Eschbach-Dornstetter er ikke et egentligt vinhus, men derimod et handelshus, der blev registreret hos myndighederne tilbage i 1962 med henblik på engrossalg af drikkevarer eller som det hedder på fransk "Commerce de gros de boissons". Huset blev tilknyttet det historiske Léon Beyer i Eugisheim, da Léon Beyer II i 1967 giftede sig ind i Eschbach-familien, og siden er Eschbach-Dornstetter blevet kendt som det brand som Léon Beyer benyttede til vine produceret på druer købt hos mindre betroede vinbønder.

Kvaliteten og det tørre gastronomiske udtryk ligger meget tæt op ad Les Classiques serien. som i 1970'erne løftede Léon Beyer helt frem i forreste række samtidig med at la nouvelle cuisine francaise forandrede gastronomien for altid. Så hvis du vil fornemme stilen i vinene fra det gamle traditionsrige vinhus er Eschbach-Dornstetter et fornuftigt sted at starte.

Høsten hos de forskellige vinbønder er manuel og druerne ankommer til de mange gange udvidede og moderniserede bygninger i Eugisheim hvor alle stilkene fjernes inden druerne presses. Herefter får mosten lov til at bundfælde forud for gæringen uden fremmede gærstammer i betontanke og gamle træfade. Den endelige cuvée sammenstikkes i det tidlige forår og modner videre i op til 12 måneder inden den filtreres og tappes på flaske.

En krydret og autentisk Pinot Gris uden knæfald for den omsiggribende restsødme, og dermed en vin som definerer såvel regionen som druen med imponerende akkuratesse og med en friskhed, som ikke er hverdagskost for druen. Slet ikke i Alsace. Bare autentisk og nærmest umulige at spytte ud.

Herlig som aperitif, men også til et væld af retter lige fra fyldige salater, Alsace berømte salte tærter, coq au Riesling, boller i karry, spaghetti carbonara, tarteletter med høns i asparges. Fortsæt selv remsen, eller check Léon Beyers hjemmeside hvor der findes skemaer hvor de berømte egnsretter og specialiteter fra Alsace matches med de forskellige druesorter.

Eschbach-Dornstetter er ikke et egentligt vinhus, men derimod et handelshus med hovedsæde i Ingerheim, der blev registreret hos myndighederne tilbage i 1962 med henblik på engrossalg af drikkevarer eller som det hedder på fransk "Commerce de gros de boissons". Huset blev knyttet til Léon Beyer i Eugisheim da Léon Beyer II i 1967 giftede sig ind i Eschbach-familien og i en årrække producerede Beyer på købt frugt en serie af vine, der blev markedsført af Eschbach-Dornstetter.

Dette arrangement ophørte imidlertid i begyndelsen af 1970'erne, da La Nouvelle Cuisine for alvor slog igennem og de altid tørre vine fra Léon Beyer blev nogle af de mest populære på de 3-stjernede Michelin restauranter og mange, mange andre restauranter først i Frankrig og senere i hele verden. For at kunne efterkomme efterspørgslen blev de købte druer nu anvendt i Beyer-vinene og Eschbach-Dornstetter forsvandt ud af markedet.

Siden har tiderne ændret sig. I dag er der restauranter, som ikke ønsker at tilbyde vine fra Léon Beyer som alle de andre, ligesom der på visse markeder er importører, som ikke ønsker at tilbyde de samme vine til de deres forskellige kundesegmenter og derfor er Eschbach-Dornstetter kommet tilbage på banen, som en serie af vine, der komplimenterer Les Classiques, der stadig er krumtappen hos Léon Beyer.

Vinene er produceret ud fra det samme dogme om at de skal være gastronomiske. Det vil sige tørre, relativt slanke og befordrende frem for sødladne og mættende, og i praksis kommer druerne fra de samme kilder som leverer frugt til Les Classiques ligesom vinen produceres i de samme moderniserede bygninger i Eugisheim som de øvrige vine fra Léon Beyer.