Løgismose vin
Løgismoses sommelier har sammen med franske vinproducenter, skabt en unik vinserie med autentisk fransk smag

Enkle franske kvalitetsvine udviklet af Løgismoses sommelier
Smagen er det vigtigste i en vin, og derfor har den fået plads på forsideetiketten i Løgismoses nye vinserie i Netto. Du kan nemt se, hvordan vinen smager, uden at skulle læse det med småt på bagsiden.
Den tydelige variation i både etiketfarve, vinstil og smag gør det nemt at navigere blandt vinene, når de står på hylden.
Fransk vin – Dansk etikette
Med udgangspunkt i populære franske vintyper er vinene udvalgt med henblik på at skabe glædelig genkendelighed og bred anvendelighed.
Vi har allieret os med vores trofaste samarbejdspartnere i Frankrig, og sammen med dem har vores sommelier skabt en unik vinserie med autentisk fransk smag og associationer til klassiske franske vinområder.


DANSK OSTEHÅNDVÆRK OG GOD VIN
Slip vinene løs og server ikke bare rød, men også hvid og rosévin til ostebordet. Mange oste, særligt de faste, kan ledsages af flere vintyper, som på hver deres måde fremhæver ostenes kvaliteter.
SÅDAN SMAGER DU PÅ VIN
- Start med at slynge vinen forsigtigt rundt i glasset, så overfladearealet øges og flere aromaer får mulighed for at stige op.
- Duft til vinen og sørg for at trække duften langt op i næsen, så den kommer ind i næsehulen, hvor sansecellerne sidder.
- Smag herefter på vinen og husk at lade den være i munden et par sekunder, så alle sanseceller i munden stimuleres.
- Med lidt øvelse kan man suge en smule luft ind mellem læberne, imens man har vinen i munden. Det ilter vinen og øger fordampningen af aroma bagerst i munden op i næsehulen.
- Synk vinen og bemærk hvor lang tid, smagen hænger ved
SÅDAN NYDER DU BEDST DIN LØGISMOSE VIN
- Sørg for at temperere vinen forud for servering. Ved den rette serveringstemperatur er vinen smagsmæssigt i balance og giver den bedste oplevelse.
- Server vinen i rene, rummelige vinglas
- Lad ikke søde eller stærke ting påvirke dine smagsløg inden, du smager på vinen. Tørre vine kan let virke sure, hvis du lige har spist eller drukket noget sødt. Stærk mad eller tobaksrøg får vinen til at smage mere neutralt.
- Vin smager faktisk bedst, når man er sulten. Derfor smager den vin, du nyder, imens du laver mad så godt.

Bliv klogere på vin
Løgismoses sommelier deler tips og viden om vin. Bliv blandt andet klogere på terroir, tanniner og meget mere.
Vin & mad match

Find mere vin
Gå på opdagelse i vores vinunivers. Alle vine er nøje udvalgt af Løgismoses egne vin-eksperter.