• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Mælkebevægelsen

En platform for fremtidens landbrug og for dig 

I Danmark har vi nogle særligt visionære landmænd og -kvinder, som træffer aktive valg i forhold til dyrevelfærd, klimaforandringer og miljøbevarelse. De er kernen i mælkebevægelsen.   

Den første mælk med afsæt i mælkebevægelsen, Løgismose Gårdmælk, kommer fra køerne på Kroghsminde i Sydvestjylland. For Jens Krogh, der er landmand i syvende generation, er mælken den foreløbige kulmination på 25 års dedikeret arbejde med bæredygtig mælkeproduktion.

Se Jens Krogh fortælle om Mælkebevægelsen herunder. 

Kroghsminde har været drevet økologisk siden 1995, og de senere år har fokus ligget på reduktion af gårdens klimabelastning. Jens Krogh og Kroghsminde er lykkedes med at reducere gårdens klimabelastning gennem et målrettet arbejde med kulstofbinding, foderudnyttelse og energioptimering.  

 

Desuden er der opsat en vindmølle og etableret et biogasanlæg, så gården er selvforsynende på energi, ligesom Jens arbejder med bistader, beplantning af vejsider og mange andre tiltag.

 

 

Dyrevelfærden på gården er godkendt af Dyrenes Beskyttelse og har opnået det højeste niveau i det statskontrollerede Dyrevelfærdsmærke og dermed tildelt 3 hjerter – den ypperste anerkendelse fra miljø- og fødevaremyndighederne på, at dyrevelfærden er i top.

 

Mælkebevægelsens krav til landmanden

For at en landmand kan komme i betragtning til Mælkebevægelsen stilles der 6 krav, som ubetinget skal være opfyldt: 

  1. Landmanden får udført en klimahandlingsplan og landmanden forpligter sig til at reducere klimabelastningen gennem aktive handlinger 

  2. Gården skal være godkendt til det statskontrollerede Dyrevelfærdsmærke med 3 hjerter 

  3. Gården skal være anbefalet af Dyrenes Beskyttelse
     
  4. Gården skaber tiltag i forhold til at skabe øget biodiversitet 

  5. Landmanden skal deltage i en staldskole eller en udviklingsgruppe 

  6. Landmanden skal deltage aktivt som ambassadør for Mælkebevægelsen 

        

 

Q&A Løgismose Gårdmælk

Anbefalet af dyrenes beskyttelse

3 HJERTER I DYREVELFÆRDSMÆRKET

Vil du være en del af Mælkebevægelsen? 

Som forbruger kan du blive en del af bevægelsen og støtte op ved at købe produkter under Mælkebevægelsen. 1 krone fra salget af hver liter Gårdmælk går til at understøtte bæredygtige tiltag på danske, økologiske gårde blandt Naturmælks andelshavere. Sammen kan vi hjælpe endnu flere dygtige landmænd og -kvinder med at blive en del af #mælkebevægelsen 

 

  Gå tilbage til Økologisk Gårdmælk