15/5/2022 | Magasin 3 2022
Grillede grønne asparges med morkler à la crème
Med danske asparges serveret med flødeglaserede morkler, på godt dansk à la crème, og den schweiziske komælksost Gruyère, har du det perfekte match til den tyske trylledrik fra Fritz Waßmer.
Ingredienser
- 12 stk store, flotte, grønne asparges
- 200 g friske morkler
- 25 g Løgismose smør
- 1 stk skalotteløg
- 1 hvidløg
- 4 dl Løgismose piskefløde
- citronsaft
- 100 g Gruyère
- Salt og peber
Sådan gør du
Tænd grillen, og gå nu i køkkenet og klargør de grønne asparges. Skær evt. aspargesene, og bræk de nederste 5 cm af og skræl dem eventuelt lidt, hvis de er meget tykke.
Rens morklerne (ikke med vand), og hak skalotteløg og hvidløg meget fint.
Varm en stegepande op, og tilsæt smør. Steg morklerne ved høj varme i et par minutter, skru ned på middel varme og tilsæt skalotteløg og hvidløg. Lad dem stege med et par minutter.
Tilsæt piskefløde, og lad koge ind til det halve. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Grill de grønne asparges ved høj varme, til de er møre, men har bid.
Anret de grillede asparges på et stort fad med morkler à la crème. Riv Gruyère over.
Tip
Køb friske morkler og danske asparges i butikken på Nordre Toldbod.
Andre forslag
Bagt rødspættefilet med ramsløgscrust og små nye kartofler
Rødspætten er i sæson hele året, men siges at smage særligt godt i sommerhalvåret. Dækket m...
Sprødstegt kyllingesteak med grønne asparges mv.
Brændenælder er ikke bare ukrudt, når de vokser vildt forår og sommer i skove og haver. Urten kan...
Ceviche af kulmule med lime og tomatsymfoni
Ceviche stammer fra Peru og er rå fisk og skaldyr marineret i citrus, der mørner fisken. Her komb...
Gilda
Gilda en bundtraditionel baskisk pinxto, som består af syltet chili, en oliven og en ansjos – nem...
Luksus chili cheese tops med græsk yoghurt
De smager meget bedre end dem, du kan købe for penge hos den gyldne måge.
Forårsbao
Baobun er en asiatisk dampet bolle, blød og luftig – her fyldt med danske fjordrejer...
Rogn med sprødt
Stenbiderrogn – en klassisk og festlig delikatesse, som hører sæsonen til.
De sprøde risch...
Hvide asparges med pocheret æg, røget makrel og sauce viergé
Nuvel er asparges med friskpillede rejer og sauce ...