Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring
Andre spændende produkter
Château Saint Jacques d'Albas, Chateau St. Jacques d'Albas, 11800 Laure-Minervois, Frankrig
Indtast din e-mail og vi sender dig et link, som du kan bruge til at ændre din adgangskode. Bemærk at linket kun er gældende i 3 timer.
Nulstillingslink er afsendt
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Fortsæt til betaling. Vælg denne hvis du gerne vil:
Beskrivelse
Producent
Oprindelse
Mens andre måtte tænde blus i vinmarkerne da frosten kom snigende i april og andre igen måtte se tennisbolde store hagl ruinere vinmarkerne og bule bilerne slap de med skrækken på Château Saint Jacques d'Albas, og Graham Nutter er efterhånden mere og mere overbevist om, at de 60 ha. og det lille medfølgende kapel han og familien købte tilbage i 1998 er begunstiget af en særlig velsignelse.
Ikke desto mindre have Graham Nutter og hans team også deres at kæmpe med i løbet af vækstsæsonen og det var først i september de blev belønnet med en Indian summer hvor varme dage blev afløst af kølige nætter. Og det var som Graham bemærkede "Just what the doctor ordered for a trouble-free harvest, and with dry conditions all month, we anticipated a quality harvest too, and we were not disappointed."
Efter at have været i konflikt med den maskinelle høst i et årti er Graham Nutter nu blevet omvendt og har investeret stort i en af de nyeste maskiner som nænsomt på 4 timer kan klare det samme som et dusin høstarbejde skal bruge 2 dage til samtidig med at druerne og befries for stilkene. Således er frugten til denne vin høstet med ”disco lights in the vines” i de sene nattetimer i den sidste uge af september.
Druesorterne er de typiske for Languedoc, det vil sige hovedsagelig Syrah, tilsat en god sjat Grenache og en anelse Mourvedré, der er dyrket uden brug af kemikalier og ukrudtsmidler, men med tonsvis af fårelort i det Saint-Jacques d'Albas uden hastværk er undervejs hen imod en økologisk certificering. De forskellige druesorter gærer hver for sig og modner efterfølgende 8-10 måneder i cement inden den endelige vin sammenstikkes og tappes på flaske uden forudgående klaring eller filtrering.
Duften er frisk og typisk for de aromatiske sydfranske vine. Der er potpourri af bær i næsen med brombær, hyldebær, solbær og hindbær samt sort te, peber og bacon. Herlig saftig i munden med afstemt syre og frugtfyldig midtpalette, hvor også florale toner fremkommer, samt lakrids og mentol.
Dette er vinen, som har udviklet sig til en vaskeægte Løgismose-darling, som de af vores kunder der elsker den krydrede sydfranske stil som oser af den biotop som de dernede kalder Garrigue, river ned af hylderne.
En fornøjelig vin til langtidsgrillet svinenakke eller fjerkræ Crapaudine, og bestemt også saftig nok til at fungere glimrende uden mad for eksempel serveret helt kølig som aperitif til de gæster, som endnu ikke helt har overgivet sig til allesteds nærværende rosévine.
Årgang | 2018 |
Land | Frankrig |
Region | Languedoc-Roussillon |
Distrikt | Minervois |
Producent | Château Saint Jacques d'Albas |
Vinmager | Graham Nutter |
Druer | Syrah (65 %) |
Grenache (25 %) | |
Mourvèdre (10 %) | |
Nettoindhold | 0,75 l |
Lukkeanordning | Granuleret kork |
Antal flasker produceret | 30000 |
Produktionsform | Under konvertering til økologi |
Alkoholprocent | 13,5 % |
Restsukker | 1,5 g/l |
Lagring | 10 måneder i cement. |
Forventet holdbarhed | 3-4 år fra høståret. |
Serveringstemperatur | 15 - 17 °C |
Varenr.: | 215174 |
Domaine Saint-Jacques d'Albas ligger mellem de sorte bjerge, Montagne Noire, og Canal du Midi nær byen Carcassonne, et vidunderligt område og så franskt, så franskt. Huset kan, som rigtig mange andre i egnene omkring Middelhavet, føre sin historie helt tilbage til Oldtiden. Romerne og visigotherne har også været her, ligesom huset, som navnet antyder, har haft religiøs betydning og været knyttet til den legendariske pilgrimsrute til St. Jacques de Compostela. På stedet ligger for eksempel et kapel fra det 10. århundrede, som der er planer om at istandsætte. I løbet af det 19-20. århundrede tog vindyrkning over fra det mere traditionelle landbrug på Saint Jacques d'Albas.
Graham Nutter som ejer stedet er kommet til fra England. Efter en lang akademisk karriere købte han vingården i 1998. Jorden var ret udpint, og noget af det første han gjorde var at tilføre tonsvis af fårelort for at forbedre kvaliteten af jorden og den mineralske balance. Samtidig med jordforbedringen investerede han massivt i at modernisere og forbedre kældrene, og i 2001 var han så sikker på sig selv, at han brød kontrakten med det lokale kooperativ og begyndte at tappe vine i eget navn.
Til højre 3 billeder fra høsten 2019, som fandt sted i højt humør og under herlig sensommersol. Bemærk billedet i midten hvor Eline plukker druer sammen med sin lille nyfødte.
Den store og varierede sydfranske region, Languedoc-Roussillon strækker sig fra Nimes og Montpellier i øst i et bredt stræk langs kysten vestover til den spanske grænse. Languedoc er den østlige del som er meget franskpræget, mens den vestlige er tydeligt influeret af nærheden til Spanien og den catalanske kultur. Hele området nyder godt af det tørre og lune Middelhavsklima, som giver optimale forhold for druemodning. Grenache er meget udbredt, særligt i Roussillon hvor den bla. bruges til produktion af hedvine, men også Carignan og Syrah samt en række internationale sorter sorter som Chardonnay og Merlot findes i bred udstrækning.
Minervois er en appellation i det vestlige Languedoc i Sydfrankrig. Navnet er afledt af byen Minerve indenfor appellationen ca 40 km fra Middelhavskysten. Vinmarksarealet er på ca 4200 ha, og både rød, hvd og rosévin produceres med rødvin på en klar førsteplads mængdemæssigt. Rhonedruerne Grenache, Syrah og Mouvedre bruges sammen med særligt Cinsault og Carignan, og ligeledes for de hvide er det Rhonedruer som Marsanne, Roussanne og Grenache Blanc samt Macabeu og Vermentino. Vinene er sydfranske i stilen med udtalt kraft og karakter samt mere umiddelbar drikbarhed end de mere rå vine fra naboområdet Corbieres.
Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring