31/1/2022 | Magasin 1 2022
Tynde torskeskiver i sauce marinière
Serveringen er en klassiker på den sydfynske kro, Falsled Kro, og optrådte på noget så fornemt som kroens 50-års jubilæumsmenu sidste år. Den kræver den friskeste torsk, du kan komme i nærheden af. Ser du, fidusen er nemlig at filetere og tilberede fisken før rigor mortis melder sin ankomst, så fisken krøller op og nærmest rejser sig på tallerkenen. Neutrale grøntsager er valgt med fuldt overlæg, ligesom retten kun kalder på en knivspids af de eksotiske krydderier, for det er den friske torsk og smagen af hav, der skal brilliere her. Nøjagtig som man altid har gjort det på den sydfynske kro; tilberedt udvalgte råvarer med størst omhu.
Ingredienser
- Tynde torskeskiver i sauce marinière
- 200 g torskeryg
- 1 stor gulerod
- 1 lille courgette
- ½ dl god olivenolie
- ½ dl reduceret fiskefond kan købes hos en fiskehandler eller laves selv
- ½ tsk safran
- ½ tsk god karry
- 3 østers kan købes hos Løgismose, Nordre Toldbod
- citronsaft
- Salt
- 1 spsk purløg , finthakket
- 40 g ørredrogn
Sådan gør du
Sådan gør du
Tænd ovnen på grill 240 °C.
Skær gulerod, porre og courgette i meget små tern.
Blanchér grøntsagerne i saltet vand i 1 minut. Køl dem ned, og tør dem fri for vand.
Lun olivenolie og fiskefond forsigtigt sammen til en vinaigrette med safran og karry, til farven er trukket ud safranen.
Hak østers i tern.
Køl olie- og fond-vinaigretten let ned, og bland med citronsaft og hakkede østers. Smag evt. til med salt.
Bland de blancherede grøntsager i vinaigretten sammen med skåret purløg.
Skær torsken i tynde skiver og placér i et tyndt lag på fade smurt med olivenolie. Drys torsken med salt, og sæt fadet i ovnen på grill i 1 minut. Torsken skal herefter stadig fremstå let tilberedt uden at være helt hvid i kødet.
Anret nu grøntsagerne og ørredrogn oven på den lyngrillede torsk. Servér med det samme.
Andre forslag
Bagt rødspættefilet med ramsløgscrust og små nye kartofler
Rødspætten er i sæson hele året, men siges at smage særligt godt i sommerhalvåret. Dækket m...
Dampet havørred, citronmayo og grillet citron
Duften af grill og smagen af friskfanget havørred er essensen af dansk forår – og så er det tilme...
Sprødstegt kyllingesteak med grønne asparges mv.
Brændenælder er ikke bare ukrudt, når de vokser vildt forår og sommer i skove og haver. Urten kan...
Ceviche af kulmule med lime og tomatsymfoni
Ceviche stammer fra Peru og er rå fisk og skaldyr marineret i citrus, der mørner fisken. Her komb...
Hvide asparges med pocheret æg, røget makrel og sauce viergé
Nuvel er asparges med friskpillede rejer og sauce ...
Forårspizza med rygeostcreme, asparges og pancetta
Fyld foråret med fynsk ostehåndværk
Kærnemælks marinerede chicken wings med forårsgrønt og rygeostdressing
Skal måltidet smage af frihed?