of grand cru.”

Historien om tilblivelsen af Moulin de Gassac vinene er en af de mere særegne. I begyndelsen af 1970'erne vedtog EU en række forordningen som gav de forskellige medlemslande mulighed for at modtage betydelige tilskud hvis de til skønnede til braklægning af landbrugsjord som helt eller delvist blev holdt i drift af subsidier. Og i Languedoc førte det at stribevis af vinbønder rev deres vinstokke op, strøg gevinsten og forsvandt ind i serviceerhvervene. 

Aimé Guibert, grundlæggeren af Mas de Daumas Gassac, syntes det var vanvittigt. Godt nok var der en massiv overproduktion af vin, men der var ikke nogen overproduktion af kvalitetsvin. Ud fra devisen om at det jo ikke kun kunne være hans terroir, der kunne levere frugt på "Grand Cru" niveau begyndte han systematisk at besøge de omkring liggende vinbønder for at tilbyde dem et lukrativt alternativ til braklægning såfremt jordbundprøver bekræftede teorien. Aimé Guibert fik tidligt nogle af de toneangivende vinbønder med på ideen og i løbet af et par år udviklede en lidt flyvsk ide sig til et lykkeligt oprør mod statens braklægningsplaner.

Den første vin en Cabernet funderet rød cuvée blev lanceret i 1993, og sammen år blev den fejret som verdens bedste vin til prisen i London. Resten er som man siger historie.  Vinene under Moulin de Gassac paraplyen omfatter efterhånden mere end 20 labels og vinene eksporteres i dag til mere end 70 forskellige lande. Alligevel er der ikke tale om egentlig industriel produktion. Den helt store værktøjskasse med muligheder for manipulation er forblevet udenfor døren og i de senere år er alle de deltagende vinbønder blevet enige om en bæredygtig agenda som har betydet at de alle ved udgangen af 2020 kan flage med det såkaldte Terra Vitis certifikat ligesom flere enten er eller er ved at blive økologisk certificerede.