Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Grej & Gaver
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingenKontaktJob hos Løgismose
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 10.174,50
Pensées de Lafleur
- 6 stk. 10.174,50
1.995,-
2.660,- pr. l.
6 stk.
10.174,50
1.695,75 pr stk.
Spar 1.795,50
Anbefalinger
Vinous by Antonio Galloni
93
Antonio Galloni - Marts 2021
Decanter Magazine
93
Jane Anson - November 2020
Robert Parker - The Wine Advocate
93
Lisa Perrotti-Brown - Marts 2021
James Suckling
96
Marts 2021
Beskrivelse
Pensées de Lafleur er i sin ungdom altid mere blomstrende end sin ikoniske storesøster Château Lafleur, der godt kan lægge fra land i en lidt tilbagelænet stil, og her i den superlative 2018-årgang rammer Baptiste og Julie Guinaudeau og deres unge talentfulde vinmager Omri Ram et udtryk og et niveau, som overlegent demonstrerer, at den unge 6. generation sagtens kan deale med, at Jacques og Sylvie Guinaudeau nu koncentrerer sig om Château Grand-Village.
Pensées de Lafleur debuterede i 1987 hvor Jacques Guinaudeau ikke syntes Lafleur skulle lægge navn til den nærmest mislykkede høst og de efterfølgende år etablerede Pensées sig med 4.000-6.000 årlige flasker som den meget skattede 2. vin til Lafleur. Det ændrede sig i begyndelsen af det nye årtusinde hvor Jacques Guinaudeau efter grundige jordbundsanalyser fandt på at ekskludere frugten fra 0,7 ha. fra Lafleur og de sidste 13 år har Pensées de Lafleur på samme måde som Les Forts de Latour fra Latour og Clos du Marquis fra Léoville-Las-Cases været en selvstændig vin, som ikke blander frugt med Le Grand Vin.
54% Cabernet Franc og 46% Merlot. 100% afstilket og forvandlet til vin i små temperaturstyrede ståltanke og derpå modnet 15 måneder på nye fade (25%) og fade, der har været brugt en enkelt gang på Château Grand Village. (hvor man i en parentes bemærket mistede 75% af høsten til frosten). Der er foretaget en klaring med friske æggehvider i sommeren 2019 hvorefter den endelig er sammenstukket og tappet på flaske uden filtrering i april 2020.
Nok engang sofistikerede smukke noter af sorte kirsebær, søde jordbær, små smattede hindbær og violer, der danser sværmerisk tete a tete med mørk chokolade og lakrids. Fyldig, men på ingen måde overgjort. Bare aromatisk elegance løftet op mod det sublime af silkeagtige tanniner og en underliggende strøm af salt mineralitet.
Producent
Château Lafleur, eller måske rettere bare Lafleur da der vel egentlig blot er tale om en præsentabel stenbygning fra forrige århundrede, ligger omgivet af La Fleur Petrus, Petrus, Vieux-Chateau-Certan og Hosanna midt på den centrale del af det berømte Pomerol-plateau.
I næsten 100 år en lille hemmelighed forbeholdt private connaisseurs som handlede pr. postordre og så et par importører i Bruxelles og London, og vinen var et godt køb. Ikke billig, men i en lang årrække prissat som gennemsnittet i det 5. lag i 1855 klassifikationen.
Så svingede en ung Robert Parker forbi i 1975 og forelskede sig i vinen og det ydmyge approach omkring den. Lige siden har Parker, først i sine bøger, i The Wine Advocate og senere på de digitale platforme, sværmet for Château Lafleur, som han har kaldt “one of the most distinctive, most exotic, and greatest wines – not only in Pomerol, but in the world.”
Set i bakspejlet er det bemærkelsesværdig, at Parkers karriere og Lafleurs rejse mod verdensberømmelse ligner et parløb, men ikke desto mindre blev Lafleur op gennem 1980'erne og 1990'erne en af verdens mest efterspurgte vine, og da der kun var - og stadig kun er - 4,58 ha. at gøre godt med eksploderede priserne. Château Lafleur har således de sidste 25 år med en prissætning på eller over 1. Cru konstant været en af de dyreste vine i Bordeaux kun overgået af Petrus og Le Pin.
Historien starter i 1872 da Henri Greloud, den daværende ejer af Château Le Gay, købte det stykke jord i Petrus baghave, som efterfølgende blev til Château Lafleur, og derfor hyldes på Lafleurs etiketter. Vinens kvaliteter blev tidligt kendt, og der findes dokumentation for, at Lafleur allerede i 1893 blev rangeret som nummer 3 i Pomerol kun overgået af Vieux Chateau Certan and Petrus.
Henri Greloud bliver i 1900 efterfulgt af sin søn Charles Greloud, som for sin part i 1915 bliver efterfulgt af sin svigersøn André Robin. André fik 2 døtre Therese og Marie som tog over i 1946 og med en nærmest asketisk tilgang til det gode liv (det fortælles at den længste rejse de var ude på var en togrejse fra Libourne ind til Bordeaux) førte de Lafleur videre frem til 1980'erne. Her sørgede Marie Robin - den længst levende af søstrene - for, at det unge par Jacques og Sylvie Guinaudeau blev indsat som bestyrere med forkøbsret den dag hun gik bort.
Jacques og Sylvie Guinaudeau påbegyndte en nænsom restaurering af vinmarken hvor end ikke døde vinstokke var blevet erstattet i de sidste 20 år af de to søstres regime. De fastholdt, at Merlot og Cabernet Franc fortsat skulle dele de 4,58 ha. og forblev i det hele taget tro mod Château Lafleurs fundament, for som Jacques Guinaudeau senere har fortalt "vi havde ikke råd til andet".
Marie Robin døde i 2001 og her valgte Jacques og Sylvie at give slip på deres anparter i Château Le Gay for at få råd til at købe de 5 familiemedlemmer, der havde aktier i Lafleur, ud. Og da Jacques Guinaudeau er Charles Greloud ‘s tipoldebarn, er Château Lafleur - om end ikke i lige linje så alligevel som noget ganske enestående - forblevet i samme families eje i mere end 150 år.
I dag har Jacques og Sylvie (næsten) givet stafetten videre til deres søn Baptiste og svigerdatter Julie, og selvom historiebøgerne og stort anlagte vertikalsmagninger vidner om, at der blev skabt fantastiske vine tilbage i tiden, er de fleste eksperter enige om, at Château Lafleur aldrig har leveret på et så højt niveau, som nu. Således kan vinene fra årgangene 2016, 2015, 2014, 2012, 2010, 2009, 2008, 2006, 2005, 2004, 2001 og 2000 alle kategoriseres som fremragende!
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.Distrikt
Pomerol ligger på højre bred af Dordognefloden i Libournais. Appellationen dækker ca 800 ha relativt uniformt og fladt land. Den sydvestlige del er en smule mere sandholdig end den østlige del, som er rig på ler. Længst mod øst grænsede til St. Emilion findes en særlig jernholdig ler, "Crasse de fer", og netop i dette område findes tre af appellationens højst estimerede slotte, Petrus, Lafleur og Le Pin. Merlot er den dominerende druesort, og hvis der indgår andre druer er det som regel Cabernet Franc eller i endnu mindre grad Cabernet Sauvignon. Vinene er kendt for både at være charmerende og imødekommende som unge men også, særligt fra de bedre producenter, at kunne udvikle over mange år i flasken. Pomerol har ingen officiel klassifikation af appellationens producenter og dækker udelukkende rødvin.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter