Vinene fra Pommard beskrives mange steder som de kraftigste og mest tanninholdige syd for Beaune, men overordnet er der tale om en broget affære, hvor det rustikke ofte få has på den subtile finesse. Ikke desto mindre er der 155 ha. fordelt på 24 vinmarker, som har status af 1. Cru, og når man åbner denne vine fra Les Jarollières bliver man mindet om, at det er farligt at generalisere. Patrick Landanger fik tidligt fat i den lange ende og leverede i en årrække en af kommunes mest pålidelige og bedst balancerede vine. Og nu fortsætter Benoit Landanger i faderens fodspor.

Les Jarollières er den sydligste af 1. Cru’erne i Pommard og ligger vis a vis 1 Cru Les Fremieres, som fortsætter ind i Volnay.  Her har Pousse d’Or efterhånden fået samlet 1,44 ha. tilplantet i 1990, omkring 1970 og så juvelen på 0,43 ha. som er tilplantet helt tilbage i 1925. De små parceller ligger midt i en masse konventionelt landbrug, men er blevet passet og plejet efter økologiske og biodynamiske principper i mere end 15 år. Altså ingen sprøjtning med pesticider, ingen ukrudtsmidler og kun organisk gødning i vinmarken. Regelmæssigt pløjning med heste forspand når kalenderen tillader det for at lufte og berige jorden, og endelig er månekalenderen også fremme når høst tidspunktet skal fastlægges.

Druerne håndplukkes og fremme ved vingården sker der en sortering inden alle druer befries for stilkene og køles ned for udblødning i 3-4 dage inden gæringen sættes i gang uden tilsætning af fremmede gærstammer. I de tre uger gæringen varer arbejdes der med "punch Downs" morgen og aften hvorefter vinen modner i 15 måneder på fade (30% nye) uden omstikninger undervejs. Herefter blandes vinen fra de forskellige fade i rustfrit stål og tappes på flaske uden forudgående klaring eller filtrering.

Benoît Landanger funderede over det at være biodynamiker i solrige og generøse årgange; da Allen Meadow var forbi i april 2020 for at smage vinene fra 2018-årgangen, og han sagde blandt andet: "Man skulle tro, det var enkelt i en varm og tør årgang som 2018, men faktisk var det af forskellige grunde overraskende kompliceret. Det sværeste var beslutningen om det optimale øjeblik for at starte høsten. På trods af en hurtig og jævn blomstring var modningen ujævn på mange af vores parceller, så den rækkefølge vi høstede de forskellige parceller var ikke den samme, som normalt. Vi valgte til sidst at begynde allerede den 27. august, og vi plukkede meget sund og moden frugt med et godt potentielt alkohol indhold i gavmilde mængder. Faktisk de samme som dem, vi oplevede i 2017. Jeg valgte også at vinificere meget blødt af frygt for at udtrække for meget tannin og dermed ende med vine ude af balance. Jeg tror, vi fik truffet flest rigtige beslutninger, men jeg indrømmer at der var en masse små detaljer, som stressede mig under vejs."

Domaine Pousse d'Or udenfor Volnay er en af de mest iøjnefaldende vingårde i Côtes de Beaune. Domainet blev etableret i sin nuværende form tilbage i 1964, da 2 domainer blev slået sammen og vinene fra de dengang 13 ha. blev ført frem til verdensberømmelse af Gérard Potel, der både var gourment, vinkender og en af efterkrigstidens største vinmagere i Bourgogene.

Undervejs fatter forretningsmanden Patrick Landanger interesse for Gérard Potel's projekt, og han køber sig ind på ejendommen for en del af den formue han havde tjent på produktion af ​​kirurgiske og ortopædiske instrumenter. Oprindeligt var det Patrick Landanger's at investere i Midi, men da Gérard Potel døde i 1997 og hele domainet kom til salg slog han til, og Patrick Landanger måtte erkende at han ikke længere blot var en passiv invester, men en Propriétaire Récoltant.

Det førte til væsentlige tilføjelser til porteføljen; i Corton og Puligny-Montrachet og senere et større opkøb i Chambolle-Musigny som betyder at Domaine Pousse d'Or idag disponerer over 18 ha. fordelt på en perlerække af prestigefyldte parceller med premier og grand crus status fra Morey-Saint-Denis og Chambolle-Musigny i nord, over Corton, Pommard og Volnay, og ned til Puligny-Montrachet og Santenay mod syd.

Tilsammen resulterer det i omkring 90.000 årlige flasker fordelt på 16 forskellige labels, der enten er økologisk certificerede eller som det hedder "skabt med så stor respekt for jorden og de næste gennerationer" at det ikke betyder noget at certificeringen af de enkelte parceller blev umuliggjort på grund af den specielle ejemdomsfordeling i Bourgogne.