Historien om de franske kyllinger

­

Historien om Løgismose kyllingen 

Tilbage til dengang, hvor drømmen om en kylling i fuld frihed blev skabt, men hvor det hurtigt skulle vise sig, at det er sværere end som så at avle kyllinger, der vokser langsomt, har højt til himlen, ubegrænset plads og selv går tilbage i deres små kyllingehuse ved solnedgang.

Det hele begyndte engang i 2010, da Jacob Grønlykke fik en idé.. I 2010 havde Jacob Grønlykke en drøm. En drøm om at det burde kunne lade sig gøre at genopfinde kyllingeavl, som det engang havde været. Dengang, hvor kyllingerne levede et fredeligt liv, gik ud og ind, som de ville, havde højt til himlen, græs under fødderne, skrabede i jorden og tog et støvbad, som kyllinger nu gør. Dette er nemlig lang fra tilfældet med den måde, som danske kyllinger lever på i dag. I dag er det under 1 % af de 112 millioner kyllinger, der hvert år opdrættes i Danmark, som er sådan et godt, gammeldags kyllingeliv forundt.

Resten lever et kort og kummerligt liv, stuvet sammen i lukkede haller uden adgang til det fri. Derfor tog Jacob fat i Løgismoses egen franske gourmetimportør Bruno, som selv havde set, hvordan kyllingerne i Frankrig levede frit i skovene og hvordan det gav sig udslag i saftigt, mørkt kyllingekød; meget langt fra kvaliteten af det danske fjerkræ.

Jacob og Bruno igangsatte et projekt, om at avle og opdrætte kyllinger efter fransk forbillede, og derfor startede de med at undersøge, hvilken dansk landmand, der ville lægge marker og luft til at have en langsomt voksende kyllingerace gående under åben himmel, uden indhegning med græs under fødderne. Det skulle vise sig, at være sværere end som så…

 

Campylobacter eller bare god køkkenhygiejne

Smag skulle stå forrest som betydeligste parameter. Ikke hvor hurtigt racerne vokser. Det var Jacob Grønlykkes vigtigste dogme for at få en ny slags fjerkræ til Danmark.

Den første udfordring, som Jacob Grønlykke og gourmetimportør Bruno mødte var, at lovgivningen i Danmark har strenge krav om jordbakterien campylobacter. Bakterien, som forsvinder ved opvarmning, accepteres af fødevaremyndighederne, hvad angår ænder og vildt, men ikke kyllinger. Derfor er insektværn en vigtig del af Fødevarestyrelsens værn mod campylobacter. Det er logik for, nårh ja, burhøns, at man ikke kan sikre sig, at fritlevende kyllinger ikke spiser insekterne i skoven eller fluerne i luften.

Campylobacter-bakterier har dog altid været der og udgør ingen sundhedsrisiko, når man følger almindelig køkkenhygiejne, præcis som vores olde- og bedstemødre altid har gjort det. Det viste sig dog, at dét at have kyllinger gående frit på dansk jord var et projekt, der var svært at realisere. Bruno og Jacob måtte vende sig mod syd, nærmere bestemt Sydfrankrig for at finde landmænd, der avlede kyllingerne efter det forbillede, de drømte om..

 

Les Landes 

Langt inde i skovene i Les Landes-departementet i Sydvestfrankrig mellem Bordeaux i nord og Biarritz i syd bor Marie, sammen med sin mand. De avler kyllinger. Men ikke på den måde, som man måske ofte er henfalden til at forestille sig, at kyllinger bliver opdrættet. Her er ingen bure, ingen lukkede, kunstigt oplyste haller. Nej, her er ikke engang et hegn.

For de 4800 kyllinger hos Marie lever hele deres liv i fuld frihed. De går ud og ind som de vil, har græs under fødderne, skraber i jorden, tager sig et støvbad og gør alt det, kyllinger nu gør. Sådan er det hos Marie, for hun tror på, at man skal tage sig ordentligt af dyr, hvis man vil opnå den bedste kvalitet.

 

La Label Rouge

I Frankrig er der en lang tradition for, at dyrevelfærd og smagskvalitet hænger tæt sammen. Når man besøger en fødevarevirksomhed i Frankrig starter man altid med at smage produkterne og sidde og diskutere, hvad de lægger vægt på. Smagen er deres kompas og den måde at tilgå fødevarer, hvor sanselighed og kvalitet er grundpræmissen, er i god tråd med den filosofi vi har hos Løgismose.

Den franske tilgang til fødevarer gør også, at Frankrig siden 1965 har haft det officielle kvalitetsstempel La Label Rouge, udstedt af det franske landbrugsministerium. Det gives til de produkter, der smags- og kvalitetsmæssigt er markant bedre end de konkurrerende på markedet, ud fra tesen om, at høj kvalitet i alle parametre afspejles i smagsoplevelsen. Det handler ikke om pris, det handler ikke om overholdelse af strenge regler for fødevaresikkerhed – det handler om smag, kvalitet og dyrevelfærd. Derfor er Frankrig på mange måder dér vi kigger hen som inspiration. Drømmen er, at det en dag skal lykkes at opdrætte kyllinger i Danmark på en måde, der er i stil med den franske, hvor tradition og håndværk er de bærende elementer.

 

Se videoen om Løgismose Kyllingen - opvokset i fuld frihed

 

­

­

Sådan kom Løgismose Kyllingen til Danmark