Magnus' opskrift på koldskål

Traditionen med at spise koldskål går langt tilbage i vores historie. Oprindeligt var koldskål lavet af øl med revet brød i, krydret med sukker, citron og kanel. En anden version bestod af pureret frugt blandet med vin og vand, igen krydret med sukker, citron og kanel. Først i det 20. århundrede vinder de første opskrifter på koldskål med kærnemælk frem, sådan som vi kender den i dag.

I opskriften her er der hverken øl eller vin, og vi garanterer at Magnus ikke har sparet på de gode råvarer. Resultatet er en cremet og vaniljespækket koldskål.

 

Giver ca. 1 liter færdig koldskål.

INGREDIENSER

1 l Løgismose kærnemælk
4 æggeblommer (pasteuriserede)
4 spsk. rørsukker
2,5 dl Løgismose tykmælk
1 vaniljestang af den bedste kvalitet du kan finde
1-2 citroner skal og saft eller 1/2 dl limejuice

Hjemmelavet Kærnemælkskoldskål

SÅDAN LAVER DU HJEMMELAVET KOLDSKÅL:

Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og mas dem ud i lidt sukker. Gem selve vaniljestangen.

Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn sammen til en cremet og luftig æggesnaps.

Vend æggesnapsen sammen med kærnemælk og tykmælk.

Smag til med citronsaft- og skal. Kom den flækkede vaniljestang i koldskålen, og lad den trække på køl i minimum 1 time.

Servér med kammerjunker, koldskålscrunch eller friske bær.

 

  Skyd genvej – Find vores Mormorkoldskål og Farmorkoldskål i Netto

Prøv vores andre gode desserter

Belgiske vafler

Lær opskriften her