Bosco dei Cirmioli har nu også lanceret en økologisk linje som blandt andet omfatter en Prosecco og en Pinot Grigio, som du nu finder i Løgismoses sortiment side om side med den storsælgende Spumanti Brut.
Forud ligger næsten 6 års forberedelse, hvor en voksende flok af udvalgte vinbønder er blevet en del af en ny bæredygtig model hvor de får en lidt højere indvejningspris for deres druer forudsat de følger Bosco dei Cirmioli proaktive program for produktion af kvalitetsfrugt uden pesticider og kemikalier.
Frugten veksles efterfølgende til vin uden fremmede gærstammer og uden alle de justeringer, som mange masseproducerede vine ellers udsættes for, og resultatet er nogle vine, som respekterer både økosystemet og folkesundheden samtidig med, at de fortæller historien om deres terroir på en afdæmpet og fin måde.
Pinot Grigio er efterhånden lige så meget et brand som navnet på en drue og der er efterhånden 10.000 vis af vine i omløb som spænder meget vidt både med hensyn til stil og kvalitet. Her er vi i den lette, milde men stadig forfriskende afdeling. Bare blidt blomstrende, frugtagtig, ren og i fin balance. Mange gange behøver man såmænd ikke meget mere!
En dejlig aperitif og en god allrounder til charcuteri, lette serveringer hvid fisk og rene grønsagsretter.