Product added to basket

  • 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (inkl. moms: 0,00) 0,00

Forårsruller med sur/sød relish og radisesalat

4 PERSONER

INGREDIENSER

FYLD
400g. Løgismose hakket oksekød 
1 bk. sukkerærter 
1 rødløg 
½ spidskål
½ chili Ingefær 
1 fed hvidløg 
1 spsk. sesamfrø 
½ dl. ristet sesam olie 
1 bt. koriander 
1 tsk. Tamari soja 
1 spsk. citronsaft 
1 pakke forårsrulledej, gerne ca. 20x20cm. 
1 l. vindrue olie

RELISH
½ ingefær 
1 citrongræs 
1 hvidløg 
1 chili 
1 salat løg 
2 lime frugter 
½ dl. sesam olie 
1 spsk. honning

SALAT
1 kina radise
1 spsk. Tamari soja 
1 spsk. sesam olie 
1 tsk. Piment d’Espelette 
1 spsk. sesam gerne sort

SÅDAN GØR DU

FORÅRSRULLER: Alle grønsager snittes fint. Varm en wok godt op, rist kødet af i sesam olien, tilsæt det snittet grønt og sesam frøene. Tilsæt citron saft og soja. Lad det simre i ca. 2 min. og tag det så af varmen. Gør et stykke bagepapir klar med lidt hvede mel på. Læg et stykke dej ud så et af hjørnerne peger imod dig. Læg derefter 2 spsk. fyld i en stribe på ca. 10 cm. Fold siderne ind og rul spids mod spids. Læg dem herefter over på bagepapiret og fortsæt med resten. Varm olie op til ca. 180 grader og steg dem heri.

RELISH: Riv ingefær, citrongræs, chili, hvidløg, skallen af limefrugterne og salat løget på et rivejern til en slags pure rør honning og olien i stille og roligt, og til sidst smages der til med lime saft.

SALAT: På et mandolin jern, skæres tynde strimler af den skrællet Kina radise, de lægges i isvand i en halv times tid. Soja og olien blandes sammen, og de nu udvandet strimler dryppes rigtig godt af, og vendes godt sammen med marinaden. Drys med sesam og lidt piment d’Espelette eller paprika.