Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring
Andre spændende produkter
Weingut Würtzberg Weingut Würtzberg, Würtzberg, 54455 Serrig, Tyskland
Indtast din e-mail og vi sender dig et link, som du kan bruge til at ændre din adgangskode. Bemærk at linket kun er gældende i 3 timer.
Nulstillingslink er afsendt
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Fortsæt til betaling. Vælg denne hvis du gerne vil:
Beskrivelse
Producent
Oprindelse
Der var mange, der rystede på hovedet da Bert Simon - den forrige vinbonde på det 6,5 ha. store Herrenberg, som spejler sig direkte ned i Saar-floden - valgte at plante Pinot Noir på den stejle næsten frygtindgydende skråning tilbage i 1980'erne. Det var før Pinot Noir blev en del af den nye stolte tyske selvforståelse og få troede på, at Bert Simon kunne lykkes med Bourgognes stolte blå drue, men Bert Simon var i sine velmagtsdage, og han insisterede på, at hvis Riesling kunne lykkes i Saar-flodens spejl, så kunne Pinot Noir også.
Han fik ret. Ikke lige med det samme, men efterhånden som vinstokkene fik lidt alder, og omkring årtusindeskiftet var han sammen med den navnkundige Erich Weber (eller “Winzer Weber”, som han yndede at kalde sig) en af Pinot-pionererne ikke bare i Saar, men i hele Tyskland. Desværre mistede Bert Simon gnisten, da det stod klart, at ingen af hans børn stod på spring til at videreføre livsværket, og da han i foråret 2006 valgte at sælge til Dr. Jochen Siemens, var både parcellerne med Pinot Noir og de fade, der skulle forædle vinen i en forfatning, som savnede kærlighed.
Jochen Siemens, der i en årrække havde skrevet for det toneangivende tyske magasin "Alles Uber Wein", havde personligt fulgt hvorledes tysk Pinot Noir i stadig højere grad formåede at forundre og overraske og allerede op til sin første høst investerede han i nye østrigske og tyske fade, som skulle medvirke til, at Pinot Noir-vinen fra Herrenberg kom tilbage på alles læber.
Her er der tale om Jochen Siemens og hans vinmager Franz Lenz’ 9. og næstsidste udgave af vinen, idet heller ikke Jochen Siemens helt havde styr på næste generation, og derfor i 2016 så sig nødsaget til at sælge til ægteparret Dorothee Heimes og Ludger Neuwinger-Heimes, hvis yngste søn Felix var ved at uddanne sig til ønolog.
2014-årgangen var overordnet både for kold og alt for våd langs med Mosel og Saar og kun takket være mange, mange ekstra timer på de stejle skråninger og en omhyggelig soignering af klaserne inden stilkene blev fjernet og druerne blev knust lykkedes at fylde et par små tanke med lovende frugt.
Vinen er herefter gæret i rustfrit stål uden fremmede gærstammer og modnet 12 måneder i små allerede brugte tyske, østrigske og franske fade frem mod aftapning på flaske uden forudgående filtrering i januar 2016. Vinen fulgte med, da familien Heimes købte vingården og den har været opbevaret under optimale forhold indtil Løgismose fik lov til at købe de sidste paller i november 2019.
Der er tale om en fuldt udviklet drikkemoden slank Pinot Noir, som bliver løftet frem af en stringent frugtsyre. Fin aroma og tydelig druekarakter og dertil lag af sødmefulde røde bær og mere sødme fra opholdet i fadene. Patina med tilhørende svampe og duftende skovbund fra de 3 år i flasken, som til sidst leder frem til en tør næsten læskende finale.
Hvis du er tilhænger af ung Pinot saft, er dette ikke vinen for dig, og de noget ældre Riesling-vine, som vi også tilbyder fra Dr. Siemens, kommer med en helt anden gnist. Alligevel kryber dette Saarblick langsomt ind under huden og i det salte køkken er mulighederne for at spille op til vinens lette subtile aromaer mange.
