Spændende smagekasse med 6 forskellige vine fra Weingut Paulinshof i Mosel, som for snart 20 år siden var med til at åbne vores øjne for de tørre og knap så tørre tyske Riesling-vines herligheder. De såkaldte Trocken og Feinherb vine. Kassen indeholder 4 vine som i tidligere årgange har været yderst populære hos Løgismose. En enkelt fra 2016-årgangen for lige at vise, at vinene er yderst holdbare selvom de ikke koster alverden og så nyheden "Klang der Tiefe".
Kassen indeholder:
- Riesling Trocken Urstück 2018
- Riesling Kabinett Trocken Von der Ley 2016
- Riesling Kabinett Trocken Brauneberger Juffer 2019
- Riesling Spätlese Trocken Klang der Tiefe 2018 NYHED
- Riesling Feinherb Vom Roten Schiefer 2019
- Riesling Feinherb Figaro 2018
FALSTAFF WEINGUIDE DEUTSCHLAND 2020:
"Weingut Paulinshof bekræfter sit ry som et insidertip: Oliver Jüngling og hans kone Carina udnytter deres vinmarkers gunstige eksponering på Brauneberg til at begave os med fyldige, tørre vine, der som altid har en god spænding. Og deres Feinherb og Spätlese fra bl.a. Trittenheimer Apotheke er ypperlige ambassadører for vinene i den halvtørre genre, der ofte hævdes "hverken at være til fugl eller til fisk". Enhver, der prøver at lade Paulinshof’s udvikle sig i tre eller fire år for derefter at nyde dem, når de ankommer til deres lidt mere tørre udtryk, vil finde ud af, at sådanne fordomme er helt forkerte."
Riesling Trocken Urstück 2018
Alkohol: 12,5% - Sukker: 9g - Syre: 8g
Trophy-Sieger - GENUSS Magazin, februar 2020
9 gram sukker kan måske lyde sødt, men sådan er det slet ikke. Sukkeret balancerer blot den tårnhøje syre, og udtrykket er pikant krydret, harmonisk og overvejende tørt. Og så glemte vi lige duften, som er frisk og domineret af ananas, snart modne æbler og forfriskende citrus.
Riesling Kabinett Trocken Von der Ley 2016
Alkohol: 12% - Sukker: 9,3g - Syre: 8g
Trophy-Sieger - GENUSS Magazin, februar 2020
Von der Ley er adskillige gange havnet i toppen i kategorien "Riesling Kabinett Trocken" ved den prestigefyldte konkurrence "Jahresauswahlprobe des Moselwein e.V", hvert forår afholdes med deltagelse af op mod 800 forskellige Moselvine. Imødekommende og saftig Riesling, som charmerer stort hvad enten den serveres alene eller sammen med mad.
Riesling Kabinett Trocken Brauneberger Juffer 2019
Alkohol: 12,5% - Sukker: 8,9g - Syre: 6,6g
2017-årgangen: 90 point - Falstaff Weinguide Deutschland 2019
Imponerende Riesling fra den tidligste høst på forskellige parceller på det ekstremt stejle Brauneberger Juffer. Insisterende noter af sprøde grønne æbler, mynte, grape og citron. Intens og elegant med en lang og vedholdende finish.
Riesling Spätlese Trocken Klang der Tiefe 2018
Alkohol: 12,5% ´- Sukker: 8g - Syre: 6,7g
2017-årgangen: 90 point - Falstaff Weinguide Deutschland 2019
Særlig cuvée fra forskellige klynger af gamle vinstokke der er dybt rodfæstede i sprækkerne mellem den blå og grå skifer. at den bliver kaldt ”resonans fra dybet” og ”Klang der Tiefe” er samtidig navnet på Kurt Bunge’s træsnit der pryder etiketten. Ferskner, stikkerbær og citrus, masser af frugt og vedvarende mineralitet.
Riesling Feinherb Vom Roten Schiefer 2019
Alkohol: 12% ´- Sukker: 17g - Syre: 7g
2018-årgangen: 90 point - Falstaff Weinguide Deutschland 2020
Udelukkende frugt fra vinstokke, der står i den særligt mineralrige Rotschiefer, der især i vintermånederne bidrager til det spændende farvespil på skråningerne langs Mosel. Dejlig frugt med noter af mirabeller, stikkelsbær og citrus. Strejf af frugtagtig sødme og derefter karakteristisk syre og mineralitet. Farligt letløbende!
Riesling Feinherb Figaro 2018
Alkohol: 12% ´- Sukker: 16g - Syre: 7g
Vellykket sammenstik af frugt fra forskellige små parceller rundt om landsbyen Kesten opkaldt efter Pierre Beaumarchai's berømte figur og præcis lige så charmerende, underfundig og underholdende. Og så gør det jo ikke noget, at associationer til både Gioachino Rossini og Wolfgang Amadeus Mozart følger med.