• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Dansk ostehåndværk og god vin valgt med omhu

Slip vinene løs og server ikke bare rød, men også hvid og rosévin til ostebordet. Mange oste, særligt de faste, kan ledsages af flere vintyper, som på hver deres måde fremhæver ostenes kvaliteter.

Vores kokke har i samarbejde med passionerede mejerister fremstillet en række gode danske håndværksoste. Ostene er udviklet efter stolte danske mejeritraditioner med fokus på smag, holdning og håndværk. I vores ostesortiment i Netto kan du desuden finde den legendariske fynske rygeost, fransk brie, vores karakteristiske blå ost samt skæreoste for enhver smag.

Ligeledes har vores sommelier i samarbejde med dygtige franske producenter skabt en unik vinserie og særligt udvalgt en række vine til Nettos kunder. Vores vinserie No. 01 er skabt med fokus på autentisk fransk smag og nydes særligt godt til ostebordet!

  Husk altid at tage ostene ud af køleskabet en halv time før servering.

Ost og vin – en uovertruffen kombination

Vil du have den komplette smagsoplevelse, løfter vores sommelier Thilde Maarbjerg sløret for præcis, hvilke vine du med fordel kan nyde til hvilke oste. 

 

Løgismose Mild rødkit

Rødkit-ost har ofte frugtige undertoner med let sødme og hertil passer en hvidvin med tydelige og modne frugttoner, f.eks. Løgismose Bag-In-Box hvidvin.

 

Løgismose Knas

Den lange lagring giver Knas en dyb og intens smag med spændende smagsnuancer, som er oplagt til en kraftig rødvin, f.eks. Rioja Reserva.

Løgismose Rygeost

De markant røgede toner i Løgismose Rygeost harmonerer smukt med tonerne af egetræ i Hvid No. 01, og ostens friskhed passer til vinens fine citrustoner.

Løgismose Brie

En mild ost med cremet konsistens, som både an ledsages af en rund og ikke for kraftig og frugtpræget rødvin som Løgismose Bag-In-Box rødvin eller en let, frisk hvidvin som Petit Chablis, som giver en frisk eftersmag ovenpå ostens fedme.

Løgismose Blå ost

Prøv den overraskende kombination af blåskimlens pikante, salte smag, og den rige sødme fra PX Sherry.