Årgang | 2014 |
Land | Tyskland |
Region | Mosel |
Distrikt | Scharzberg |
Producent | Weingut Dr. Siemens |
Vinmager | Franz Lenz |
Druer | Pinot Noir (100 %) |
Nettoindhold | 0,75 l |
Lukkeanordning | Naturkork |
Produktionsform | Konventionel |
Alkoholprocent | 12,5 % |
Restsukker | 1,9 g/l |
Syreindhold | 5,0 g/l |
Svovlindhold | 86 mg/l |
Fadlagret | Ja |
Lagring | 12 måneder på brugte tyske, østrigske og franske fade. |
Forventet holdbarhed | 4-6 år fra høståret. |
Serveringstemperatur | 15 - 17 °C |
Varenr.: | 215444 |
Dr. Siemens - eller rettere Jochen Siemens - var en progressiv journalist som aldrig helt fandt den platform hvorfra han kunne få lov til at udtrykke sig frit, Derfor kastede han sig over vinstoffet som ikke på sammen måde var omgærdet af politiske hensyn og intriger, op gennem 90'erne blev han en af, hvis ikke den mest respekterede og indflydelsesrige vinskribent i Tyskland.
Mødet med die Deutsche Winzer fascinerede og inspirerede Jochen og langsomt spirede lysten til at komme over på den anden side frem. Lysten til selv at blive vinbonde. Så fra omkring årtusindeskiftet handlede de mange besøg hos tyske vinbønder ikke kun om at formidle den bølge af optimisme og begejstring som havde ramt den tyske vinindustri. Jochen kiggede også efter en sprække. Var der et sted, som måske engang kunne blive hans?
Chancen bød sig, da Jochen erfarede, at Weingut Bert Simon ved Saar efter 35 år var ved at brænde ned. Han havde ellers nyt både anmeldernes og det britiske kongehus anerkendelse for især hans søde vine, men nu manglede der både en next generation, som ville føre livsværket videre, og kapital til at vedligeholde de stejle marker "Im Allein Besitz" og den gamle vinkælder fra 1904.
Jochen fik sin første høst i 2006, og sammen med vinmageren Franz Lenz brugte han de efterfølgende 10 år på at forfølge sin drøm. Desværre var der heller ikke her nogen børn eller børnebørn, som stod på spring, og da han samtidigt på bagkanten af finanskrisen måtte erkende, at det - på trods af rosenende anmeldelser i alle de tyske vinguider - heller ikke var helt nemt at sælge vinene, besluttede han i 2016 at sælge sit livsværk.
Køber blev det velhavende ægtepar Dorothee Heimes og Ludger Neuwinger-Heimes, som var blevet gift i Saarburg og blandt andet havde nydt en af de søde vine fra Bert Simon ved deres bryllupsfest. De overtog alt inklusive vinmageren, den polske familie, som passede de stejle skråninger og flere end 100.000 usolgte flasker, men navnet kunne de ikke få med, så Weingut Dr. Simens føres nu videre som Weingut Würtzberg.
Et par år før eventyret sluttede, blev Jochen Siemens spurgt ind til, hvorledes han synes det gik. Han svarerede blandt andet: "Det går egentlig godt. Jeg er stadig i live, jeg er stadig i godt humør, min familie nyder det og jeg har det sjovt. Hvad mere kan man ønske sig? Det jeg har lært ved at kaste mig ud i dette er - det gentager jeg gerne hvert eneste år, at vi arbejder i naturen, og selvom vi kan kontrollere så mange ting, så kan vi ikke kontrollere vejret. Det gør mig meget ydmyg for jeg ser, føler og erfarer, at vi er i vid udstrækning er afhængige af noget, som vi ikke har nogen som helst indflydelse på. Det var nyt for mig, og det er det sådan set stadigvæk." -Jochen Siemens, juli 2012
Jochen Siemens besøger hyppigt familien Heimes hvor han svarer på opklarende spørgsmål omkring de gamle installationer og naturligvis har fri adgang til de vine, der er tilbage fra hans år på Herrenberg og Würtzberg. Alle årgangene fra 2006 til 2015 er repræsenteret, og de var i efteråret 2019 ikke overraskende alle i imponerende fin form!
Mosel er en af Tysklands nordligste vinregioner. Den centrerer sig om floderne Mosel, Saar og Ruwer og er landets tredje største vinregion ift volumen af vin produceret. Det kølige kontinentale klima gør det svært at modne druer, og de bedste marker er placeret på skråninger ned mod floderne. Jordbunden er her endvidere rig på skiffer, som oplagrer varme om dagen og afgiver det om dagen. Hoveddruen er ubetinget Riesling, men der er også store beplantninger af Müller-Thürgau. Producenterne i Mosel har i mange år været flittige til at anvende prädikatssystemet i den tyske vinlov, og stort set alle vinene har historisk været balanceret af restsødme. I dag ses i stigende grad tørre vine, hvilket sædvanligvis er angivet med ordet "trocken" på etiketten.
Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring